Del
Gem annonce

Udviklingsorienteret og strategisk stærk skoleleder til Den Classenske Legatskole

Københavns Kommune

København, Storkøbenhavn

Indrykket
02-11-2021
Kontakt
Københavns Kommune
Vester Voldgade 98
Den Classenske Legatskole
1552 København V
Kontakt
Morten Østergaard Jensen
Tlf
2932 5407
Vester Voldgade 98
1552 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
02-11-2021
Udløber
30-11-2021
Kviknummer
LJA-82898720
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Lederjob

Kan du balancere mellem fornyelse og tradition, så den Classenske Legatskole fortsat er lokalområdets foretrukne skole?

Kan du motivere medarbejderne og møde eleverne i øjenhøjde og med et smil?

Kan du favne både høj faglig kvalitet og trivsel i et inkluderende læringsmiljø, som løfter alle elever på skolen?

Har du god erfaring med drift af skole og kan arbejde strategisk både organisatorisk og pædagogisk?


Så er du den skoleleder, vi søger til Den Classenske Legatskole.

 

Som skoleleder på Den Classenske Legatskole vil du blive mødt af 500 motiverede og glade elever og deres engagerede forældre samt 46 dygtige medarbejdere. Vi ligger lige midt i København tæt ved Københavns Rådhus og byens mange kulturinstitutioner, som vi er flittige brugere af. Skolen består af en folkeskoledel og en fritidsinstitution (KKFO), som arbejder tæt sammen om elevernes læring og trivsel.

 

Skoleleder i Københavns Kommune

I København har vi store forventninger til, at ledelsen af vores skoler foregår med et tydeligt fokus på, at elevernes læring er i centrum. Det kræver en tydelig og stærk ledelse, som kan arbejde med klare mål og forventninger i dagligdagen, og som kan sikre, at alle skolens medarbejdere arbejder i samme retning. Vi forventer derfor, at du som skoleleder i samarbejde med den øvrige ledelse er den primære drivkraft for skolens udvikling, der finder sted nu og fremadrettet.

 

Vi tilbyder

Du bliver en del af skolens ledelsesteam, som ud over dig består af skolens souschef, afdelingsleder og skolens fritidsinstitutionsleder (KKFO), et ledelsesteam præget af et ligeværdigt og forpligtende samarbejde, en personalegruppe bestående at dedikerede og dygtige lærere og pædagoger, der brænder for skolen og elevernes trivsel og læring og har omsorg for hinanden og en aktiv og engageret skolebestyrelse.

 

Du kommer til at indgå i et læringsnetværk med områdets andre skoleledelser og indgå i et bredt samarbejde med klyngeledere og andre ledere fra hele 0-18-års området.

 

Der er mulighed for løbende at modtage forskellige former for ledelsesudvikling med udgangspunkt i skoleledelsesprofilen. Skoleledelsesprofilen ViewFileManagerDocument.aspx (hr-manager.net)

 

Vi søger en skoleleder, der

 

 

  • er læreruddannet, har relevant ledelseserfaring fra grundskolen og relevant lederuddannelse

 

  • kan brænde igennem og kommunikere tydeligt og åbent til børn, medarbejdere og forældre, men også er lyttende og inddragende i sin ledelsesstil

 

  • evner at arbejde med forandringsledelse, fastholde mål og indsatser samt udøve faglig ledelse i tæt dialog med personale og andre interessenter

 

  • kan arbejde strategisk og har administrativt overblik

 

  • kan understøtte det fortsatte arbejde med at udvikle skole og KKFO til en fælles organisation, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om elevernes læring og trivsel i et forpligtende samarbejde

 

 

Vi vægter, at du

 

 

  • har fokus på udviklingen af et inkluderende læringsmiljø med omsorg for den enkelte elev

 

  • har mod til at træffe beslutninger også de svære

 

  • vil sikre og vedligeholde det værdiskabende samarbejde mellem skole og KKFO

 

  • vil arbejde for elevernes trivsel, nysgerrighed og skoleglæde

 

  • vil sikre arbejdsmiljøet for personalet, så det er rummeligt med plads til forskellighed

 

 

Som person kan du beskrive dig selv som en, der er positiv og ser humor som et vigtigt element i en travl hverdag. Du besidder autenticitet, integritet og ordentlighed, og du udviser arbejdsglæde, der smitter.

 

Ansættelsesvilkår

Tiltrædelse den 1. februar 2022. Løn ifølge overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

 

Yderligere information

For yderligere information er du velkommen til at kontakte områdechef Morten Østergaard Jensen på 2932 5407, skolebestyrelsesformand Henrik Randløv Jørgensen på 5139 3148 og souschef Henrik Andersen på 3123 7977.

Vi forventer, at du aftaler besøg på skolen med skolens souschef Henrik Andersen. Se også gerne
skolens hjemmeside.

 

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

 

Søg via linket senest tirsdag den 30. november 2021

Første og anden samtalerunde afholdes den 7. og 14. december. I ansættelsesforløbet indgår en profiltest.




Ansøgning skal sendes igennem dette link:
https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=178050&DepartmentId=19350&MediaId=4747&SkipAdvertisement=true

Venlig hilsen
Københavns Kommune

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation
Københavns Kommune
Vester Voldgade 98
Den Classenske Legatskole
1552 København V
Kontaktperson
Morten Østergaard Jensen
Tlf
2932 5407
Adresse
Vester Voldgade 98
1552 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
02-11-2021
Udløber
30-11-2021
Kviknummer
LJA-82898720
Jobtype
Fuldtid
Fag
Lederjob
Beliggenhed
Gem annonce