Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Fyrtårn til Engelsk, Biologi, Geografi til Engelsborgskolen


Nu har du chancen - Engelsborgskolen søger et fagligt fyrtårn til engelsk, geografi og biologi – med mulighed for andre fagkombinationer.

Engelsborgskolen søger en dygtig og fagligt kompetent lærer, som gerne vil være med til at understøtte og udvikle undervisningsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle elever på skolen med start 1. august 2024 til fast stilling på fuld tid.

Vil du være en del af en moderne skole, der har ambitioner om høj faglig kvalitet? Foretrækker du at arbejde i et uformelt arbejdsmiljø med mulighed for indflydelse, selvstændighed og plads til humor? Får du energi af at udvikle og understøtte udviklingen af undervisning og undervisningsmiljøer på skolen i tæt samarbejde med kompetente kollegaer?

Så venter:

  • Motiverede og engagerede elever på den helt rigtige engelsklærer – der brænder for sproget og eleverne.
  • 7. årgangs klasser med søde og læringsglade elever venter netop nu på den helt rigtige engelsk og naturfagslærer, der brænder for at udvikle og præge engelskfaget og/eller naturfagene biologi og geografi.
  • Engagerede, dygtige, videns begærlige og nysgerrige elever og kollegaer ser frem til at møde netop dig, som brænder for at udvikle og understøtte alle børns deltagelsesmuligheder i undervisningen.
  • En stilling med to-lærertimer på egen årgang.
  • Muligheden for også at undervise i andre fag med afsæt i dine linjefagskompetence.


Engelsborgskolen er en skole, hvor vi alle gør os umage for at opnå den størst mulige læring og trivsel for såvel elever som kolleger. Vi er på en rejse, hvor vi kontinuerligt udvikler os og vi er en udviklingsorienteret skole med et tæt og forpligtende teamsamarbejde. Vi synes selv, vi tilbyder et ønskejob, og vi håber, du vil være med!

Ambitioner om høj faglighed?

Du tror på alle elevers muligheder og kompetencer. Du er linjefagsuddannet i enten engelsk, biologi eller geografi. Du har forståelse for betydningen af et tæt og forpligtende skole-hjem-samarbejde med omdrejningspunkt i skolens værdier.

Din faglighed er i top, og du er ambitiøs og nysgerrig. Du har interesse i at udvikle undervisning med deltagelsesmuligheder for alle elever og hermed en lyst og vilje til at være med til at skabe et fundament for den enkelte elevs trivsel og læring. Du kan se dig selv på en skole, hvor vi stiller store krav til den daglige undervisning og hinanden.

Du får fagligt kompetente kolleger inden for dine linjefag, som tilstræber en varieret didaktisk metode i en vekselvirkning mellem traditionel undervisning, bevægelse, leg, cooperative learning, Co-teaching mv.

På udkig efter moderne og udviklingsorienteret skole?

Du får ca. 1.000 skønne elever og 135 faglige og engagerede nye kolleger, som vægter samarbejde i et åbent og respektfuldt miljø. Vi arbejder på, at eleverne oplever høj faglighed i alle fag, at de trives og bliver inddraget aktivt og demokratisk i læringen. Vi lægger vægt på at inddrage lærere og pædagoger i skolens faglige og pædagogiske udvikling.

Du får et godt samarbejdsklima, der lægger vægt på teamsamarbejde omkring de enkelte klasser og årgange med afsæt i en formaliseret mødestruktur. Vi prioriterer en høj grad af faglighed med plads til fordybelse, og hvor det kreative i undervisningen er en del af fagligheden. Samtidig lægger vi vægt på elevernes, forældrenes og medarbejdernes ansvarlighed.

Din nye hverdag

Engelsk, biologi og geografi primært i afdeling 6.-9, med mulighed for andre fag med afsæt i din fagkombination. Din arbejdstid vil være på fuld tid med maksimalt 26 undervisningslektioner og en ugentlig tilstedeværelse på 32 timer. Der vil vente et grundigt introduktionsprogram, hvor du får tildelt en mentor.

Du vil få mulighed for at deltage i mange forskellige samarbejdssammenhænge med fokus på og omdrejningspunkt i kerneopgaven. Derfor er det vigtigt, at du er en omsorgsfuld, relationel stærk og tydelig voksen, der er fleksibel samt indstillet på forpligtende teamsamarbejde, feedback, refleksion og læring.

Du får mulighed for at deltage i og præge skolens pædagogiske udvikling – vi arbejder med læringssamtaler og et nyt ”fag” Trivselstimen, hvor vi i år har fokus på sammen med afsæt i elevernes aktørperspektiv at udvikle et rum, hvor eleverne reelt oplever sig som legitime medlemmer af fællesskabet. Som overordnet pædagogisk/didaktisk indsatsområde på skolen det kommende skoleår skal vi arbejde med Co-teaching sammen med Micki Sunesen.

Socialt har vi sommerfest, julefrokost og fredagshygge i uformelle rammer.

Hvem er vi?

Engelsborgskolen er Lyngby-Taarbæks næststørste skole med ca. 1.000 elever fordelt på fire og fem spor på alle årgange. Vi er en todelt skole med afdelinger for hhv. 0.-5. årgang og 6.-9. årgang.
På Engelsborgskolen har vi ligeledes to af Lyngby Taarbæk Kommunes basishold for nyankomne tosprogede elever.

Engelsborgskolen er en gammel traditionsrig skole. Skolen blev bygget i 1909, og vi har således fejret 100-års jubilæum. Skolen har i en årrække været så privilegeret at have stor søgning, dette betyder at der opleves et pres på kapaciteten og skolen står foran en udbygning og renovering for dermed at være parat til fremtidens skole og tilhørende læringsmiljøer.

Ledelsen

Skolen har en aktiv og engagerede forældregruppe, en ambitiøs skolebestyrelse og en synlig ledelse. Engelsborgskolen er en skole, hvor vi alle gør os umage for at opnå den størst mulige læring og trivsel for såvel elever som ansatte. Læs mere om skolen her

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning inden kl. 12.00 senest den 28. juni 2024.
Der vil løbende blive indkaldt til samtaler – så skynd dig at skrive til os…

Du er velkommen til at ringe

til Skoleleder Bettina Kallenbach og høre mere om stillingen på telefon 21 33 16 51 eller viceskoleleder Martin Steno på telefon 26 25 74 03.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende aftaler på området. Der indhentes straffe- og børneattest på ansøgeren.

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Tiltrædelse
1. august 2024

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.



🕑 Fuld tid  |  Kgs. Lyngby  |  2024-06-28 00:00:00

Ansøg her


Del i dit netværk
Virksomhed
Engelsborgskolen
CVR
11715311
Arbejdssted
Engelsborgvej 66
2800 Kgs. Lyngby
Kviknummer
LJA-1483
Fag
Engelsk,Historie og Samfundsfag,Konsulent
Ansøgningsfrist
28-06-2024 00:00



Retur til søgning

Virksomhed
Engelsborgskolen
CVR
11715311
Arbejdssted
Engelsborgvej 66
2800 Kgs. Lyngby
Kviknummer
LJA-1483
Fag
Engelsk,Historie og Samfundsfag,Konsulent
Ansøgningsfrist
28-06-2024 00:00