Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Lærer til dansk, engelsk, idræt, kristendom og billedkunst til Kirstinebjergskolens afd. Bøgeskovvej

En af vores dygtige lærere har søgt nye udfordringer, så derfor har vi nu en fast 0,9 stilling ledig fra d. 1. august. 
Er du lærer og faglig stærk i dansk, engelsk, idræt, kristendom eller billedkunst?
Har du en stærk personlighed og kan gå foran i team- og forældresamarbejdet?
Så er du måske lige den, vi kigger efter til vores faste lærerstilling, der primært har timer i indskolingen, men også med timer på mellemtrinnet.

Om Kirstinebjergskolen
Kirstinebjergskolen er en af Fredericias 4 distriktsskoler og består af fire afdelinger med i alt ca. 1500 elever fordelt på tre basisafdelinger 0.-6. klasse (afdeling Bøgeskov, Høgevej og Indre Ringvej) samt en overbygningsafdeling for 7.-9. klasse (afdeling Havepladsvej). Der er tilknyttet fritidstilbud til de tre basisafdelinger samt et ungemiljø til overbygningsafdelingen.

Afdeling Bøgeskovvej er skolens mindste afdeling med ca. 140 elever og 24 ansatte. Afdelingen har en enstrenget struktur og ligger i den nordlige udkant af Fredericia Kommune – tæt på både skov og strand. Vi arbejder med en tydelig udeskoleprofil, hvor læringsaktiviteter meget gerne må foregå udenfor i nærområdet eller på distancen. 

Stillingen indeholder følgende hovedopgaver
  • Dansk- og kontaktlærer, engelsk, kristendom, billedkunst og idræt i 2.A
  • Kristendom i 3.A
  • Billedkunst og madkundskab i 5.A
  • Derudover får du i alt 60 årlige timer til at være to-lærer/Co-teacher.

Du ved, at børn lærer bedst, når de trives – og du har blik for både det enkelte barns behov og det sociale liv i klassen. Du ser det som din opgave at styrke elevers trivsel, læring, udvikling og dannelse. 

Vi forventer, at du
  • har en stærk personlighed og kan gå foran i team- og forældresamarbejdet
  • er draget af at motivere børn og unge til læring  
  • er faglig stærk i dansk, engelsk, idræt og andre fag
  • har stærke relations- og klasserumskompetencer
  • er dygtig til at kommunikere og samarbejde med kolleger, børn, forældre og ledelse
  • Du er fleksibel og løsningsorienteret
  • Du er glad og positiv som person og bruger gerne humor i hverdagen.
Vi tilbyder
  • En arbejdsplads, hvor din indsats bliver værdsat
  • En hverdag med mange dejlige børn og et spændende arbejdsmiljø
  • En skole og fritidsdel i rivende udvikling
  • Professionelle og åbne kollegaer med masser af virkelyst og positivitet
  • Et sted hvor der er fokus på børnenes personlige udvikling
  • En stilling med et undervisningstimetal på 716 timer/år.
  • En afdeling der arbejder med integreret udeskoleundervisning og Blå Skole-aktiviteter
  • Lyse og moderne rammer

Du kan læse mere på https://kirstinebjergskolen.dk/ 

Vil du vide mere
Kontakt lærer og TR Siska Schjermer, 3156 6119.
Afdelingsskoleleder Cindy Krogh Omholt, 5081 5362.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Kun ved børn under 15 år Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

På skoleområdet organiseres arbejdet fleksibelt med et gennemsnitligt årligt undervisningstal på 750.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en fast stilling på 33/37 timer ugentlig.

Tiltrædelse 1. august 2025 eller tidligst muligt efter. 
 
Ansættelsessamtaler
Afholdes onsdag d. 25. juni fra kl. 15.30 og frem.

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt relevante bilag online. Læs mere om onlineansøgning via www.fredericia.dk 

Ansøgningsfrist
22. juni 2025 kl. 14.00.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning