Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tre dansk- og klasselærere til Engelsborgskolen

Engelsborgskolen

Lyngby-Taarbæk, Storkøbenhavn

Indrykket
11-08-2021
Kontakt
Engelsborgskolen
Engelsborgvej 66
2800 Kgs. Lyngby
Tlf
45 28 40 00
Kontakt
Bettina Kallenbach
Tlf
45 28 40 00
Engelsborgvej 66
2800 Kgs. Lyngby
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-08-2021
Udløber
24-09-2021
Kviknummer
LJA-82509258
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Dansk, Klasselærer

Vil du være en del af en moderne skole, der har ambitioner om høj faglig kvalitet? Foretrækker du at arbejde i et uformelt arbejdsmiljø med mulighed for indflydelse, selvstændighed og plads til humor? Får du energi af at udvikle danskfaget i tæt samarbejde med kompetente kollegaer? Så se her!

 

Vi søger tre engagerede og fagligt kompetente dansk- og klasselærere til henholdsvis. en 3.-, 4.- og 7. klasse.  

Skønne elever på henholdsvis 3.-, 4.- og 7. årgang venter netop nu på den helt rigtige dansk- og klasselærer i en fast stilling, og de glæder sig til at du kommer. Der er ligeledes mulighed for timer i håndværk og design, musik og supplerende undervisning i dansk og matematik.

 

På Engelsborgskolen har vi modet til at prøve noget nyt og fejle - vi er nysgerrige på livet, os selv og hinanden, vi står sammen og hjælper hinanden, når der er udfordringer og vi engagerer os for at skabe trivsel, læring og gode miljøer for alle på skolen.

 

Vi synes selv, vi tilbyder et ønskejob, og vi håber, du vil være med!

Ambitioner om høj faglighed?

Du tror på alle elevers muligheder og kompetencer. Du er læreruddannet med dansk som linjefag - derudover er der mulighed for timer i håndværk og design, musik og supplerende undervisning. Du har forståelse for betydningen af et tæt skole-hjem-samarbejde med omdrejningspunkt i det forpligtende fællesskab.

Din faglighed er i top, og du er ambitiøs og nysgerrig. Du har lyst og vilje til at være med til at skabe et fundament for den enkelte elevs trivsel og læring. Du kan se dig selv på en skole, hvor vi stiller store krav til den daglige undervisning og hinanden.

 

Du får fagligt kompetente kolleger inden for dine fag, som tilstræber en varieret didaktisk metode i en vekselvirkning mellem traditionel undervisning, bevægelse, leg, cooperative learning med videre. Der arbejdes med moderne bogsystemer og onlinesider og andet multimodalt materiale.

På udkig efter moderne og udviklingsorienteret skole?

Du får godt 1.000 skønne elever og 135 faglige og engagerede nye kolleger, som vægter samarbejde i et åbent og respektfuldt miljø. Vi arbejder på at eleverne oplever høj faglighed i alle fag, og at de trives og bliver inddraget aktivt og demokratisk i læringen. Vi lægger vægt på at inddrage lærere og pædagoger i skolens faglige og pædagogiske udvikling.

 

Du får et godt samarbejdsklima, der lægger vægt på teamsamarbejde omkring de enkelte klasser og årgange med afsæt i en formaliseret mødestruktur. Vi prioriterer en høj grad af faglighed med plads til fordybelse, hvor det kreative i undervisningen er en del af fagligheden. Samtidig lægger vi vægt på elevernes, forældrenes og medarbejdernes ansvarlighed.

Din nye hverdag

Du kommer til at få en danskklasse på enten 3. - 4. eller 7. årgang samt timer i medborgerskab og dannelse i egen klasse. Der vil ligeledes være mulighed for- og behov for - andre fag, der måtte passe til din fagkombination. Din arbejdstid vil som udgangspunkt være på fuld tid, men der vil være mulighed for nedsat tid. I Lyngby Taarbæk Kommune har vi maksimalt 26 undervisningslektioner og en ugentlig tilstedeværelse på 32 timer. Der vil vente et grundigt introduktionsprogram, hvor du får tildelt en mentor.

 

Du vil få mulighed for at deltage i mange forskellige samarbejdssammenhænge med fokus på og omdrejningspunkt i kerneopgaven. Derfor er det vigtigt, at du er en omsorgsfuld, relationel stærk og tydelig voksen, der er fleksibel samt indstillet på teamsamarbejde, feedback, refleksion og læring.

 

Du får mulighed for at deltage i og præge skolens pædagogiske udvikling - vi arbejder vi med læringssamtaler og et nyt fag medborgerskab og dannelse - med omdrejningspunkt i karakter dannelse, demokratisk dannelse og digital dannelse.

 

Socialt har vi sommerfest, julefrokost og fredagshygge i uformelle rammer.

Hvem er vi?

Engelsborgskolen er Lyngby-Taarbæks næststørste skole med godt 1.000 elever fordelt på fire og fem spor på alle årgange. Skolen er i gang med en proces, hvor vi går fra at være en tredelt skole til en todelt skole.

Engelsborgskolen er en gammel, traditionsrig skole. Skolen blev bygget i 1909, og vi har således fejret 100-års jubilæum. Skolen har i en årrække været så privilegeret at have stor søgnin. Dette betyder at der opleves et pres på kapaciteten, og skolen står foran en udbygning og renovering for dermed at være parat til fremtidens udfordringer. Den gamle hovedbygning er fra 1935, og her har udskolingen til huse. I den gamle hovedbygning er der indrettet et naturfagsområde.

Ledelsen

Skolen har en aktiv og engagerede forældregruppe, en ambitiøs skolebestyrelse og en synlig ledelse. Engelsborgskolen er en skole, hvor vi alle gør os umage for at opnå den størst mulige læring og trivsel for såvel elever som ansatte. Læs mere om skolen på vores hjemmeside.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at ringe til skoleleder Bettina Kallenbach og høre mere om stillingerne på telefon 45 28 40 00 eller 21 33 16 51. Du kan også ringe til afdelingsleder for 0. til 5. årgang Tine Friis på telefon 45 28 40 00 eller 21 42 85 94 eller afdelings -og viceskoleder for 6. til 9. årgang Martin Steno på telefon 45 28 40 00 eller 26 25 74 03.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende aftaler på området. Der indhentes straffe- og børneattest på ansøgeren.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning inden 24. september 2021 klokken 12.00. Vi indkalder løbende til samtale.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation
Engelsborgskolen
Engelsborgvej 66
2800 Kgs. Lyngby
Tlf
45 28 40 00
Kontaktperson
Bettina Kallenbach
Tlf
45 28 40 00
Adresse
Engelsborgvej 66
2800 Kgs. Lyngby
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-08-2021
Udløber
24-09-2021
Kviknummer
LJA-82509258
Jobtype
Fuldtid
Fag
Dansk, Klasselærer
Beliggenhed