Del
Gem annonce

SSP-koordinator til Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune

Halsnæs, Nordsjælland

Indrykket
09-11-2021
Kontakt
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
Frederiksværk Skole
3300 Frederiksværk
Kontakt
Ulrich Mehr
Tlf
24528013
Syrevej
3300 Frederiksværk
Danmark
Praktisk information
Oprettet
09-11-2021
Udløber
01-12-2021
Kviknummer
LJA-82931169
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Øvrige Job

Halsnæs Kommune søger en SSP-koordinator pr. 1. februar 2022, som skal varetage koordinering og formidling af viden og dertil hørende indsatser i det kriminalpræventive samarbejde på tværs i organisationen.

SSP-koordinatoren vil være ansat under Unge- og kulturcentret i Halsnæs og er hermed forankret i ungemiljøet i Halsnæs. SSP-koordineringen sker i samarbejde med det eksisterende SSP-netværk og ledelsen i Unge- og Kulturcentret.

SSP-samarbejdet i Halsnæs Kommune ændrede i april 2019 form fra en central styring af SSP-indsatsen til et netværksbaseret samarbejde mellem skoler, socialforvaltning og Politi. På skoleområdet er SSP-samarbejdet forankret ved en lokal SSP-tovholder på alle skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner. Tovholderne indgår i et SSP-netværk, der i den nye organisation var tænkt som et selvorganiserende netværk.

En vigtig opgave for vores nye koordinator er at få konsolideret SSP-organisationen og faciliteret netværket af SSP-tovholdere fra hele området. Målet er, at SSP-indsatsen bygger på viden om, hvad der virker og et stærkt samarbejde mellem de rette aktører.

Som koordinator vil du være en central aktør i det eksisterende SSP-netværk. Du vil bevæge dig i mange forskellige arenaer. Du vil være primus motor for indsamling og videreformidling af viden omkring risiko-adfærd og ungdomskriminalitet blandt børn og unge i Halsnæs. Du bliver en stærk ressource i kommunens generelle og specifikke præventive indsatser, som har fokus på kriminalitet, misbrug, uhensigtsmæssig adfærd eller symptomer på manglende trivsel.

Det kan kun lykkes, hvis du er synlig i det udførende miljø og trives med kontakt til både samarbejdspartnere, børn, unge og øvrige borgere.
Derfor vægtes stillingen med 60/40 med supplerende opgaver af forebyggende karakter i samarbejde med klubber og skoler.
Koordinatoropgaven vil bestå af mange alsidige opgaver, såsom at

  • Koordinere og facilitere netværksmøder på tværs i SSP-strukturen.
  • Koordinere Gadeteamets aktiviteter i forhold til netværkets analyse af, hvor der er behov for en aktiv gadeplansindsats.
  • Understøtte at skolerne byder ind med workshops, foredrag og temaforløb for elever og forældre.
  • Deltage i udvikling af fælles SSP-læseplan, kurser og strategier for SSP-indsatser målrettet børn og unge.
  • Understøtte tovholderne i at løse deres opgaver med personorienterede indsatser.
  • Understøtte tovholdernes arbejde med forebyggende indsatser for unge, som udviser risikoadfærd, herunder misbrug, rusmidler og trivselsproblematikker,
  • Være koordineringsled mellem politi og kommunens SSP-netværk.
  • Sparringspartner for lokalrådet.
  • Koordinere arbejdet med kriminalitetspræventive indsatser på tværs af kommunen, både proaktivt og reaktivt.
  • Koordinere indsatser for kriminalitetstruede unge sammen med politiet.
  • Etablere kommunikationskanaler og platform for SSP.

Kvaliteter og kompetencer som vi værdsætter højt
  • Du har en relevant uddannelse.
  • Du har erfaring med at vejlede kolleger og rådgive ledere.
  • Du har erfaring med SSP-samarbejde herunder erfaringer med netværksledelse.
  • Du har kendskab til digitale kommunikationsplatforme og arbejder hjemmevant i sådanne. Vi arbejder i Aula og læringsplatformen Easy IQ.
  • Du kan skrive til både de unge, dine kolleger og vores samarbejdspartnere og gør det gerne.
  • Du kan hjælpe os til at kommunikere på flere platforme fx video og sociale medier.
  • Du er opdateret på viden og forskning på vores område og arbejder, vejleder og rådgiver med afsæt i viden om, hvad der virker.
  • Du har Interesse for forskning i og udvikling af kriminalitetsforebyggende indsatser.
  • Du har gode erfaringer med at søge projektstøtte og fonde.
  • Du kan se dig selv trives med mange forskellige opgaver, og du er indstillet på at arbejde på vekslende tidspunkter af døgnet.

Personlige kompetencer
  • Du har dit etiske kompas i orden du er ordentlig i ord og handling.
  • Du er som menneske empatisk, rummelig og robust.
  • Du er i din grundstemning positivt, humoristisk og uhøjtideligt anlagt.
  • Du er udstyret med et udtalt ressourcefokus, og det falder dig naturligt at tænke i muligheder og løsninger.
  • Du har en personlighed, der gør det let for dig at kommunikere og samarbejde med mange og meget forskellige mennesker dine relationelle kompetencer er stærke.
  • Du kommunikerer og handler tydeligt og transparent siger, hvad du gør og gør, hvad du siger.
  • Du er god til at lytte og afkode mennesker omkring dig.
  • Dit drive er stort, og du smitter mennesker omkring dig med dit engagement.

Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune ligger i Region Hovedstadens nordvestlige grønne hjørne og er en vandkantskommune med dybe rødder i traditionsbundne erhverv som stål- og metalproduktion, byggefag og fiskeindustri. Frederiksværk og Hundested er de største bysamfund blandt kommunens øvrige byer er fx Liseleje, Ølsted og Melby. Kommunen er kendetegnet ved udvikling, nytænkning, naturrigdom, kulturminder og mangfoldighed. Og så er det nemt at komme til Halsnæs fra København kun en lille times kørsel og tyve minutter fra Hillerød og Frederikssund. Man er endda så heldig at køre imod den tætte trafik.

Fortællingen Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs er borgmester Steffen Jensens og byrådets politiske forestilling om, hvad Halsnæs er for en kommune og i hvilken retning udviklingen skal gå. Fortællingen handler bl.a. om, at alle borgere i Halsnæs Kommune på trods af forskellige forudsætninger skal have muligheden for at få et godt liv. Det ses som en fælles opgave at løfte de borgere, der har brug for en ekstra hånd, og den opgave skal løftes af de enkelte borgere, civilsamfundet og kommunen i fællesskab. I Unge- og Kulturcentret skal vores overvejelser og handlinger i relation til arbejdet med børnene og de unge række ind i og understøtte målsætningerne i fortællingen.


Løn- og ansættelsesforhold

SSP-koordinatorstillingen er på 37 timer og indebærer andre relevante og understøttende opgaver i Unge- og Kulturcentret.
Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst og principper om ny løn.
Ansøgningsfrist er den 1. december 2021 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde første samtalerunde den 8. december 2021 og anden samtalerunde den 13. december 2021.


Vi håber, at du har fået lyst til at vide mere om stillingen

Du er i så fald velkommen til at kontakte Leder af Unge- og Kulturcentret Ulrich Mehr på 24 52 80 13.


Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er ikke som alle andre. Halsnæs byder på rå, nærværende og autentiske oplevelser i Kongernes Nordsjælland, der giver enestående muligheder for at udfolde sig. Halsnæs er ikke for fint, og det føles ægte. I Halsnæs byder vi folk indenfor i en afslappet stemning, hvor alle kan deltage og være sig selv.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i stadig forandring. Vi er en røgfri arbejdsplads fra 1. august 2020. Læs mere om Halsnæs Kommune på www.halsnaes.dk eller på vores LinkedIn-profil. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Lignende job

Dagskolen Ternen

Del dette job

Virksomhedsinformation
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
Frederiksværk Skole
3300 Frederiksværk
Kontaktperson
Ulrich Mehr
Tlf
24528013
Adresse
Syrevej
3300 Frederiksværk
Danmark
Praktisk information
Oprettet
09-11-2021
Udløber
01-12-2021
Kviknummer
LJA-82931169
Jobtype
Fuldtid
Fag
Øvrige Job
Beliggenhed
Gem annonce