Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Østerhåbskolen søger tre lærere til indskoling eller mellemtrin

Brænder du for at skabe læring, trivsel og personlig mestring for alle elever?
Ønsker du at blive en del af en ambitiøs skole med et kompetent personale?
Er du fagligt velfunderet, og har du lyst til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med dine kollegaer?

Hvis du kan sige ja til ovenstående, er du måske en af de lærere, vi har brug for med ansættelse pr. 1. august 2025:

Stilling 1 er en fast stilling på mellemtrinnet, afd. Torsted
  • Primært med fagene dansk, idræt, billedkunst og engelsk
Stilling 2 er et barselsvikariat på mellemtrinnet, afd. Torsted
  • Primært med fagene dansk, billedkunst og engelsk
Stilling 3 er et barselsvikariat i indskolingen, afd. Hatting
  • Primært med fagene matematik og idræt
Vi har i stillingerne brug for at få dækket ovenstående fag, men vi er også nysgerrige på, om dine eventuelle andre faglige kompetencer vil kunne bringes i spil.

Vi prioriterer samarbejdet i fagteam højt, og du vil derfor blive en del af nogle meget udviklingsorienterede og dynamiske professionelle læringsfællesskaber, der mødes kontinuerligt hen over skoleåret. Dette tætte samarbejde bidrager i høj grad til fælles planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen.
 
Der er klasse-/kontaktlæreropgaver forbundet med stillingen
 
Vi lægger vægt på:
  • at vores vision og værdier ”lever” i skolens hverdag blandt elever og voksne: skolens værdier er udsyn, mestring, vedholdenhed og forpligtende fællesskaber
  • at være en udviklingsorienteret skole med stærke traditioner
  • at skabe rammer for progression i den enkelte elevs personlige, faglige og sociale udvikling
  • et tæt personalesamarbejde i team
  • i samarbejde med forældre at fastholde eleverne i at tage ansvar for sig selv og hinanden
  • at ledelsen er tæt på den pædagogiske praksis og understøtter denne
Vi forventer, at du:
  • har evner og vilje til at indgå i samarbejde om elevernes læring, trivsel og det 21. århundredes kompetencer
  • er fagligt velkvalificeret
  • er åben og ærlig med et positivt menneskesyn
  • har en grundlæggende anerkendende og empatisk tilgang i mødet med børnene
  • er motiveret i forhold til at engagere dig i skolens udvikling
Østerhåbskolen er Horsens Kommunes spydspidsskole i forhold til STEAM, makerspace og det 21. århundredes kompetencer. Vi har i den forbindelse udviklet unikke og meget attraktive makermiljøer i både Torsted og Hatting og glæder os til at bringe disse yderligere i spil i de kommende skoleår.

Østerhåbskolen ligger i det sydlige Horsens. Vi arbejder afdelingsopdelt, og skolen har fire afdelinger. Afdelingerne i Torsted er delt i indskoling, mellemtrin og udskoling, og derudover er der indskoling og mellemtrin i afdelingen i Hatting.
Teamarbejdet er i fokus for at kunne løfte skolens opgave kvalificeret. Der arbejdes i alle teams kontinuerligt og med fastsatte mål for teamets arbejde. Vi er organiseret således, at de enkelte team har stor fleksibilitet i forhold til at arbejde kvalificeret med kerneopgaven: Elevernes læring, trivsel og dannelse.

Alle skolens afdelinger ligger i et aktivt lokalområde med en engageret forældrekreds.
Skolen har ca. 1400 herlige børn og en SFO både i Hatting og Torsted med plads til ca. 500 børn. Skolens kompetente personalegruppe består af ca. 140 engagerede mennesker.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Såfremt ovenstående har vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte nedenstående for uddybning af stillingsindhold:
  • Viceskoleleder og afdelingsleder afd. Hatting: Jesper Stensig Tange på tlf. 20 55 42 06 eller jsta@horsens.dk
  • Afdelingsleder afd. Torsted: Christina Fuglsang Madsen på tlf. 29 24 14 39 eller cfu@horsens.dk
Ansøgningsfrist:                 onsdag den 11. juni 2025
Ansættelsessamtaler:         mandag den 16. juni 2025 kl. 13.00-16.30



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Annonce