Lærerstilling på deltid til dansk og idræt i indskolingen
– hvor fællesskab og bevægelse mødes
Alssund-Skolen søger en engageret og fagligt stærk lærer til en deltidsstilling (ca. 50%) i indskolingen med undervisning i dansk og idræt. Stillingen er ideel for dig, der brænder for både det sproglige og det kropslige, og som vil være med til at skabe en hverdag præget af fællesskab, bevægelse og læring.
Hvem er vi?
På Alssund-Skolen tror vi på, at fællesskab, ligeværd, anerkendelse og rummelighed er fundamentet for en stærk og inkluderende skolekultur. Vi arbejder hver dag for at skabe et miljø, hvor alle elever føler sig set, hørt og værdsat.
Vores skole er ikke kun et sted for læring, men også et sted, hvor sport og bevægelse spiller en central rolle. I vores SFO og klub møder børnene engagerede voksne, der tilrettelægger strukturerede aktiviteter, og her er der fokus på bevægelsesglæde og brug af de omkringliggende idrætsfaciliteter, som haller og svømmehal.
Gennem vores fokus på fysisk aktivitet styrker vi både krop og sind, og vi tror på, at en aktiv livsstil fremmer både trivsel og læring. Vi ønsker at give vores elever mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt gennem et inspirerende og kreativt læringsmiljø.
Hvem er du?
Vi søger lærere, der:
- Er uddannede folkeskolelærer og har stærke kompetencer inden for dansk, idræt og bevægelse
- Har en passion for undervisning og trives med at arbejde med unge mennesker, både fagligt og socialt.
- Er åbne for at arbejde i et team og bidrage til det gode samarbejde på tværs af fagene.
- Kan skabe et trygt og stimulerende læringsmiljø, hvor eleverne kan udvikle sig både fagligt og personligt.
- Er interesseret i at bidrage til at videreudvikle vores bevægelsesdel og sikre, at eleverne får den bedste undervisning og udfordring.
Vi tilbyder:
- Et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø, hvor faglighed og bevægelse går hånd i hånd.
- En skole, der værdsætter samarbejde, fællesskab og trivsel.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Engagerede og professionelle kolleger.
- En arbejdsplads, hvor vi gør en forskel for både børn og voksne.
Ansøgning:
Skolen er beliggende i Sønderborg by med gode inden- og udendørs faciliteter. Skolen er afdelingsopdelt med ca. 360 elever fra 0. til 9. klasse og har enestående idrætsfaciliteter
Skolen rummer både en almen og en specialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Der arbejdes med tvillingeklasser.
Vil du vide mere eller se skolen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Iben Vind-Hansen på tlf. 27906380.
Ansøgningsfristen er den 16.05.2025.
Det forventes, at der afholdes samtaler i uge 21.
Er du den, vi søger?
Velkommen til Alssund-Skolen – en skole i bevægelse!
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
Arbejdstid: Dag
0-25 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning