Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet søger en mellemleder til primærafdelingen til Europaskolen i München

Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Indrykket
29-01-2020
Kontakt
Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Kontakt
Lars Damkjær
Tlf
25659201
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
29-01-2020
Udløber
20-02-2020
Kviknummer
LJA-79122808
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Lederjob

Om kontoret/centret

Europaskolen i München består af børnehaveklasser og en grundskole (1.-5. skoleår) med ca. 840 elever samt en overbygning (6.-12. skoleår). Skolen har i alt ca. 1340 fordelt på syv sprogsektioner: tysk, engelsk, fransk, italiensk, nederlandsk, græsk og spansk.

Europaskolerne er en mellemstatslig organisation mellem alle lande i EU. Der findes 13 Europaskoler, som alle ligger i byer med et EU-agentur.

 

Om arbejdsopgaverne

Arbejdet består i at samarbejde med og støtte lederen af primærafdelingen på skolen inden for organisering af undervisningens rammer, kommunikation med elever og forældre med henblik på at skabe et godt undervisnings- og skolemiljø samt udarbejdelse af dokumenter og rammer i skolens drift.

 

Om dig

Du skal have lyst til at arbejde i et internationalt miljø; du skal have en pædagogisk uddannelse samt erfaring inden for såvel pædagogisk ledelse som administrativt arbejde. Der er undervisningsforpligtelse knyttet til stillingen.

Du skal desuden kunne etablere gode kommunikations- og samarbejdsforhold, løse konflikter samt sørge for kvalitetssikring af undervisningen.

Du skal beherske et af de tre arbejdssprog (engelsk, tysk, fransk) på niveau C1

(https://www.coe.int/en/web/common-european-framework-reference-languages/level-descriptions) samt et godt praktisk kendskab til et andet af arbejdssprogene. Et godt kendskab på niveau B2 til et andet af arbejdssprogene vil være en fordel. Skolens arbejdssprog er tysk.

Hvis du ikke har tilstrækkelige kundskaber i tysk, skal du deltage i et intensivt 14-dages sprogkursus i august 2020. Kursusafgiften hertil betales af styrelsen, mens du selv afholder eventuelle rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med kurset.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

For europaskolelærernes ansættelsesforhold gælder Statut for personale der er ansat ved Europaskolerne (https://www.eursc.eu/BasicTexts/2011-04-D-14-en-11.pdf). Ansættelse finder sted for en prøveperiode på to år, hvorefter der tages stilling til fortsat ansættelse for en treårig periode. Ansættelsen kan herefter forlænges for en fireårig periode til i alt ni år. Ansættelsen sker pr. 1. august 2020 og med skolestart primo september 2020.

Stillingen aflønnes efter særlige EU-regler, og lønnen består dels af en individuelt fastsat dansk løn, dels af løn fra Europaskolen, blandt andet beregnet ud fra anciennitet og forsørgerbyrde. Den samlede løn kan først udregnes i forbindelse med ansættelsen, men ligger noget over den danske løn.

Hvis du i dit nuværende job er ansat efter en overenskomst, som giver mulighed for tjenestefrihed i henhold til bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, har du ret til tjenestefrihed uden løn under hele din ansættelsesperiode som europaskolelærer på Europaskolen. Du skal selv søge orlov fra din danske stilling.

Du skal kontakte din bopælskommune vedr. korrekt registrering i CPR i forbindelse med ansættelsen på europaskolen.

 

Vil du vide mere?

Eventuelle henvendelser om stillingen kan ske til undervisningsinspektør Lars Damkjær på lars.damkjær@stukuvm.dk  eller på telefon 2565 9201. For yderligere oplysninger om Europaskolerne henvises til Europaskolernes hjemmeside https://www.eursc.eu/en

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

 

Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og relevante bilag via stillingsopslaget på vores hjemmeside uvm.dk/job senest torsdag den 20. februar 2020. Vi forventer at holde samtaler onsdag den 26. februar 2020. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet indstiller herefter op til to kandidater til de afsluttende ansættelsessamtaler, som finder sted i marts-april 2020 ved Europaskolen i München.

I Børne- og Undervisningsministeriet arbejder vi for at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe de rigtige beslutninger på undervisningsområdet. Vores arbejdsopgaver spænder fra betjening af ministeren til udvikling af uddannelsers indhold, mål og kvalitet alt sammen med et fælles mål om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle.


Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Ansøg nu
Job i virksomheden

Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Lignende job

Social- og sundhedsskolen STV, Thisted afd.

Vinde Helsinge Friskole, Vestsjællands Idrætsefterskole

Aarhus Unicversitet
Virksomhedsinformation
Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Kontaktperson
Lars Damkjær
Tlf
25659201
Adresse
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
29-01-2020
Udløber
20-02-2020
Kviknummer
LJA-79122808
Jobtype
Fuldtid
Fag
Lederjob
Beliggenhed