Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce

Pædagog/pædagogmedhjælper til Klub Baune


Er du en alsidig pædagog eller pædagogmedhjælper? Er du god til at igangsætte aktiviteter i hallen, på vores udendørsområde, eller i vores alrum? Kan du spille bordtennis, brætspil, PlayStation, eller noget helt andet?  Har du humor, og kan indgå i en arbejdsplads hvor at grine også bliver vægtet højt? Ja så er det dig, vi har brug for fra den 1. august! Vi kan tilbyde alt mellem 28-35 timer. Både pædagoger og pædagogmedhjælpere kan søge denne stilling.

Fakta om Klub Baune:

Vi er en fritids- og ungdomsklub i Lyngby-Tårbæk kommune, og er organiseret under Engelsborgsskolen. Klubben har ca. 320 medlemmer i vores fritidsklub (4.-6. klasse), ca. 60 medlemmer i vores juniorklub (7. klasse) og ca. 80 medlemmer i ungdomsklubben (8. klasse til og med det 17. år). Vi har et bredt udvalg af aktiviteter ude og inde - lige fra turneringer til værksteder.

Vi forventer

At du interesserer dig for den pædagogiske udvikling.  Du er engageret og ved hvordan du skaber et godt sammenhold/fællesskab blandt børn.
Du opfanger børn der går alene, og kan starte en inklusionsproces.

Det er vigtigt, at vores medlemmer kan mærke, du vil dem, og at du brænder for det relationelle arbejde. Derudover er det er vigtigt, at du bliver inspireret af pædagogiske dialoger, hvor vi drøfter holdninger og tanker ift. professionel praksis.
Du er kompetent til at indgå i, og opbygge, relationer til vores medlemmer, kolleger, forældre og samarbejdspartnere.
Du kan indgå i et af vores to skoleprojekter; Udskolingsfrikvarter eller ”Cafe Kundskab”, og være med til at skabe god trivsel for målgruppen i de individuelle projekter.
Du er i stand til at omsætte tanker og ord til handling.  Du er indstillet på, at aktiviteterne sker i tæt samarbejde med vores medlemmer og ud fra medlemmernes ønsker.
Du deltager på ture, overnatninger og personaleseminarer. Du skal kunne arbejde hver eftermiddag til kl. kl.17:00, dog med mulighed for også at kunne gå tidligere en dag. Du har en fast aften i ungdomsklubben, enten tirsdag, onsdag eller torsdag hvor lukketid er kl. 22:00. 5 fredage om året er der særlige aktivitetsaftener med vores medlemmer der slutter ca. kl.22:00.

Vi tilbyder:

På Klub Baune arbejder der 8 pædagogiske personaler, som vil blive dine daglige samarbejdspartnere. Du bliver en del af et team, hvor højt niveau er i højsædet. Vi vil gerne kunne undre os sammen, udfordre hinanden fagligt og spille hinanden endnu bedre, så medlemmerne hver dag kommer trygge og glade – og går hjem stimulerede og med overskud. Vi er en spændende arbejdsplads med højt til loftet, hvor du har mulighed for at sætte dine faglige spor som vigtig medspiller. Uanset om du er ny, eller gammel i gårde, er alle stemmer lige vigtige. Noget for dig? Hvis du kan se dig selv i jobbet, så lad os høre fra dig.

Du kan læse mere om os her: https://engelsborgskolen.ltk.dk/efter-skoletid/klub-baune

Ansøgning:

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 7. juni 2024.
Vi holder samtaler den 12. og 13. juni fra 9-13:00. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem BUPL og KL. Lønnen fastsættes efter forhandling med kommunen og BUPL.

Du er meget velkommen til at besøge os eller ringe, hvis du gerne vil vide mere, før du søger stillingen. Kontaktperson: Klubleder Sas Popovic, telefon 20 47 76 18.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.



🕑 28-35 timer  |  Kgs. Lyngby  |  2024-06-07 12:00:00

Ansøg her


Del i dit netværk
Virksomhed
Lyngby-Taarbæk Kommune
CVR
11715311
Arbejdssted
Engelsborgvej 66
2800 Kgs. Lyngby
Kviknummer
LJA-1323
Ansøgningsfrist
07-06-2024 12:00



Retur til søgning

Annonce