Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

VICESKOLELEDER til Bernadotteskolen

Bernadotteskolen

Gentofte, Storkøbenhavn

Indrykket
01-07-2019
Kontakt
Bernadotteskolen
Hellerupvej 11
2900 Hellerup
Tlf
3962 1215
Kontakt
Kurt G. Jensen
Tlf
3962 1215
Hellerupvej 11
2900 Hellerup
Danmark
Praktisk information
Oprettet
01-07-2019
Udløber
09-08-2019
Kviknummer
LJA-74286619
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Lederjob

Bernadotteskolen søger ny viceskoleleder

 

Vores viceskoleleder har søgt tilbage til sine rødder, så derfor søger vi snarest en ny viceskoleleder på Bernadotteskolen.

 

Om skolen

Formålet med Bernadotteskolen er at drive en international enhedsskole, der tilsigter at danne vores elever til fordomsfri, produktive og selvstændigt tænkende mennesker. Skolen består af syv huse, hvorfor mange overraskes over, at vi faktisk er ca. 600 elever, heraf 100 i vores internationale afdeling og 30 elever i 10. klasse. Vi er ca. 100 medarbejdere.

 

Skolen har sit afsæt i reformpædagogikken og lægger fortsat vægt på praktisk-produktive værkstedsfag med frit skabende arbejde samt inddragelse af håndens arbejde i den almene undervisning. Vi arbejder jævnligt med emne- og projektorienteret undervisning, teater og musical, tager på lejrskoler hvert andet år og søger generelt at tilrettelægge et skolemiljø og undervisningsstof, der tilsigter samarbejde, medmenneskelighed, demokratisk indstilling og mellemfolkelig forståelse. Skolen er karakteriseret ved høj trivsel, en anerkendende tilgang og et godt arbejdsklima.

 

Stillingen

Som viceskoleleder på Bernadotteskolen skal du være åben og møde alle ligeværdigt på respektfuld vis, mens du samtidig holder mange bolde i luften, der også skal gribes. Du skal deltage i div. møder, være sparringspartner, have en stedfortrædende funktion, men også gerne varetage nogle få undervisningstimer for at have fingeren på pulsen. Du indgår i et tæt samarbejde med skolens leder, forretningsfører og styringsgruppe, der består af skolens ledelse og tre folkevalgte medarbejdere. Ledelsen er i åben dialog med alle skolens interessenter: ansatte, elever, forældre, bestyrelse og div. samarbejdspartnere. Vi skal sammen drive og udvikle Bernadotteskolen, så den både bevarer sit særkende og fortsætter med at være en levende skole i tiden.

 

Vi søger en viceskoleleder, der driftigt kan ekspedere stort som småt i en travl hverdag. Du skal bl.a. være ansvarlig for terminsprøver og folkeskolens afgangseksamen, kurser, sekretær for bestyrelsen, en del af medarbejderudvikling herunder samtaler mm., arbejdsmiljøudvalget og sygeundervisning. Du skal bl.a. være medansvarlig for fagfordeling og skema, opdatering af intra og skolens hjemmeside, vikarer, UPV og kontakt til UU samt modtage alle, der måtte træde ind ad døren og have brug for vores hjælp.

 

Det kræver en viceskoleleder, der:

  • Er uddannet og har erfaring inden for undervisningsområdet og administration
  • Gerne har lederuddannelse og -erfaring
  • Driftigt kan ekspedere, strukturere, prioritere og samtidig holde hovedet koldt
  • Har stærke relationelle kompetencer
  • Tager aktivt del i den pædagogiske og personalemæssige ledelse
  • Har lyst og evne til at bevare og udvikle skolen i tæt samarbejde med skolens interessenter
  • Kommunikerer klart både skriftligt og mundtligt også på engelsk.
  • Har erfaring med og behersker Office 365, TEA, intra, optagelse.dk, testogprøver.dk, uni-login og brugeradministration, excel, skoletube, easyiq, tabulex, etc..

 

Vi tilbyder

Bernadotteskolen kan tilbyde en arbejdsplads, hvor engagementet og kreativiteten er stor. Skolen er karakteriseret af et sundt arbejdsmiljø med en høj trivsel.

Stillingen er meget varieret, hvilket giver rig mulighed for, at du som person kan bringe hele din vifte af faglige og personlige kompetencer i spil.  

Vi vægter et godt og tæt samarbejde mellem alle på skolen meget højt og her får du mulighed for at deltage i et inspirerende, uhøjtideligt og arbejdsomt samarbejdsmiljø.  

 
Skolen har en mangfoldig bygningsmasse og patinerede fysiske rammer som understøtter den forskellighed, der også er i elev- som i medarbejdergruppen.

Den videre proces

Hvis du er interesseret i denne varierede udfordring, vil vi gerne høre fra dig.

 

I fortrolighed kan du evt. henvende dig til skoleleder Marina Kaiser på telefon:  28 32 04 56.

 

Ansøgning og bilag, meget gerne i pdf-format, stiles til forretningsfører Kurt G. Jensen på kgj@bdsk.dk

senest fredag d. 9. august 2019.

 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 34 og evt. 2. ansættelsessamtaler i uge 35 2019.

 

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved Frie Grundskoler (indgået mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation).

 

Du kan finde yderligere information om skolen på hjemmesiden www.Bernadotteskolen.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Ansøg nu
Lignende job

Svendborg Erhvervsskole - Skovsbovej
Virksomhedsinformation
Bernadotteskolen
Hellerupvej 11
2900 Hellerup
Tlf
3962 1215
Kontaktperson
Kurt G. Jensen
Tlf
3962 1215
Adresse
Hellerupvej 11
2900 Hellerup
Danmark
Praktisk information
Oprettet
01-07-2019
Udløber
09-08-2019
Kviknummer
LJA-74286619
Jobtype
Fuldtid
Fag
Lederjob
Beliggenhed