Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce

Tysklærer til Humlebæk lille Skole


Vi søger en dygtig tysklærer til at varetage undervisningen i tysk i 6.-9. klasse - i alt 11 lektioner. Derudover vil der være rig mulighed for at få øvrige kompetencer i spil.

Vi er fleksible i forhold til eventuelle ønsker om beskæftigelsesgrad, fag, mødetid, skema og kompetenceudvikling. Det vigtigste for os er, at du går glad på arbejde, så du har overskud til at give eleverne en nærværende, omsorgsfuld og kompetente undervisning.

Du skal være uddannet lærer eller have lignende erfaringer eller kompetencer inden for tyskfaget. I din undervisning er du nærværende, faglig robust og har gode kommunikationsevner. Vigtigst af alt er du et varmt og venligt menneske med hjertet på rette sted.

Du vil indgå i et teamsamarbejde med lærerne fra vores mellemtrin, og du vil være en værdifuld deltager i lilleskolens fællesskabskultur, hvor elev- og forældreinddragelse er vigtigt.

Vores arbejdsplads er præget af stor frihed og tillid til den enkelte medarbejder, hvilket blandt andet betyder, at du selv disponerer over din forberedelsestid.

Vi er en traditionsrig skole med ca. 200 elever, der hviler på et stærkt værdigrundlag, hvor elevernes tryghed og trivsel er højt prioriteret. Vi tilbyder et fantastisk kollegialt sammenhold, hvor både det faglige og det sociale fylder i vores daglige samvær.

Du kan læse mere om os på skolens hjemmeside: www.hbls.dk .

Ansættelsen er pr. 1. august 2024

Ansøgningen med relevante oplysninger samt referencer sendes til humlebaek@lilleskoler.dk og skal være os i hænde senest mandag d. 27. maj 2024 kl. 10.00.

Ansættelsessamtalerne finder sted i uge 22.

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og FSL.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!



🕑 Fuldtid  |  Humlebæk  |  2024-05-27 10:00:00

Ansøg på e-mail


Del i dit netværk
Virksomhed
Humlebæk Lille Skole
CVR
26910528
Arbejdssted
Boserupvej 101
3050 Humlebæk
Kviknummer
LJA-1316
Fag
Tysk og Fransk,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
27-05-2024 10:00



Retur til søgning

Annonce

Virksomhed
Humlebæk Lille Skole
CVR
26910528
Arbejdssted
Boserupvej 101
3050 Humlebæk
Kviknummer
LJA-1316
Fag
Tysk og Fransk,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
27-05-2024 10:00