
Matematiklærer til 1.klasse og en læreruddannet børnehaveklasseleder søges til Magleblik Skole
Vi søger en dynamisk og relationsstærk matematiklærer til 1. klasse hurtigst muligt. Herudover søger vi en matematiklærer til kommende 1. klasse pr. 1. august 2026. Vi søger ligeledes pr 1. august 2026 en børnehaveklasseleder, der ønsker og kan tage børnehaveklassen videre med op i 1. klasse.
Vi søger dig, der inspirerer og motiverer vores elever i deres læring. Hvis du brænder for at gøre en forskel, skabe stærke inkluderende fællesskab, lave undervisning med bevægelse og kan se værdien i et tæt teamsamarbejde, så er Magleblik Skole lige dig.
Om os
Vi er en innovativ skole, der fokuserer på at skabe et aktivt og engagerende læringsmiljø. Vi værdsætter styrken i teamwork, lederskab og praktisk læring, og vi tror på, at undervisning skal være både udfordrende, sjov og i bevægelse.
På Magleblik Skole er vores børnesyn det bærende element. Vi ser børnene og deres behov. Vi arbejder ud fra, at børn kan være i problemer, men aldrig er et problem. Vi er meget stolte af, at vi på Magleblik Skole har rigtige gode trivselsmålinger blandt både elever og personale.
Med afsæt i børnesynet, og med inspiration fra trivselsmålingerne, arbejder vi fokuseret med læringsmiljøet og trivslen i klasserne. Som lærer hos os, er det derfor vigtigt, at du er åben, reflekterende og villig til at se på egen praksis, herunder klasseledelse og læringsmiljø.
På Magleblik Skole bliver du inviteret ind i arbejdet med skolens udvikling ud fra et overordnet tema om, at alle lykkes. Vores elever lykkes ved, at vi insisterer på at udvikle personalets relationskompetence, herunder samarbejde, praksisudvikling, motivation, dannelse og organisatorisk struktur.
Dine opgaver
- Inspirere: Skabe undervisningsforløb, der engagerer og motiverer eleverne.
- Samarbejde: Arbejde tæt sammen med kolleger og elever for at udvikle nye, effektive læringsmetoder.
- Mentorrolle: Være en rollemodel og støtte for eleverne - både fagligt og personligt.
- Elevinddragelse: Lytte til elevernes idéer og feedback for at forbedre undervisningen.
- Praktisk erfaring: Anvende praktiske eksempler og hands-on aktiviteter i undervisningen for at gøre teorien levende og relevant for eleverne
Vi forventer, at du
- Er uddannet matematiklærer
- Ønsker at arbejde med de mindste elever frem til 5. klasse.
- Erfaring eller interesse for at arbejde med elever med forskellige udfordringer.
- Kan støtte elever i deres undervisningsmiljø.
- Har erfaring inden for at arbejde med bevægelse i undervisningen.
- Er nærværende og tillidsskabende
- Kan opbygge stærke relationer til eleverne.
- Har fokus på læringsmiljø og trivsel.
- Er fagligt engageret og ambitiøs
- Du trives i et samarbejdsmiljø og er klar til at tage ansvar.
- Du værdsætter elevperspektivet og er villig til at tilpasse din undervisning baseret på deres feedback
Hos os får du
- Tæt teamsamarbejde
- Fokus på elev trivsel.
- Fokus på medarbejdernes faglige og sociale trivsel.
- Fokus på faglig deling.
- Skønne kolleger, de er klar til at tage imod dig.
- Vi har nemt til grin.
- Et rummeligt og velkommende lærerværelse.
- Udviklingsmuligheder
- Et åbent og respektfuldt miljø præget af engagement og udvikling.
- Masser af inde- og udeplads til at lave lækker undervisning med bevægelse.
- Mulighed for at indgå i HIB (Halsnæs i bevægelse). HIB i indskolingen er et projekt på tværs af 0. -3. årgang. Projektet bygger på en vision om trivsel, bevægelser og interesser på tværs af årgange. Som lærer på HIB får du 2 lektioner om ugen, hvor du kan byde ind med det, du brænder for.
- Et støttende miljø
- Høje trivselsmålinger blandt eleverne og personalet.
- Du vil få tildelt en mentor, som hjælper dig i starten med de praktiske ting. Herudover vil du og mentor holde møde 1 time om ugen. Mødet er en sparring til dig om det, der fylder i starten af ansættelsen.
- Tæt samarbejde vedrørende undervisningsmiljø og struktur i undervisningen:
- Vi har mulighed for ugentlig sparring med specialpædagogisk konsulent, forebyggelseskonsulent samt PPR.
- Vi har forebyggelseskonsulenter til rådighed.
- Vi har mellemformskonsulenter til rådighed.
- Et tæt samarbejde med ledelsen
Hvis du kan se dig selv hos os, ser vi frem til at modtage din ansøgning
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglige leder Helena Hviid Gram tlf. 23482264.
Løn- og ansættelsesvilkår
Sker efter gældende overenskomst samt principperne om Ny løn.
Bemærk, at der inden ansættelse i Halsnæs Kommune indhentes børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist
Søndag den 22. februar, kl. 12.00.
Vi forbeholder os retten til at afholde løbende samtaler.
Dog vil sidste samtale finde sted den 25/2.
Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo
Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.
Ansøg her
Del i dit netværk
Magleblik Skole
Sportsvej 15
3300 Frederiksværk
LJA-6088
Børnehaveklassen,Matematik,Ledelse,Lærer,Øvrige Job
22-02-2026 11:59
Tilbage til søgning




