Vi søger et pædagogisk engageret og administrativt dygtigt skolemenneske til vores skole pr. 1. maj 2021.
Da vores viceskoleleder har ønsket at genoptage sin lærerstilling på skolen, søger vi fra d. 1 maj en ny viceskoleleder med lyst og evner til at engagere sig i skolens pædagogiske hverdag og udvikling. Vi er en lilleskole, med alt, hvad dertil hører: Et skabende fællesskab med særlig vægt på det kreative og musiske, et forpligtende forældresamarbejde med åben og direkte samtale om børnene, et trygt og udfordrende børneliv med både leg og læring.
Du skal i dagligdagen kunne lede, facilitere og støtte vores tre afdelingsopdelte, velfungerende og selvkørende lærer-/pædagogteams. Det vil sige at være den, der har det samlede overblik over planer, temaperioder, rejser og lejrskoler, ugeskemaer og årskalendere.
Du skal lære børn og forældre at kende og kunne bistå i samarbejdet omkring særlige børn, herunder dem der modtager specialundervisning.
Du skal have lyst til til at deltage i de pædagogiske aktiviteter på skolen – det kan være som underviser i få faste timer, deltager i lejrskoler/rejser, som superviser eller vikar.
Du skal kunne varetage de planlægningsmæssige og administrative opgaver, der knytter sig til det pædagogiske arbejde på en smidig og ikke-bureaukratisk måde.
Du skal sammen med skolelederen være en del af den samlede personaleledelse og være med til at udstikke og udvikle rammer for skolens overordnede pædagogiske udvikling.
Vi forventer at du har en pædagogiske baggrund inden for grundskoleverden – gerne med erfaring som f.eks. koordinator, afdelingsleder, viceleder eller lignende.
Men fremfor alt skal du være et samlende og humørsmittende skolemenneske, der kan lide at arbejde sammen med børn, forældre og lærere og kan stå solidt plantet i skolens hverdag og fællesskab.
Du er velkommen til at ringe til skoleleder Søren E. Hansen på 21 73 91 20 og høre mere om stillingen.
Vi kan gerne aftale enten et besøg på skolen, hvis det er muligt pga. Covid 19 eller et videomøde. Begge dele også i vinterferien.
Ansøgningsfrist: fredag d. 5. marts, med forventede ansættelsessamtaler i uge 10 og 11.
Ansøgning sendes til soren@rls.dk
Ansættelser sker efter overenskomst indgået mellem Finansministeriet og LC, organisationsaftale for ledere frie grundskoler m.v. ”
ARBEJDSSTED
Roskilde Lille Skole Gundsølillevej 50, Tågerup, 4000 Roskilde
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk