Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Rungsted private Realskole søger en dansk- og klasselærer til indskolingen – med mulighed for fuldtid eller deltid.


Vi søger en engageret lærer med linjefag i dansk, som brænder for de yngste elever, for danskundervisningen og for at skabe stærke relationer. Du skal være en tydelig og tryg voksen, der hjælper vores yngste klasser godt ind i skolelivet og samtidig har lyst til at samarbejde tæt med både kolleger og forældre.

Vi bygger vores børnesyn på forståelsen af, at børn og voksne er ligeværdige – men ikke ligestillede. Det betyder, at vi møder eleverne med respekt og tager deres perspektiver alvorligt, samtidig med at vi voksne bærer det fulde ansvar for rammer, udvikling og trivsel.

Du bliver en del af et virkelig kompetent, engageret og utroligt imødekommende indskolingsteam, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd, og hvor vi prioriterer samarbejde og kvalitet højt.

Vi tilbyder

Høj faglighed og ekstra forberedelsestid

Ugentlig fagdag med plads til fordybelse

En stærk intro, mentorordning og trygge rammer

En skolekultur med mange traditioner og værdierne: tillid, respekt, ansvarlighed og nysgerrighed

Dine opgaver og kompetencer

Du skal undervise i dansk i indskolingen og eventuelt i andre fag afhængigt af din profil. Derudover varetager du klasselærerfunktionen med fokus på trivsel, struktur og stærke relationer – og du indgår aktivt i både teamsamarbejde og dialogen med forældrene.

Vi forventer, at du møder eleverne med tydelighed, varme og engagement, har solidt greb om klasserumsledelse og relationsarbejde, og at du bidrager konstruktivt til det faglige og kollegiale fællesskab.

Vil du vide mere?

Kontakt skoleleder Lotte Ostenfeld på lo@rpr-skole.dk eller viceskoleleder Jacqueline Morel på jm@rpr-skole.dk. Læs mere om skolen på www.rpr-skole.dk.

Ansøgningsfrist

Tirsdag den 24. september 2025 kl.10.00. Send din ansøgning til skoleleder Lotte Ostenfeld på lo@rprskole.dk

Samtaler: Afholdes løbende. Tiltrædelse: 1.november 2025 eller efter aftale. 

Løn og ansættelsesforhold: Efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Adresse

Rungsted private Realskole

Vallerødbanevej 23, 2960 Rungsted Kyst



🕑 Fuldtid  |  Rungsted Kyst  |  24-09-2025 10:00


Ansøg på e-mail


Del i dit netværk
Virksomhed
Rungsted private Realskole
CVR
66988813
Arbejdssted
Vallerød Banevej 23
2960 Rungsted Kyst
Kviknummer
LJA-4475
Fag
Dansk,Lærer
Ansøgningsfrist
24-09-2025 10:00



Tilbage til søgning