Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce

Topmotiveret tovholder og iværksætter til ny landbrugsuddannelse for unge med særlige behov


På Ledestjernen udvikler vi fremtidens uddannelse, dannelse, jobs og boliger til unge med særlige behov. Fordi vi
mener, at alle unge har ret til et ligeværdigt liv.

På Ledestjernen mærker de unge mening, og fordi de møder vores respekt for dem som hele mennesker, vokser Ledestjernen langsomt men sikkert, og måske mangler vi netop dig?

Netop nu udvikler vi landbrugslinje pål vores særligt tilrettelagt uddannelse (STU), og skal til dette  bruge endnu en stjerneunderviser med superkompetencer inden for undervisning, didaktik og udvikling af læringsmiljøer. Måske har du stor undervisningserfaring fra folkeskolen?

Ledestjernen er et helhedspædagogisk tilbud, og vi er en fagligt bredt funderet medarbejderstab, som samarbejder helhedsorienteret. Som lærer vil du opleve et efterskolelignende miljø, som du måske har erfarig med? Dog med en langt højere normering end på en efterskole. Og så bor og færdes vores unge i hele byen i vores botilbud samt i vores egne boliger, hvor de unge bor integreret med resten af samfundets borgere.

Ledestjernens adresser ligger centralt i Haslev. En placering, vi har valgt, fordi vi tror på, at vores målgruppe af unge i alle henseender udvikler sig og lærer bedst af at være midt i virkeligheden, med alt inden for nær rækkevidde. Lige midt i Haslev ligger også vores 2 små socialøkonomiske virksomheder Hjerterummet (dyrehandel) og Café Brætspil, som tilbyder praktikker,  jobs og beskæftigelse.

Selvom Ledestjernen kun er halvandet år gammel, har vi et solidt og stærkt fagligt fundament, der bygger på fællesskab, helheds-
tænkning, faglighed og udviklingslyst. Vi samarbejder med uddannelsesvejledere på hele Sjælland og øer. Potentielt hele Danmark.

Vores STU-uddannelse afklarer altid de unge til det brede arbejdsmarked sådan, at de er klar til de videre forløb i Jobcenter efterfølgende. Fx fleksjob, indstilling til førtidspension eller job på normale vilkår. Evt. videreuddannelse. Fx erhvervsgrunduddanelse (EGU) m.v. Centralt i dette arbejde står vores mange praktikpladser, som vi samarbejder dynamisk og udviklende med. Også her skal der didaktisk tæft og snilde til, for at udfolde den enkeltes potentialer bedst muligt.

Velafprøvet praksis og metodik inden for fx de mange intelligenser, læringsstile og læringsstrategier m.v. indgår smidigt og effektivt i vores faglige lærerhverdag.

Ledestjernen arbejder for ligeværd og udvikling for vores unge ved at klæde dem på til en voksentilværelse med mest mulig autonomi, ud fra den enkeltes forudsætninger. Derfor underviser vi også i almen daglig livsførelse på STU, hvor discipliner som madlavning, rengøring, kontakt til myndigheder, medborgerskab m.v. indgår i praksislæringen.

Vi er en stærk og udviklingsorienteret lille personalegruppe med gåpåmod og solide kompetencer.

Vores forventninger til dig er, at du:

  • er læreruddannet,
  • har stor erfaring med undervisning
  • formår at møde de unge anerkendende og afstemt,
  • er indstillet på gensidig sparring med både kolleger og ledelse,
  • sætter pris på en høj grad af inddragelse, og dermed også ansvar,
  • mestrer - og forstår vigtigheden af - den grundige skriftlige dokumentation i hverdagen helt tæt på de unge og deres forløbsplan og læringsmål,
  • har mod på ansvarligt og selvstændig at tovholde et uddelegeret ledelsesrum.

Til gengæld tilbyder vi:

  • stor medindflydelse,
  • høj faglighed med kontinuerligt fokus på udvikling,
  • stor frihed til planlæggelse af den bedste undervisning,
  • supervision og faglige dage med landets fremmeste faglige eksperter på vores område,
  • et fællesskab, hvor vi samarbejder åbent og anerkendende, og hvor vi lærer af og med hinanden.

Vi søger kollega til fuldtids ansættelse, men deltid tæt på fuldtid er også muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Henvendelser rettes til udviklingleder, Paw Jensen, på 42 32 78 16 / p
aw@ledestjernenstu.dk



🕑 Fuld tid / Deltid  |  Haslev  |  2024-07-21 12:11:00

Ansøg på e-mail


Del i dit netværk
Virksomhed
Ledestjernen STU og botilbud
Arbejdssted
Vestergade 9,
4690 Haslev
Kviknummer
LJA-1520
Fag
Lærer
Ansøgningsfrist
21-07-2024 12:11



Retur til søgning

Annonce