Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Bliv inklusionsmedarbejder på Morten Børup Skolen

Morten Børup Skolen søger en engageret lærer eller pædagog til en nyoprettet stilling som inklusionsmedarbejder på en årgang på mellemtrinnet.

Har du et brændende ønske om at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor alle elever trives, lærer og føler sig som en del af fællesskabet? Er du en holdspiller, der tror på værdien af tæt samarbejde. Så er det måske dig, vi leder efter!

På Morten Børup Skolen har vi gennem de seneste år arbejdet med “God skole – gode læringsmiljøer,” hvor vi på alle skolens årgange har haft fokus på at anvende principperne fra NEST.

På en årgang på mellemtrinnet vil vi i kommende skoleår arbejde med at udbygge den fællesskabsskabende pædagogisk-didaktiske tilgang til undervisningen byggende på samme principper. Der er vil være mange timer med holddannelse og flere voksne på årgangen.

Vi prioriterer særligt tydelighed, forudsigelighed og struktur i klasserne og på holdene. Dette inkluderer arbejde med
  • Visuel understøttelse
  • Kommunikation
  • Regulering
  • Relationer og Social læring

Vi forestiller os, at du
  • Er uddannet lærer eller pædagog med relevant efteruddannelse eller erfaring inden for specialpædagogik/inklusion, gerne med kendskab til og erfaring med NEST-principper.
  • Har et stærkt fagligt fundament og er bevidst om vigtigheden af visuel understøttelse, klar kommunikation, reguleringsstrategier og social læring.
  • Besidder en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til elever med særlige behov.
  • Er god til at danne relationer til både elever, kollegaer og forældre.
  • Er struktureret, systematisk og god til at planlægge og følge op på indsatser, herunder implementering af tydelige strukturer.
  • Har gode samarbejdsevner og trives i et tæt samarbejde med et årgangsteam.
  • Er fleksibel, omstillingsparat og tør tænke nyt.

Vi tilbyder
  • En spændende og meningsfuld stilling med rig mulighed for at gøre en reel forskel for elevernes trivsel og læring med udgangspunkt i NEST-principperne.
  • Et inspirerende og professionelt miljø med fokus på faglig udvikling og sparring, hvor vi vægter erfaringer med visuel understøttelse, kommunikation, regulering og social læring højt.
  • Tæt samarbejde i et engageret årgangsteam.
  • En skole, der vægter trivsel og et godt arbejdsmiljø for både elever og medarbejdere.

Er du klar til at blive en del af Morten Børup Skolens team og bidrage til at skabe en inkluderende skole for alle?

Stillingen
Fast stilling på fuld tid.

Ansøgningsfrist
11. juni 2025
Samtaler forventes afholdt 18. juni 2025.

Tiltrædelse
1. august 2025.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, kan du se på Morten Børup Skolens hjemmeside

Eller kontakte mellemtrinsleder Christina Poulsen på telefon 24 64 64 72 eller skoleleder Dan Gjerrild Søgaard på telefon 21 64 83 60.

Morten Børup Skolen er en folkeskole i Skanderborg midtby. Skolen har ca. 825 elever fordelt på 4 spor. Skolen ligger i kort afstand fra Skanderborg station, hvorfra man kan komme til Aarhus C på 13 min. med lyntoget, og man kan nå motorvejen på 5 min.
Skolens ligger få hundrede meter til boldbaner, skov og sø. Der er endvidere let adgang til Morten Børup Hallen, som ligger ved siden af skolen


I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 





Ansøg her





Tilbage til søgning

Annonce