Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Læsevejleder og dansklærer til Danmarks ældste lilleskole


Læsevejleder og dansklærer søges til Den lille skole – Danmarks ældste og nok sjoveste lilleskole.

Forestil dig en lilleskole i en sund udvikling med glade elever, engagerede kollegaer og et stærkt og rodfæstet værdigrundlag.
Tilsæt en praktisk musisk tilgang til en stor del af undervisningen, høj faglighed, stor arbejdsglæde, høj intensitet, et godt kollegialt klima, stor nysgerrighed og lysten til at give eleverne et solidt fagligt og menneskeligt fundament at stå på.

 Kan du se billedet?

Den lille Skole er en fuldt udbygget én sporet skole med 235 elever, 26 kollegaer og egen SFO.
Vi nyder vores muligheder som fri grundskole, hvor vores værdigrundlag er meget synligt, og hvor den praktisk-/æstetiske faglighed og den boglige faglighed supplerer hinanden i en spændende skolehverdag.

Vi tilbyder

  • En velfungerende lilleskole med ”højt til loftet” og en uhøjtidelig stemning.
  • Masser af medinddragelse, indflydelse på skolens beslutninger og særlig indflydelse på udviklingen af læseområdet.
  • Kollegaer med masser af gode ideer og med gode evner til at give ideerne ”ben at gå på”.
  • Stor forskellighed i det kollegiale persongalleri, som tilsammen udgør et virkelig godt, levende, sjovt og opbakkende arbejdsfællesskab.
  • En kultur for at få tingene til at lykkes – også når lokaler og fagkombinationer ikke altid går op i første omgang.

Vi søger en læsevejleder til at videreføre og videreudvikle det store arbejde der er lagt i skolens læseindsatser igennem mange år, og som har mod på også at være med i flere af de særlige undervisningsforløb i vores overbygning (7.kl.-9.kl.) som fx musical, ”humaniora” og projektopgaven.
Som dansk- og delt klasselærer i 7.kl. og som medskaber af både musical, ”humaniora” og læsedage i overbygningen, får du mange opgaver blandt de ældste elever.
Du vil dog også have læsevejlederopgaver med 0.kl.-6.kl. - bla. i de obligatoriske læsekurser i 1.kl.-5.kl., ligesom du også bliver en del af skolens faglige prioritering omkring ”tidlig læseindsats”.
Som læsevejleder indgår du desuden i skolens støtteteam hvor du, sammen med støttekoordinatoren, er med til at prioritere støtteindsatsen og selv læser et antal støttetimer.
Ud over dansk og læsevejledning har du sikkert en masse andet spændende at byde på, og vi glæder os til hen ad vejen, at videreudvikle stillingen sammen med dig – sådan plejer det at gå hos os(-:

Grundlæggende skal du:

  • Være uddannet læsevejleder og dansklærer, men det er en fordel hvis du også har mod på og lyst til at undervise i andre fag, når muligheden opstår.
  • Være rigtig god til at tænke dine fag ”ud af boksen” og ind i nye sammenhænge - gerne via kreative/ikke-konventionelle tilgange, værkstedsundervisning m.v.
  • Have mod på at indgå i både musical og andre særlige forløb – og tage på lejrskole hvert år.
  • Have gode samarbejdsevner og kunne trives i en dynamisk og uhøjtidelig hverdag, hvor vi er gode til at byde ind og hjælpe hinanden.

Alle lærere på skolen underviser som udgangspunkt 25 lektioner om ugen og indgår i den samlede fagfordeling.
Med din særlige funktion som læsevejleder underviser du dog kun 24 lektioner om ugen.

Det er ikke usædvanligt at have opgaver hos både de yngste og de ældste elever i løbet af et lærerliv hos os.
Du skal derfor synes, det er spændende at arbejde med forskellige aldersgrupper.

Ud over klasseundervisning arbejder vi meget sammen på tværs af fag og klasser, og vi benytter os i stigende omfang af delehold og to-lærerlektioner.
Alle skolens lektioner i fx læsekursus er således to-lærerlektioner, og forløbene i humaniora/musical m.v. planlægges og udføres i fællesskab sammen med OB-teamet.
Det er en kæmperessource at være flere undervisere, men det kræver selvfølgelig samarbejde.
Du skal derfor have lyst til at være med til at planlægge, udføre og evaluere en del af undervisningen sammen med dine kollegaer.

Vi lægger vægt på både den enkelte lærers personlige og faglige udvikling, og på vores fælles udvikling som personalegruppe. Lærerne efteruddanner sig derfor løbende i individuelle forløb, ligesom vi har faste udviklingsdage (P-dage) for personalet samlet, indlagt i skolens årsplan.

Vi har et godt og nært samarbejde med forældrene, og vi tilstræber at fastholde en kreativ, engageret og medlevende arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra idé til handling.

Vi er Danmarks ældste lilleskole, og vi ligger tæt ved Stengården Station i Bagsværd i atmosfærefyldte bygninger med en stor dejlig have til.

Ansøgningsfrist er den 03. juni kl. 12.00. Der er samtaler i uge 24 og tiltrædelse d.1.august.

Ansøgning sendes på mail: dls@denlilleskole.dk – mrk. Ansøgning ”Læsevejleder”.

 

Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC

Hvis du vil vide mere kan du besøge skolens hjemmeside www.denlilleskole.dk.
Du er også velkommen til at kontakte skoleleder Simon på skolens telefon (tlf.44983926).
Du kan også kontakte Mette som er støttekoordinator (tlf.40936651) eller Maria som er kollega og dansklærer i Overbygningen (tlf.20745121)
Vi giver meget gerne en lille rundvisning og en kop kaffe/the, hvis du har lyst til at besøge os inden du skriver ansøgningen.



🕑 Fuldtid  |  Kongens Lyngby  |  03-06-2025 12:00


Ansøg på e-mail


Del i dit netværk
Virksomhed
Den lille Skole
CVR
12190212
Arbejdssted
Gammelmosevej 228
2800 Kongens Lyngby
Kviknummer
LJA-3207
Fag
Dansk,Frie- og private grundskoler,Lærer
Ansøgningsfrist
03-06-2025 12:00



Tilbage til søgning

Virksomhed
Den lille Skole
CVR
12190212
Arbejdssted
Gammelmosevej 228
2800 Kongens Lyngby
Kviknummer
LJA-3207
Fag
Dansk,Frie- og private grundskoler,Lærer
Ansøgningsfrist
03-06-2025 12:00