Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skoleleder til Højmeskolen

Odense Kommune

Odense, Fyn

Indrykket
28-02-2020
Kontakt
Odense Kommune
Flakhaven 5
5000 Odense
Tlf
66131372
Kontakt
Nikolaj Juul Jørgensen
Tlf
2913 5754
Højmevænget 3
5250 Odense SV.
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-02-2020
Udløber
29-03-2020
Kviknummer
LJA-79567577
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Lederjob

Brænder du for folkeskolen? Kan du se styrken i fællesskaber? Er du ambitiøs og vil du arbejde på en skole, der har som mål at være områdets foretrukne skole? Så er du måske Højmeskolens nye skoleleder.

Til Højmeskolen i Odense søger vi en skoleleder, der vil være en del af en mangfoldig og udviklingsorienteret skole med stærke værdier. Vi søger en dedikeret og ambitiøs skoleleder, som ønsker at stå i spidsen for vores fortsatte udvikling og stræben mod maksimal læring og trivsel – for elever og medarbejdere.

Om jobbet
Som kommende skoleleder ser du styrken i mangfoldighed og i fællesskaber. Vi forventer, at du sætter dig selv i spidsen for en fortsat målrettet udvikling af Højmeskolen, og at du kan bevare det strategiske udsyn i en travl hverdag.

Vi forestiller os en leder, der

  • har erfaring med offentlig ledelse - helst fra en lignende stilling eller en stilling som souschef
  • er dedikeret, og som er i stand til at sætte en tydelig retning
  • er passioneret omkring folkeskolen.
Vi forventer at både analyse, systematik og kreativitet indgår i den værktøjskasse, du bruger, når du udfylder stillingens brede rammer. Desuden er det værd at bemærke, at Højmeskolen er inde i en periode med økonomisk genopretning, og derfor kræver denne stilling både økonomisk fremsyn og handlekraft.

Om Højmeskolen
Højmeskolen er beliggende i Dyrup i den sydvestlige del af Odense. Skolen har ca. 600 elever, hvoraf ca. 100 elever er tilknyttet skolens læsecenter og profilspor for elever med behov for en særlig indsats i forhold til læsning og skrivning.

Skolen er inddelt i tre afdelinger; ’yngste børnemiljø’ med Forårs-SFO, 0. klasse og 1. klasse, ’børnemiljø’ med 2.-5. klasse samt skolens læsecenter og ’ungemiljø’ med 6.-9. klasse samt skolens profilspor. Derudover er der skolens SFO, hvor dygtige medarbejdere dagligt tilbyder spændende aktiviteter for børnene.

Højmeskolen har i en årrække haft et meget tæt samarbejde med lokalområdets børnehuse. Sammen stræbes efter at gøre Højmeskolen til det naturlige valg for alle familier i skoledistriktet. Det kræver en vedvarende indsats i et lokalområde med adskillige kompetente alternativer.

Skolens elevgruppe er bredt sammensat og dermed medvirkende til at skabe en mangfoldig skole. Her er en stærk og dedikeret personalegruppe, en aktiv skolebestyrelse og forældrekreds som samarbejder om at skabe stærke læringsmiljøer, hvor eleverne trives, dannes og udvikles. Viljen til at gå en ekstra mil viser en meget høj dedikation til skolens mission med at skabe stærke og demokratiske læringsmiljøer, der styrker børn og unges livsduelighed, således at de tilegner sig personlige, sociale og faglige kompetencer.

Under det nye slogan ’vi øver os, vi oplever, vi fejler og vi fejrer succeserne – sammen!’ har Højmeskolen for nylig vedtaget en vision for skolens fortsatte udvikling. Vores fælles værdier er ’livsduelighed’, ’faglighed’, ’ansvarlighed’, ’motivation’, ’fællesskab’, ’relationer’ og ’trivsel’, og vi arbejder målrettet med at omsætte disse til strategiske handlinger.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat i henhold til overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Læs mere om stillingen, Skoleafdelingen og Børn- og Ungeforvaltningen i stillingens job- og personprofil.

Vil du høre nærmere om Højmeskolen og forventningerne til den nye skoleleder, er du velkommen til at kontakte skolechef Nikolaj Juul Jørgensen på 2913 5754 eller afdelingsleder Martin Trangbæk på 6375 3417.

Du kan også få lidt informationer på vores hjemmeside, som er under opbygning.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag den 29. marts 2020.

1. samtalerunde gennemføres tirsdag den 14. april 2020 og 2. samtalerunde onsdag den 29. april 2020.

Forud for en eventuel 2. samtalerunde vil du blive bedt om at gennemføre en personprofilanalyse i løbet af uge 17, oplyse referencer samt løse en skolepolitisk case.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Ansøg nu
Lignende job

Social- og sundhedsskolen STV, Thisted afd.

Vinde Helsinge Friskole, Vestsjællands Idrætsefterskole

Aarhus Unicversitet
Virksomhedsinformation
Odense Kommune
Flakhaven 5
5000 Odense
Tlf
66131372
Kontaktperson
Nikolaj Juul Jørgensen
Tlf
2913 5754
Adresse
Højmevænget 3
5250 Odense SV.
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-02-2020
Udløber
29-03-2020
Kviknummer
LJA-79567577
Jobtype
Fuldtid
Fag
Lederjob
Beliggenhed