Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Lærer til barselsvikariat til indskolingen Dybkærskolen

Brænder du for at udvikle undervisning i tæt samarbejde med kolleger? 
Er du optaget af at skabe en spændende og meningsfuld dag for alle elever - så er det dig vi står og mangler.

På Dybkærskolen er vi ambitiøse på fællesskabets og den enkeltes vegne – både personligt, fagligt og socialt. 

Vi søger en lærer, der er optaget af at skabe de bedst mulige rammer for børnenes læring, udvikling og trivsel gennem tæt samarbejde med dygtige kolleger.

Vi har brug for, at du kan undervise i matematik og idræt

Ansættelsen er et barselsvikariat på fuld tid – til og med 19. december 2025. 

Dybkærskolen er en to- til firesporet skole med 660 dejlige elever fra 0. – 9. klasse og et attraktivt fritidstilbud til elever fra 0. – 6. klasse. Vores elevgruppe er mangfoldig og repræsenterer et bredt udsnit af det danske samfund. Vi ser mangfoldighed som en stor styrke, hvilket understøttes af en aktiv og positiv forældrekreds og skolebestyrelse. 

Dybkærskolen ligger i Silkeborgs nordøstlige hjørne i Gødvadområdet, som er et aktivt lokalområde med mange idræts- og fritidstilbud. Vi er udskolingstilbuddet for eleverne fra Grauballe og Gødvad skole og har derfor et tæt samarbejde med disse skoler.

Vi er for et år siden flyttet ind på vores helt nybyggede skole, hvor projektbaseret læring skal udgøre vores pædagogiske og didaktiske ståsted fra skoleåret 25/26. Det er en forudsætning, at du kan se dig selv ind i den rejse, vi har startet. Du behøver ikke have erfaringen, men du skal have energi, mod og lyst til at bidrage til denne proces sammen med elever, forældre, kolleger og ledelsen. 

Vi er cirka 80 ansatte i skole, SFO og klub, og vi arbejder organisatorisk ud fra tanken om en afdelingsopdelt skole, hvor man arbejder tæt sammen i årgangsteam.

Læs mere om os på: https://dybkaerskolen.aula.dk/

Vi forventer, at du:

  • Enten har erfaring med, eller har lyst til at arbejde med udvikling og implementering af projektbaseret læring 
  • Ser det tætte samarbejde i teams og afdeling som en forudsætning for at kunne lykkes i den daglige praksis
  • Er et engageret og nysgerrigt menneske med empati og et stort hjerte for alle børns leg, læring og trivsel
  • Har faglig, pædagogisk og didaktisk forstand og har mod på at være nysgerrig og undrende sammen med eleverne
  • Har fokus på elevernes potentialer, og ser det som din vigtigste opgave at hjælpe dem med at bruge disse - og at du er klar til at gå de ekstra skridt for dem
  • Ser vigtigheden i et tæt samarbejde med skolens forældre
  • Har gode samarbejdsevner, styr på din klasserumsledelse, samt lyst til at medvirke til at udvikle kreative løsninger på en skole i udvikling

Vi tilbyder:

  • En skole hvor værdierne Faglighed, Fællesskab, Nysgerrighed og Glæde er i centrum og danner grundlaget for vores pædagogisk grundlag, hvor vi tror på, at alle børn kan og vil
  • En skole hvor vi gør os umage for at give alle børn både deltagelses- og bidragsmuligheder – og derfor tør gå nye veje
  • En skole, hvor det pædagogiske personale arbejder tæt sammen i teams om elevernes læring og trivsel
  • Et spændende og levende miljø med en masse skønne elever og forældre som bakker op om skolen
  • En inkluderende arbejdsplads hvor det gode arbejdsmiljø er et fælles ansvar – hvor ingen står alene med opgaven

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder for indskolingen Agnete Klitte Ramhøj på tlf. 2126 4804. 

Ansøgningsfrist fredag 23. maj 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 2. juni 2025 i tidsrummet kl. 16.00 - 20.00. 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

 



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning