Où es-tu?
Brænder du for franskfaget og folkeskolen, har du nu en helt unik mulighed for at kombinere begge i en stilling som fransklærer på vores velfungerende og dejlige københavnerskole.
Du bliver som lærer på Tove Ditlevsen Skole en del af en spændende og udviklingsorienteret skole, som har fokus på udeskole og forpligtende elevteams. Brænder du for at sætte det faglige niveau højt? Ser du det som en af dine fornemmeste opgaver at uddanne socialt og fagligt kompetente børn til det næste skridt videre fra folkeskolen? Så skal du ikke tøve med at søge stillingen som fransklærer på Tove Ditlevsen Skole.
Vi er en skole, der går aktivt ind i skoleudvikling, og som sætter faglighed og trivsel højt både hos medarbejdere og elever. Vi prioriterer, at medarbejderne har tid til didaktisk fordybelse og sparring. Desuden har skolen et veluddannet ressourcestærkt vejlederteam, som har afsæt i skolens pædagogiske lærings- og ressourcecenter.
Vi arbejder systemisk og anerkendende i alle henseender. Du vil som kommende lærer derfor ikke stå alene vi løfter opgaven sammen.
Vi tilbyder:
- et initiativrigt, engageret og humørfyldt lærerkollegie
- en skole med gode rammer for undervisning
- en skole med gode udviklingsmuligheder
- en elev- og forældregruppe, som prioriterer skolen højt
Vi forventer, at du:
- er motiveret og brænder for franskfaget
- kan skabe gode relationer til elever og understøtte elevernes motivation
- har en god forståelse for fransk kultur
- er villig til at indgå i et forpligtende samarbejde med kollegaer, forældre, elever og ledelse
- har en anerkendende tilgang til andre mennesker og er god til at bruge dialogen som redskab
- ser muligheder i et tæt samarbejde med andre faglærere omkring årgangene med målet at gøre vores elever så dygtige som muligt
Hvis stillingen på Tove Ditlevsens Skole lyder som noget for dig, ser vi frem til at modtage en motiveret ansøgning.
Der bliver indhentet straffe- og børneattest via accept gennem e-post.
Mere information
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside på https://tds.aula.dk/, hvor du også finder skolens værdigrundlag.
Har du spørgsmål, kan du kontakte skoleleder Jeanne Jacobsen på 2677 9046 eller afdelingsleder for udskolingen Thomas Bohm Mortensen på 2363 5936.
Søg via linket senest mandag den 27. juni 2022
Samtaler afholdes løbende.
Ansøgning skal sendes igennem dette link:
https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=184218&DepartmentId=19165&MediaId=4747&SkipAdvertisement=true
Venlig hilsen
Københavns Kommune
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk