Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Afdelingsleder med fokus på fællesskaber, relationer og strategisk ledelse til de ældste klassetrin på Bellahøj Skole


Vil du være med til at sætte retningen for og skabe et udskolingsmiljø, hvor fællesskab og trivsel er i centrum? Og vil du være en del af et fantastisk ledelsesteam, der vil praktisere ledelse gennem samarbejde, tillid og godt humør?

Vores dygtige afdelingsleder har valgt at prøve arbejdslivet af på en efterskole, derfor søger vi en afdelingsleder for udskolingen.

Som en del af ledelsen i udskolingen (6.- 9. årgang) får du blandt andet et særligt ansvar i forhold til folkeskolens prøver, og du skal stå i spidsen for den faglige og strategiske ledelse. Det handler om at sætte tydelige mål for elevernes læring og trivsel, og sætte en fælles retning til gavn for alle elever og lærere i udskolingen. Du bliver personaleleder for ca. 30 medarbejdere og udskolingen, som har omkring 200 elever.

Vores udskoling er for nylig flyttet i nye lokaler med fede rammer og faciliteter, og du skal være med til at sætte de fysiske omgivelser i spil, fx gennem nye traditioner, valgfag og fælles aktiviteter, der skaber en god kultur og en fællesskabsmentalitet.

Bellahøj skole er i 2022 kommet på faglig handlingsplan, vi har igangsat indsatser omkring arbejdsfællesskaber og elevers deltagelsesmuligheder, som du skal være med til at bygge videre på.

I vores udskoling har vi også eliteidrætsklasser på 7.-9. årgang, hvor der også vil være en opgave for dig, sammen med koordinatoren for idrætslinjen, om hvordan de elever og klasser integreres mere i resten af udskolingen. Det vil også blive din opgave at styrke samarbejdet med klub- og fritidsområdet.

Vores ønsker

  • Du er lærer med solid erfaring fra udskolingen og arbejdet omkring afgangsprøver
  • Du har lyst til ledelse og mod på at tage en lederuddannelse, hvis ikke du allerede har en
  • Du får en unik mulighed for at læse diplomudannelsen i ledelse på hold med andre afdelingsledere fra vores område
  • Du er stærk på relationer med et godt blik for de mennesker, du leder og samarbejder med
  • Du motiveres af organisationsudvikling gennem inddragelse og strategisk arbejde

Et godt kendskab til udskolingen og lysten til ledelse giver måske sig selv, men hvorfor er relationskompetencer specielt vigtige i netop denne stilling? Det er de fordi, vores medarbejdere gennem de seneste år til tider har været uden ledelse og er flyttet i nye lokaler, og nu er det tid til at flytte ordentligt ind og rykke sammen. Her bliver din fornemste opgave at skabe et roligt og stabilt arbejdsmiljø, og det kan du lykkes med, hvis du er god til relationer og til at læse situationen.

I forlængelse heraf er der brug for, at du har et organisatorisk blik og en faglig undren i forhold til arbejdsgange og samarbejde. Styrkelse af fællesskabsfølelsen og kulturen kalder på, at du gennem tydelig ledelse og inddragelse får lagt en plan, så alle er med på retningen.

Du står selvfølgelig ikke alene med ledelses- og udviklingsopgaverne. Du får et tæt samarbejde med ledelsesteamet samt koordinatoren fra idrætslinjen. Og alle vores dygtige medarbejdere og elever i udskolingen har helt sikkert også gode ideer og bidrag. Der er desuden afsat ressourcer til udskolingsarrangementer, så der er gode muligheder for at komme i gang med nye traditioner.

Vi tilbyder dig

  • ledelsesudvikling og et visionært ledelsesteam, der sætter en ære i ordentlighed og at spille hinanden gode.
  • et stort ansvar for en helt unik udskoling, hvor du har de bedste rammer for at lykkes med opgaven, nemlig at skabe et attraktivt udskolingsmiljø.  

Vi er et forholdsvist nyt team, og vi skal i det nye år udvikle vores ledelsesteam sammen gennem et forløb hos Connector. Vi glæder os vildt meget til den tid, vi skal tilbringe sammen, og du får rig mulighed for at være med fra start, når vi skal blive endnu skarpere på vores vision, strategi og samarbejde.

Om Bellahøj Skole og KKFO
Bellahøj Skole har 600 elever og 110 medarbejdere. Skolen er tosporet fra 0.-6. klasse og firesporet fra 7.-9. klasse. Med idræt som profil har vi fokus på idræt og bevægelse, og eleverne har bl.a.  ekstra idrætstimer på skemaet.

Skolen har et dygtigt, engageret og velfungerende personale, som arbejder målrettet på, at alle børn bliver så dygtige de kan. Vi arbejder i årgangsteam og har fleksibel planlægning. Vi arbejder tæt sammen med skolebestyrelsen, som er en aktiv del af skolens samlede strategiske ledelse.

Vi har et stærkt fællesskab mellem skole og fritid. Ledelse, lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om barnets faglige, sociale og personlige udvikling.

Skolen er nyrenoveret og har derfor moderne fag- og klasselokaler, og vi bor i et grønt område med gode udefaciliteter som boldbaner, svømmehal, amfiteater, mose og park.

Yderligere oplysninger
Tiltrædelse den 1. august 2024 eller snarest derefter.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Mette Grønlund på 2247 6277.

Søg via linket senest mandag den 24. juni 2024



🕑 Fuld tid  |  København  |  2024-06-24 07:57:00

Ansøg her


Del i dit netværk
Virksomhed
Københavns Kommune
Arbejdssted
Svenskelejren 18,
2700 København
Kviknummer
LJA-1481
Fag
Ledelse,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
24-06-2024 07:57



Retur til søgning

Virksomhed
Københavns Kommune
Arbejdssted
Svenskelejren 18,
2700 København
Kviknummer
LJA-1481
Fag
Ledelse,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
24-06-2024 07:57