Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Nordøstamager Skole søger lærere til det kommende skoleår


Nordøstamager Skole (NØA) har vokseværk, og derfor skal vi udvide vores dygtige personalegruppe.


Vi søger lærere, der er stærke i klasseledelse og i stand til at skabe udvikling gennem relationer, både når det gælder børn, forældre, team og andre samarbejdspartnere.


Vi har især brug for undervisningskompetencer i dansk og/eller matematik i indskolingen, foruden musik, håndværk/design, tysk og også gerne dansk som andetsprog. Men der vil være mulighed for at indgå i det kommende skoleårs opgavefordeling, så skemaerne ligger endnu ikke fast.


Vi forventer, at du s​​​om ny kollega hos os er læreruddannet og har erfaring med at undervise i grundskolen. Vælger du at søge en stilling hos os, vil vi gerne høre om, hvad der motiverer dig ved dette job. Vi vil også gerne vide noget om:

 

  • hvordan man hos dig ser, at du har et anerkendende børnesyn og stærke relationskompetencer  
  • hvordan man i din pædagogiske praksis ser, at din undervisning er af høj faglig kvalitet og kan motivere børn på forskellige måder
  • hvordan det kan se ud, når du anvender praksisnære læringsformer og arbejder tværfagligt på tværs af fag og årgange
  • og ikke mindst, hvordan du bidrager som en aktiv medspiller i et professionelt og givende samarbejde om den fælles kerneopgave

    Mere om os : NØA vil være en skole, hvor der er mange veje til at lykkes som elev. En skole, hvor de fagprofessionelle skaber rammer, der tilgodeser både fællesskab og individ, og hvor børnene føler sig set og lyttet til, hver dag.


    Vi ønsker at gøre vores børn handlekompetente og ansvarlige, og vi arbejder med at danne eleverne gennem en varieret skoledag med høj grad af praksisorientering, bla. har vi regelmæssigt udeskole på skemaet.


    Den fortsatte udvikling af udeskolen er et fokusområde hos os, og vi arbejder henimod en endnu stærkere tværfaglighed og kobling til ugens øvrige undervisning. Vi er også optagede af at dygtiggøre os i det professionelle læringsfællesskab omkring vores elevers læring og udvikling, herunder co-teaching og Low Arousal som fælles metoder og tilgange.


    Vores skole er opstartet i sommeren 2019 i lånte lokaler, så vi er en relativt ung organisation i rivende udvikling. Skolen vokser med en årgang om året, og vi har lige nu 11 klasser og ca. 50 medarbejdere samlet set i skole og fritidsordning.


    Som ansat på NØA vil du blive en del af et engageret team, der har et stærkt socialt fællesskab og brænder for at udvikle det bedst mulige skoletilbud til Nordøstamagers børn.


    Vi forventer, at du er optaget af skoleudvikling og får energi af at være med til at bygge noget nyt op og udvikle traditioner i fællesskab med andre. Men også, at du kan bevare roen og tage tingene med et smil, når de ikke går præcis eller så hurtigt som forventet!


    Ansættelsesvilkår

    Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest samt reference. Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid; et lavere timetal kan eventuelt aftales.


    Mere information

    Har du spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte skoleleder Marie Beklar på 2185 0481 eller souschef Mette Iversen på 3034 4486. Du kan se mere om vores skole her https://nordoestamager.aula.dk/. Vi glæder os til at høre fra dig!


    Søg via linket senest mandag den 22. april 2024

    Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.

    Ansættelsessamtaler afholdes om eftermiddagen torsdag den 2. maj.



Ansøgning skal sendes igennem dette link:
https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=198707&DepartmentId=19141&MediaId=4747&SkipAdvertisement=true

Venlig hilsen
Københavns Kommune



🕑 Fuldtid  |  København S  |  2024-04-22 14:04:00

Ansøg her


Del i dit netværk
Virksomhed
Københavns Kommune
Arbejdssted
Holmbladsgade 117
2300 København S
Kviknummer
LJA-1163
Fag
Lærer
Ansøgningsfrist
22-04-2024 14:04



Retur til søgning