Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Barselsvikar – bliv en del af et stærkt fællesskab!

Har du lyst til at gøre en forskel på en dejlig lys og velholdt etplansskole, hvor samarbejde, faglighed og trivsel er i centrum? Så er det måske dig, vi leder efter. 

Vi søger en dedikeret barselsvikar, der brænder for inklusion og har lyst til at arbejde tæt sammen med et team af engagerede kolleger. Stillingen omfatter opgaver med fokus på inklusion – primært på mellemtrinnet og i udskolingen.

 

Da nogle af timerne ligger på 8. og 9. klassetrin op mod afgangsprøverne, ser vi gerne, at du har en solid faglig ballast inden for dansk og/eller matematik, og at du kan støtte eleverne med både overblik og indsigt.

 

Hvis du motiveres af at skabe trygge læringsmiljøer og vil være en del af en skole, hvor hverdagen er præget af udvikling og positiv energi – så hører vi meget gerne fra dig!

 

 

Vores forventninger til dig er, at du

 

  • er læreruddannet 
  • kan forholde dig til, at børn er forskellige og lærer på forskellige måder
  • er god til tydelig og anerkendende klasseledelse 
  • har gode relationskompetencer
  • kan fremstå rolig og fleksibel.

 

Vi tilbyder:

 

  • et godt undervisningsmiljø med masser af lys og luft både indendørs og udendørs
  • et skolemiljø hvor trivsel og læring følges ad
  • en dejlig skole hvor vi i høj grad bruger den omgivende natur
  • flexordning og arbejdsplads på skolen, så du vælger selv, hvor din individuelle forberedelse løses bedst.

 

 

Barselsvikariatet kan være på fuld tid eller deltid og er til besættelse fra 1. august og indtil 13. februar 2026. Bemærk: vi afholder løbende ansættelsessamtaler og ansætter, når vi møder den rigtige kandidat, så send gerne din ansøgning hurtigt. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i ny løn. 

På Skovvangskolen er vi optagede af systemisk tænkning og ICDP. Vi arbejder derudover med læsning som fagligt indsatsområde, hvilket afspejler sig i mange dialoger og prioriteringer.

Du kan indhente yderligere information på vores hjemmeside https://skolerneiglostrup.dk/, hos inklusionsleder Sascha Jørgensen 2134 1164 eller afdelingsleder Helle Friis på tlf. 5332 0331.

Ansøgningsfrist er den 20. juni, kl. 12.00.

I Glostrup Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes straffe- og børneattest, og der er røg-, damp- og nikotinfri arbejdstid.

Send din ansøgning med CV samt eksamensbevis og evt. anbefalinger via nedenstående link. 

Vi glæder os til at høre fra dig.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Annonce