Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Didaktisk konsulent - projektansættelse


Brænder du for didaktik, læring og læremiddeludvikling? Og vil du være med til at udvikle undervisningsforløb til børn og unge med fokus på almendannelse og undersøgelsesbaseret didaktik. Så har vi en enestående mulighed til dig! LIFE er et landsdækkende undervisningsinitiativ, der udvikler og tilbyder virkelighedsnære, undersøgelsesbaserede forløb, med det formål at fremme den naturvidenskabelige og teknologiske almendannelse og uddannelse hos børn og unge i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Som didaktisk konsulent bliver du en central del af udviklingsprocessen bag LIFE forløbene. Du giver både almendidaktisk og sproglig sparring og vejledning til projektgrupperne og er med til at sikre høj kvalitet, både i analoge og digitale produktioner. Du bliver en del af Udviklingsafdelingen med 30 dygtige medarbejdere med erfaring inden for STEM-relateret formidling og undervisning. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med projektledere, udviklingskonsulenter, evalueringskonsulenter og øvrige didaktiske konsulenter i LIFE. Du vil også komme til at arbejde sammen med eksterne fagdidaktiske miljøer, undervisere og andre nøgleaktører. Stillingen er placeret i Kgs. Lyngby.

Jobbet

Din første opgave bliver at deltage som didaktisk konsulent på vores to kommende historieforløb til hhv. grundskolen og ungdomsuddannelserne. Du vil senere hen blive tilknyttet forskellige forløb - både til grundskolen og ungdomsuddannelserne inden for både naturfag, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag.
Som didaktisk konsulent får du ansvar for at give almendidaktisk og sproglig sparring samt vejledning i udviklingen af LIFE Forløb fra koncept til færdigt produkt. Det betyder blandet andet, at du

  • sikrer en stærk sammenhæng mellem mål, indhold og evaluering
  • bidrager til, at alle didaktiske valg foretages med fokus på elev- og lærermålgrupperne
  • sikrer, at valg af modaliteter er didaktisk velbegrundede
  • bidrager til en høj didaktisk kvalitet i både analoge og digitale formater
  • sikrer en høj sproglig kvalitet med henblik på målgruppen

Din profil

Du er drevet af at udvikle gode undervisningsforløb og af at omsætte didaktisk teori til konkret indhold. Du formår at forholde dig til detaljen i et undervisningsforløb samtidig med, at du har blik for de store linjer.
Du motiveres af at levere kvalitet i samarbejde med andre og af at vejlede kolleger. Du arbejder systematisk og løsningsorienteret med respekt for de eksisterende udviklingsmæssige og didaktiske rammer. Du har en god fornemmelse for, hvordan du giver og modtager konstruktiv feedback – også når tempoet er højt, og du kan indgå fleksibelt i opgaveløsning afhængigt af, hvad der er behov for i projektgruppen.

Vi forventer, at du har:

  • En relevant videregående pædagogisk og didaktisk uddannelse, fx uddannet gymnasielærer eller grundskolelærer
  • Stærke almendidaktiske og pædagogiske kompetencer
  • Erfaring med vejledning – gerne både skriftligt og mundtligt
  • Erfaring med at udvikle undervisningsmaterialer både analoge og digitale, fx som redaktør på et forlag eller lign.
  • Gode kommunikative evner - både på skrift og mundtligt

Interesseret? Så send en ansøgning 

Lyder stillingen som noget for dig, kan du sende ansøgning og CV, eksamensbeviser og andre relevante papirer elektronisk ved at klikke på knappen ”Apply now”.  
Ansøgningsfristen er den 8. september 2025. Vi forventer at holde 1. samtale i uge 38 og 2. samtale i uge 39. 
Vi ser gerne, at du begynder hos os den 1. november 2025. Der er tale om en fuldtids- projektansættelse, der løber frem til juni 2027. 
I forbindelse med 2. samtale bruger vi personlighedstesten PAPI, og du vil også blive bedt om at forberede en case. 
I forbindelse med ansættelse indhentes børneattest. Ansættelsen kan kun ske under forudsætning af en tilfredsstillende børneattest.  
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Udviklingschef, Marie Danø, via telefon +45 31 45 11 85 eller via e-mail på mad@life.dk. 

At arbejde hos LIFE
Vi tilbyder en engageret og professionel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på, at vores kolleger trives, bliver udfordret og har muligheder for at udvikle deres potentiale. En karriere hos LIFE giver dig mulighed for at være med til: 

  • At udvikle og opbygge et nyt, landsdækkende undervisningsinitiativ, der tilbyder undersøgelsesbaserede og virkelighedsnære naturfagsforløb til grundskolen og ungdomsuddannelser 
  • At sætte helt nye standarder for anvendelsesorienteret og eksperimenterende naturfagsundervisning i Danmark og internationalt
  • At bygge broer til nøgleaktører på STEM-området og undervisere på tværs af uddannelsessektoren, så man i fællesskab kan styrke interessen for naturfag og højne niveauet for naturfagsdidaktik
  • At blive en del af et dedikeret team, der brænder for undervisning, naturfag og uddannelse

LIFE Fondens vision og mission

LIFE's vision:

LIFE skal være et fremragende læringslaboratorium for børn og unge, der i samvirke med nøgleaktører styrker den naturvidenskabelige og teknologiske almendannelse og uddannelse markant og dermed bidrager til en bæredygtig fremtid.

LIFEs mission:

LIFE fremmer børn og unges naturvidenskabelige og teknologiske almendannelse samtinteresse og ambitioner for at fordybe og uddanne sig inden for naturvidenskab og teknologi uanset deres baggrund

LIFE Fonden er støttet af Novo Nordisk Fonden. 

Læs mere om LIFE.



🕑  |  Kgs Lyngby  |  08-09-2025


Ansøg her


Del i dit netværk
Virksomhed
LIFE fonden
CVR
4143 9726
Arbejdssted
Biologiens Vej 5
2800 Kgs Lyngby
Kviknummer
LJA-4214
Fag
Pædagog,Pædagogisk læringscenter (PLC),Konsulent
Ansøgningsfrist
08-09-2025



Tilbage til søgning

Virksomhed
LIFE fonden
CVR
4143 9726
Arbejdssted
Biologiens Vej 5
2800 Kgs Lyngby
Kviknummer
LJA-4214
Fag
Pædagog,Pædagogisk læringscenter (PLC),Konsulent
Ansøgningsfrist
08-09-2025