Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Uddannelsesvejleder

Lejre Kommune

Lejre, Midtsjælland

Indrykket
12-11-2021
Kontakt
Lejre Kommune
Møllebjergvej 4
4330 Hvalsø
Tlf
46464646
Kontakt
Jacob Vester-Tidemann
Tlf
2159 3763
Møllebjergvej 4
4330 Hvalsø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-11-2021
Udløber
26-11-2021
Kviknummer
LJA-82948367
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Øvrige Job

Vil du være med til at gøre en forskel for de unge i Lejre Kommune?

Da en af vores kollegaer går på pension skal du vide, at uddannelsesvejledningen i Lejre Kommune søger en uddannelsesvejleder pr. 1. januar 2022 eller snarest derefter.


Har du lyst til at blive en del af et fagligt stærkt team, som brænder for at ruste de unge til at finde deres vej i uddannelsessystemet og arbejdslivet generelt. Et team, som ser det meningsfulde i at understøtte de unges udvikling til selv at træffe valg og tage ansvar.

Vi kan tilbyde dig

  • At blive en del af et fagligt dygtigt team og varmt kollegialt fællesskab.
  • En langsgående vejledningsstruktur (skole + ungevejledning), hvor vi oftest har det bærende kendskab til de unge i de tværfaglige samarbejdsfora.
  • At arbejde ind i et bredt fagligt felt grundskole-, unge og specialvejledning.
  • Et arbejde med stor grad af forskelligartede vejledningsopgaver, som kalder på en selvstændig faglig vurdering.
  • Et fleksibelt og selvstændigt arbejdsmiljø, hvor du i stor grad planlægger din egen tid, har metodefrihed og skal samarbejde med mange forskellige faggrupper.
  • Et arbejde, hvor ikke to dage er ens, og hvor du vil skulle navigere rundt mellem flere arbejdspladser og mange møder, internt som eksternt.
  • Et veletableret tværfagligt samarbejdsnetværk med kommunens skoler, PPR og jobcenteret.

Dertil er vores kerneopgaver

  • Grundskolevejledning, herunder bl.a. kollektiv vejledning og mulighed for individuel vejledning af alle elever.
  • Bistå lærerne med sparring og værktøjer til forberedelse af emnet Uddannelse og Job.
  • Ungevejledning for de 15-17 årige.
  • Tilbud om vejledning for de 18-25 årige.
  • Vejledning til unge i særligt udsatte positioner og med særlige behov, herunder STU.
  • Målgruppevurdering til FGU.

Vi ønsker os en kollega som

  • Har en grundlæggende interesse for KUI organisationen og de tværgående lovgivninger.
  • Har vejledningserfaring og gerne vejlederuddannelsen. Det er ligeledes en fordel at have undervisningserfaring.
  • Har solid indsigt i og erfaring med specialområdet og målgruppen, da arbejdet med STU vil blive en stor del af din opgaveportefølje.
  • Er relationel kompetent og trives i forpligtende samarbejde.
  • Trives med et varieret arbejdsmiljø, der fordrer overblik, struktur og koordinering og hvor formidling og skriftlighed fylder en del.
  • Ser værdi i et stærkt kollegialt miljø og har humor.
  • Har kendskab til uddannelsessystemet og de specialiserede tilbud.

Det er en fordel, hvis du har kørekort og bil, da der vil være en del kørsel rundt til møder på hele Sjælland.

Lidt om os

Du vil blive en del af uddannelsesvejledningen i Lejre Kommune, som består af et team på fem vejledere, der hver især betjener kommunens grundskoler herunder også specialskoler og skole-dagbehandling steder. Derudover vejleder vi alle de 15-17 årige i kommunen, der ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse samt tilbyder vejledning for de unge fra 18-25 år. Uddannelsesvejledningen er ledelsesmæssigt tilknyttet afdelingen for Vejledning og Rådgivning under Center for Børn og Læring sammen med PPR.


Lejre Kommune er et sted med plads til gode idéer. Vi nytænker livet på landet og er tæt på byen. Et sted med fællesskaber. Både for vores borgere og for hinanden på arbejdspladsen. Her er borgere, politikere og embedsmænd tæt på hinanden. Vi bygger den moderne landsby med kvalitet i centrum. Er det et sted, du har lyst til at arbejde?

Løn og ansættelse

Vores nye kollegaer skal gerne begynde den 1. januar 2022 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer. Du vil blive ansat efter gældende overenskomstprincipper i Ny Løn.

1. samtalerunde afholdes d. 29. november 2021.

 

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder Jakob Vester-Tidemann på tlf. nr. 2159 3763.


Der er ansøgningsfrist for stillingen den 26. november 2021 kl. 12:00.


Arbejdssted vil være Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø.

---------------------------------------

Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor i alt ca. 28.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.


Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.


Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.


I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.


I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant. 

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation
Lejre Kommune
Møllebjergvej 4
4330 Hvalsø
Tlf
46464646
Kontaktperson
Jacob Vester-Tidemann
Tlf
2159 3763
Adresse
Møllebjergvej 4
4330 Hvalsø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-11-2021
Udløber
26-11-2021
Kviknummer
LJA-82948367
Jobtype
Fuldtid
Fag
Øvrige Job
Beliggenhed