Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skoleleder til Rygaards Skole

RYGAARDS SKOLE

København, Storkøbenhavn

Indrykket
27-09-2021
Kontakt
RYGAARDS SKOLE
Bernstorffsvej 54
2900 Hellerup
Kontakt
Charles Dalton eller Stefan Kreisberg
Tlf
39621053 eller 2041
Bernstorffsvej 54
2900 Hellerup
Danmark
Praktisk information
Oprettet
27-09-2021
Udløber
22-10-2021
Kviknummer
LJA-82717840
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Lederjob

Skoleleder til Rygaards Skole

Rygaards Skole, International and Danish Departments
Bernstorffsvej 54
2900 Hellerup

Fuldtid, Permanent

 

Vores skoleleder har efter en mangeårig og dygtig indsats ønsket at gå på pension, og vi søger derfor en ny skoleleder pr. 1. januar 2022.

Vi søger en ambitiøs person med mod på at lede drift og udvikling af vores moderne, veldrevne og traditionsrige katolske privatskole.

 


Rygaards Skole er internationalt orienteret og virker på et kristent værdigrundlag

Skolen bygger på den pædagogiske grundtanke, at fællesskabet bliver styrket af, at det enkelte barns menneskelige som faglige potentiale udvikles. Vi er kendt som en fagligt stærk skole, men vi lægger vægt på, at den faglighed skal udmøntes i at gøre verden bedre for alle gennem læring.

Rygaards Skole er to skoler under ét tag. Den danske afdeling er en trosbaseret privatskole. Den internationale afdeling repræsenterer en unik kombination af en trosbaseret og britisk baseret international privatskole. De to afdelinger har hver deres særpræg og rummer store forskelle, fx i forhold til den nationale og etniske sammensætning af eleverne, uddannelsernes indhold, uddannelsen af personale, forskellige læreplaner og de forskellige skoletraditioner.

Skolen blev grundlagt i 1909 af Assumptionssøstrene, en katolsk orden stiftet i Frankrig i 1800-tallet. Oprindeligt var skolen fransksproget, men i løbet af det 20. århundrede blev undervisningssproget ændret til engelsk. Sideløbende blev den danske afdeling oprettet for at tilbyde dansksprogede familier en uddannelsesmulighed, der på et kristent værdigrundlag og med en international profil fokuserer på både barnets faglige og menneskelige udvikling.

Rygaards skole har søsterskoler, stiftet af Assumptionssøstrene, over hele verden.

 


Som skoleleder skal du varetage skolens værdier og akademiske grundlag

Skolen har en flad ledelseskultur. Lærerne er organiseret i teams. Den daglige ledelse består af dig som skoleleder, en drifts/økonomichef og fire mellemledere fordelt på de to afdelinger.

Den daglige drift og administration samt pædagogiske og pastorale ledelse er uddelegeret til de respektive ledere.

Sammen med bestyrelsen varetager du det overordnede strategiske ansvar.

Vi lægger vægt på, at du som skoleleder har som hovedopgave at sørge for at skolens praktiserede værdier og akademiske grundlag lever op til og bliver næret af vores overordnede formål - vores vision, mission og strategiske program.

 


Vi forventer, at du:

  • Har solid ledelseserfaring fra skoleverdenen
  • Har erfaring med strategiudvikling og -implementering
  • Er interesseret i og ajour med udviklingen af moderne læringsmetoder.
  • Aktivt sætter Assumptionens pædagogik i spil i vores læringsfællesskab
  • Behersker engelsk og dansk både mundligt og skriftligt.
  • Har erfaring med at bruge kommunikation både som internt ledelsesredskab og som brand-pleje overfor interne og eksterne interessenter.

 

Det er en fordel, hvis du:

  • Har indgående forståelse af det kristne budskab og kendskab til et katolsk menneskesyn
  • Har erfaring med eller kendskab til katolske privatskoler
  • Kendskab til internationale læringssystemer, herunder IGCSE og NEASC.

 

Vi tilbyder dig:

  • Ansvar og plads til at udvikle skolen i tæt samspil med ledelsesteamet og bestyrelsen.
  • En dygtig og engageret medarbejderstab
  • Det overordnede ansvar for knap 1.000 læringsparate og dejlige elever
  • En veldreven skole med sund økonomi
  • Skolebygninger med både historie og moderne faciliteter og unik beliggenhed.

 

Formalia og ansøgning

Ansættelse pr. 1. januar 2022. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest. Send din motiverede ansøgning, dit CV og navn og nummer på to reference personer via dette link: https://recruit.hr-on.com/ Ansøgningsfrist: 22/10-2021

 


Processen

Vi holder indledende samtaler løbende og der vil være mulighed for at besøge skolen efter aftale. Endelige ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 45 og 46

 


Vil du vide mere

Er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Charles Dalton 39621053 eller Bestyrelsesformand Stefan Kreisberg 20418118.


Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation
RYGAARDS SKOLE
Bernstorffsvej 54
2900 Hellerup
Kontaktperson
Charles Dalton eller Stefan Kreisberg
Tlf
39621053 eller 2041
Adresse
Bernstorffsvej 54
2900 Hellerup
Danmark
Praktisk information
Oprettet
27-09-2021
Udløber
22-10-2021
Kviknummer
LJA-82717840
Jobtype
Fuldtid
Fag
Lederjob
Beliggenhed