
2 lærere til Behandlings- og specialundervisningstilbuddet Lillebjerg skole
Vil du være med til at skabe et stærkt fagligt og behandlingsmæssigt fundament for børn med særlige behov?
Lillebjerg Skole i Hundested søger en engageret og fagligt nysgerrig lærer, der brænder for at arbejde i et behandlings- og specialundervisningstilbud, hvor relationer, tværfaglighed og pædagogisk kvalitet er omdrejningspunktet.
Om Lillebjerg Skole
Lillebjerg Skole er et behandlings- og specialundervisningstilbud for ca. 40 elever. Vi holder til i nyrenoverede lokaler med naturen lige udenfor døren – et læringsmiljø, der understøtter ro, nærvær og udvikling.
Skolen er en central del af Halsnæs Kommunes specialindsats og arbejder tæt sammen med kommunens folkeskoler, PPR og Børne- og Ungeområdet. Vi har et stærkt pædagogisk fundament, som vi stadig udvikler videre på og som du bliver en vigtig del af.
Dine opgaver som lærer
- Specialundervisning af elever med forskellige behov og forudsætninger bl.a. autisme og opmærksomhedsforstyrrelser.
- Relationsarbejde som en central del af undervisningen og behandlingsarbejdet.
- Tværfagligt samarbejde med behandlingspædagoger, PPR og Børne- og Ungeafdelingen.
- Didaktisk udvikling med fokus på det, der virker for at få børn til at lykkes.
- Dokumentation og struktur som en naturlig del af hverdagen.
- Brobygning til almenområdet for de elever, der på sigt kan vende tilbage til folkeskolen.
Vi søger dig, der
- Har læreruddannelse og gerne erfaring med specialpædagogiske tilgange.
- Har en tillidsbaseret og tålmodig tilgang til eleverne.
- Trives i et miljø, hvor relationer og tværfaglighed er afgørende.
- Har en grundlæggende tro på, at børn kan udvikle sig med den rette støtte.
- Er systematisk, struktureret og god til at holde fokus på kerneopgaven.
- Har lyst til at være en del af en medarbejdergruppe, der er fagligt stærk, engageret og optaget af at udvikle praksis.
- Undervisningserfaring indenfor disse fag: dansk, engelsk, kulturfag og musik, men særligt matematik. Gerne linjefagsuddannet.
Vi tilbyder
- Et behandlings- og specialundervisningstilbud, hvor faglighed og relationer er i centrum.
- En medarbejdergruppe med bred erfaring og stor dedikation.
- Et tæt samarbejde med kommunens øvrige skoler og fagområder.
- En arbejdsplads, hvor vi er optaget af det lange seje træk og af at skabe de bedste betingelser for børn med særlige behov.
- En hverdag, hvor du får mulighed for at gøre en konkret forskel for elevernes trivsel og udvikling.
Ansøgningsfrist d. 23.08.2026, men vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende os en ansøgning.
Ansættelse 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt.
Stillingerne er på fuld tid (andet kan aftales).
Hvis du vil høre mere om vores skole og stillingerne, så kontakt:
Leder Jane Hellborn 51675483
Faglig leder Anders Brandt 50420196
TR for lærerne Helene Hagemann 41564748
Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo
Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.
Ansøg her
Del i dit netværk
Halsnæs kommune
Birkevej 10
3390 Hundested
LJA-7835
Dansk,Engelsk,Matematik,Musik,Lærer,Specialpædagogik,Øvrige Job
23-08-2026


