Stenløse Privatskole søger en tysklærer til vores dygtige tyskteam. Du skal være fagligt og pædagogisk velfunderet, og du skal brænde for dit vigtige job som underviser.
Skemaet kan bestå af tysktimer alene eller kombineres med andre af dine linjefag. Dine kompetencer vil indgå i den kommende fagfordeling.
Stenløse Privatskole er en særdeles flot og meget velfungerende skole med ca. 700 undervisningsparate elever fra 0.-9. klasse. Vi er også en skole med god energi og stolte medarbejdere. Vi har et udviklingsorienteret skolemiljø, og vi er til stadighed optaget af, hvordan vores elever lærer og udvikler sig bedst og mest.
Vi forventer, at du er en faglig dygtig lærer, som har lyst til at blive en del af dynamikken i vores lærergruppe. Vi lægger stor vægt på dit faglige engagement og arbejdsglæde, ligesom vi prioriterer kollegialt samarbejde, støtte og sparring højt.
- Tysk fra 3. klasse
- 22 elever i alle klasser
- Årlig sprogskole til Tyskland for 6. klasserne
- Positivt og understøttende forældresamarbejde
- Tutorordning til alle nyansatte
- Kontorbygning til lærerne – personlig plads på 6-mandskontorer.
- SP-løntillæg
Tiltrædelse pr. 1. august 2022.
Du skal være ikke-ryger.
Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.
Ansøgningsfrist 23. maj 2022
Ansøgning inklusive eksamenspapirer og øvrige relevante bilag sendes til skoleleder Karina Alsing på mail: job@stenpriv.dk.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk