Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Lærer på fuld tid søges til Linje S Vittenbergskolen

Vittenbergskolen Linje S søger lærer på fuld tid fra 1. august 2025.

Vi søger en engageret og fagligt velfunderet lærer til en fast stilling med linjefagene dansk og kulturfag i en 4. klasse på Linje S – Vittenbergskolens specialundervisningstilbud.

Om Linje S

Linje S er et undervisningstilbud for elever, der ikke profiterer af undervisning i almenklasser. Eleverne har ofte en kombination af komplekse sociale, emotionelle, kognitive, kommunikative og/eller relationelle vanskeligheder – mange med sammensatte udfordringer og diagnoser.
Vi arbejder ud fra en struktureret og pædagogisk afstemt tilgang med fokus på tryghed, forudsigelighed og relationer som grundlag for læring og udvikling.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • har et stærkt engagement inden for specialpædagogik og specialundervisning
  • arbejder anerkendende, troværdigt og loyalt
  • bidrager til en hverdag med fokus på læring, trivsel, omsorg og udvikling af den enkelte elev
  • arbejder struktureret og kreativt i din tilgang til både undervisning og relationsarbejde
  • har stærke samarbejdsevner og indgår naturligt i tæt dialog med kolleger, forældre og andre fagpersoner
  • har erfaring med eller viden om autisme og mestringsskemaer
  • har kendskab til og arbejder ud fra Esbjerg Kommunes børnesyn


Vi tilbyder

  • en skole, hvor både elevers og medarbejderes trivsel prioriteres højt
  • en spændende og meningsfuld stilling i et stærkt fagligt miljø
  • mulighed for at gøre en reel forskel for elever med særlige behov
  • tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger, hvor faglig sparring og vidensdeling er i fokus
  • en mentor, der sikrer en god opstart og introduktion til din nye rolle


Er du klar til at gøre en forskel for børn, der har brug for en særlig indsats?
Så send os din ansøgning og bliv en del af et fællesskab, der hver dag arbejder for at skabe en tryg, struktureret og udviklende hverdag for eleverne på Linje S.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og DLF.

Vil du vide mere om stillingen og skolen, kan du kontakte afdelingsleder Mouhammad Bashir på tlf. 23 31 27 46 eller konstitueret afdelingsleder Jacob Erichsen Skouboe-Beck på tlf. 42 95 25 22

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres og børneattest vil blive indhentet.

For yderligere information om skolen, henvises til skolens hjemmeside https://skoler.esbjerg.dk/alle-folkeskoler/vittenbergskolen

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist:
23. maj 2025

Ansættelsessamtaler:
Uge 22

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningen skal sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.





Ansøg her





Tilbage til søgning