Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Dedikeret dansklærer i udskolingen og i måske læsevejleder ?

Er du en dedikeret dansklærer i udskolingen og i bedste fald læsevejleder? Har du mod på ikke bare at snakke didaktik, faglighed og læringsledelse, men også praktisere det sammen med kollegaer? Kender du de gode veje, når vi skal styrke klassefællesskaber?

Så er det måske netop dig, vi mangler på Frederiksberg Skole i Sorø fra kommende skoleår.
Vi ønsker os en ny kollega, som er vedvarende interesseret i udviklingsrummet mellem almen- og specialpædagogik, så vi i klassen og på hold kan skabe kvalificerede deltagelsesmuligheder.
Fagligt har du et højt niveau, og du vil noget med dine fag. Eleverne og dine kollegaer skal kunne mærke, at du er glad for at undervise og være blandt dem. Du er i stand til at påtage dig rollen som leder af klasserummet på en varm og nærværende måde. Vi spænder bredt fra fx opbygning af makerspace, inddragelse af vores fantastiske udeområder til praksisfaglighed til udviklingen af gode mellemformer, så alle får de bedste muligheder for at afslutte folkeskolen på bedste vis.
Dine relationelle kompetencer og din vilje til at arbejde teambaseret med dine kollegaer vægtes højt. Du skal trives i dialogen med vores forældre, så de og deres børn føler sig trygge i samarbejdet. Har du også glimt i øjet, lidt humor på kontoen og en god energi, så er vi mere end godt på vej for alt sammen er med til at bane vejen for et højt niveau af såvel læring som trivsel både kollegialt og blandt vores elever.
De seneste år har vi alle fået en masse ny viden om mentalisering understøttet af Center for Mentalisering. Den viden er vi i fuld gang med at omsætte til brug i vores hverdagspraksis. Vi er interesseret i forståelse af børns udvikling sammenholdt med, hvordan vi didaktisk kan tilrettelægge undervisning på en måde, så flest muligt bliver kompetente deltagere i vores fællesskaber.
I indeværende skoleår har vi et fælles ønske om at gøre arbejdet mere strukturelt, med et særligt fokus på at professionalisere vores teamsamarbejde i årgangsteamet og dermed vores fælles udvikling af læringsledelse blandt vores elever. Et arbejde, der er lokalt forankret, men understøttet af vores PLC. Er du uddannet læsevejleder tonet mod mellemtrin og udskoling, mangler vi dig også her.
Vi er en eftertragtet skole for elever, forældre og medarbejdere med fokus på et højt læringsudbytte i et miljø, hvor trivsel er et prioriteret fælles anliggende.
Vi er privilegerede med engagerede forældre med stærke lokalt forankrede netværk, hvilket ofte kommer vores skole til gavn.
Vi er ca. 60 lærere og pædagoger der deler ansvaret for vores godt 700 elever.
Skolen består af en nybygget del (2015) for 0.-6. årgang, og en ældre udskolingsafdeling der er en del af et visionært kommende byggeprojekt til gavn for hele lokalområdet.
Frederiksberg er en attraktiv bydel, hvor vi oplever udbygning og tilflytning. Du finder os i det sydlige Sorø omgivet af den skønneste natur med bl.a. sø og skov, som er en vigtig del af vores læringsmiljøer.
Vi håber, du er blevet interesseret i stillingen. Du er velkommen til at ringe for yderligere information. Du er velkommen til at kontakte souchef/udskolingsleder Lis Wendel på 29729515 eller skoleleder Britta Thomsen på 24257268

Ansøgningsfrist er søndag den 25. maj med samtaler tirsdag den 27. maj

Ønsket opstart 1. august.
 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning