Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Tre lærerstillinger på Laursens Realskole


Laursens Realskole mangler dig, hvis du er interesseret i en uhøjtidelig arbejdsplads med masser af engagement, udfordringer og plads til initiativer.

Stillingerne er faste stillinger på fuld tid.
De er til besættelse 1. august 2024.

De ledige stillinger repræsenterer flere fag i 5. – 10. klasse. Stillingerne er ikke absolutte, men kan sammensættes i forhold til ansøgernes samlede kompetencer.

Mange af fagene er eksamensfag.

To af stillingerne skal indeholde nogle af fagene: Dansk, tysk, engelsk, billedkunst, svømning, idræt og musik.

Den tredje stilling har fokus på naturfagene: Natur/teknik, fysik/kemi, biologi, idræt og svømning.

Vi vil meget gerne ansætte en ny kollega, der synes, det er attraktivt at arbejde på en eftertragtet skole i midtbyen i en hverdag, der er præget af at møde og blive mødt med kærlig respekt – af latter og grin, et muntert klap på skulderen, af skrabede knæ og trøstende ord. Hverdagen er ikke præget af fred og ro, men af høj puls, grin og omsorg.

Livet på skolen er fyldt af skovskole, værkstedsfag, musical, fodboldkampe, tyske verber, eksperimenter, intro-ture, tablets, læsning i en hyggelig krog, lejrture og alt muligt der imellem.

De mange forskellige aktiviteter kræver forskellige kompetencer og forskellige lærerpersonligheder. Forskellighed og mangfoldighed er en styrke for os, og vi forsøger at give plads til nye initiativer og personligheder. Rummelighed, fortrolighed og engagement kendetegner vores fællesskab med skolens elever. Du skal turde være en synlig vejviser.
Rum og plads har vi til gengæld ikke meget af, så de fysiske rammer stiller store krav til vores fleksibilitet og opfindsomhed. Vi er indstillede på, at mange ting ikke nødvendigvis bliver helt, som vi planlagde dem.

Til gengæld kan næsten alt lade sig gøre.

Vi forventer, at du er en lærerpersonlighed, der har overblik over dine lærerkompetencer og ved, hvornår du bringer din relationskompetence, din klasseledelseskompetence og din didaktiske kompetence i spil.

Laursens Realskole har 470 elever med et spor fra børnehaveklasse til 5. klasse, to spor i 6. og 7. klasse, tre spor i 8. og 9. klasse og seks 10. klasser med 18 elever i de mindste klasser stigende til 24 elever i 10 klasse og 50 imødekommende ansatte.

Du kan få mere at vide om os på www.laureal.dk eller ved at ringe på
tlf. 86 18 62 00.
Her kan vi også fortælle mere om stillingerne, og du kan eventuelt aftale et besøg på skolen.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC (FSL).

Ansøgning mrk. Lærerstilling fremsendes på mail til skolen senest mandag den 15. april 2024 kl. 12.00 på Job@laureal.dk.
Mailen skal indeholde alle bilag i et samlet pdf-dokument.

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 30. april.

Kontakt skoleleder Troels Kirkeskov Jensen, pædagogisk leder Lisbeth Hjorth Findsen eller administrativ leder Flemming Hansen.

Laursens Realskole
Hjelmensgade 12
8000 Århus C
Tlf.: 86 18 62 00
LaursensRealskole@laureal.dk



🕑 Fuld tid  |  Aarhus C  |  2024-04-15 12:00:00

Ansøg på e-mail


Del i dit netværk
Virksomhed
Laursens Realskole
CVR
751060
Arbejdssted
Hjelmensgade 12, Laursens Realskole
8000 Aarhus C
Kviknummer
LJA-1145
Fag
Billedkunst,Dansk,Engelsk,Fysik og kemi,Håndværk og design,Idræt,Musik,Natur/teknologi,Naturfag,Tysk og Fransk,Frie- og private grundskoler,Lærer
Ansøgningsfrist
15-04-2024 12:00



Retur til søgning

Virksomhed
Laursens Realskole
CVR
751060
Arbejdssted
Hjelmensgade 12, Laursens Realskole
8000 Aarhus C
Kviknummer
LJA-1145
Fag
Billedkunst,Dansk,Engelsk,Fysik og kemi,Håndværk og design,Idræt,Musik,Natur/teknologi,Naturfag,Tysk og Fransk,Frie- og private grundskoler,Lærer
Ansøgningsfrist
15-04-2024 12:00