Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Gentofte Skole søger ny indskolingsleder til 0.-5. klasse


Vi søger et medlem til ledelsesteamet, som med energi, personlig autoritet og faglig tyngde vil være med til at lede den fortsatte udvikling af Gentofte Skole. Skolen er kendetegnet ved udviklingsorienterede medarbejdere og et samvær præget af åbenhed, omsorg, ligeværd og humor.

Som afdelingsleder for afdeling 1, - 0.-5. klasse, varetager du den daglige ledelse og udvikling i tæt samarbejde med den øvrige ledelse. Du indgår i et ledelsesteam med højt fagligt niveau, og fælles inspiration til udvikling af skolen såvel pædagogisk, administrativt og personalemæssigt.

Vi tilbyder:

•en lederstilling på en stor, spændende og velrenommeret skole

•et velkvalificeret og velfungerende personale, ca. 750 fantastiske elever samt en interesseret og dynamisk forældregruppe

•et ledelsesteam bestående af skoleleder, viceskoleleder, administrativ leder og GFO/FC-leder

•et velfungerende skolevæsen i udvikling samt et godt ledernetværk

På Gentofte Skole har vi fokus på faglig og social læring samt vores værdier og profil. Det er vigtigt for os, at alle børn på Gentofte Skole ønsker og har lyst til at lære mere, når de bevæger sig ind i ungdomsuddannelsesmiljøet. Derfor er børnenes trivsel naturligvis også et fokusområde for os alle.

Vi søger en afdelingsleder, der:

•kan og vil arbejde konkret med læringsledelse og børns progression

•vil være synlig for børn, forældre og personale og fungere som rollemodel med en anerkendende tilgang

•er nærværende, åben, dynamisk og med humoristisk sans og god energi på mange samarbejdsflader

•har sans for personaleledelse og –udvikling

•er team-orienteret og vil arbejde med og for medarbejderne

•ser netværk som en styrke og kan se mulighederne for Gentofte Skole

•er handlekraftig og struktureret

•besidder kommunikative færdigheder til gavn for samarbejdet med elever, forældre, medarbejdere, ledelseskolleger, forvaltning og skolens eksterne netværk

Du vil især skulle arbejde med:

•personaleledelse: konsolidering og udvikling af skolens pædagogiske praksis, professionelle læringsfællesskaber og personaleudvikling

•fortsat implementering af udviklingsprojekter og initiativer, skolens værdier, skoleprofil og fællesskaber i skolen

•diverse administrative opgaver

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse følger gældende overenskomst og forhåndsaftale. I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på børne- og ungeområdet skal indhentes straffe- og børneattest.

Vil du vide mere

Oplysninger om Gentofte Skole kan fås ved henvendelse til skoleleder Peter Hartvig eller viceskoleleder Johan Egede Birkeland på tlf.nr.: 39 98 54 50. Du er også velkommen til at læse mere på skolens hjemmeside: www.gentofte.aula.dk eller komme ud og se skolen og opleve skolens rare stemning.

Ansøgningen

Ansøgningsfristen er mandag den. 3. juni 2024.

Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 24 og 25 - tiltrædelse forventes den 1. august 2024.

Gentofte Skole er en velfungerende årgangsopdelt skole i rivende udvikling. Skolen er 3-sporet, enkelte årgange er med 4 spor, og vi har ca. 740 elever og ca. 80 lærere og pædagoger ansat.

GFO er en integreret del af indskolingen på Gentofte Skole med ca. 325 børn fra 0. – 3. kl.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Peter Hartvig

Skoleleder

phar@gentofte.dk

Telefon: 39985450

Johan Egede Birkeland

Viceskoleleder

jobi@gentofte.dk

Telefon: 39985450

Ansøgningsfrist: 3. juni 2024 klokken: 08:00



🕑 Fuldtid  |  Gentofte  |  2024-06-03 08:00:00

Ansøg her


Del i dit netværk
Virksomhed
Gentofte kommune
Arbejdssted
Baunegårdsvej 33
2820 Gentofte
Kviknummer
LJA-1384
Fag
Ledelse,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
03-06-2024 08:00



Retur til søgning

Virksomhed
Gentofte kommune
Arbejdssted
Baunegårdsvej 33
2820 Gentofte
Kviknummer
LJA-1384
Fag
Ledelse,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
03-06-2024 08:00