Har du lyst til at arbejde i Ishøj Kommune? Her kan du se alle vores ledige stillinger og læse om vores kommune som arbejdsplads
Vibeholmskolen søger relationsstærk lærer til 2. årgang
Pr. 1.1. eller snarest derefter søger vi en stærk og udviklingsorienteret lærer, som vil være med til at gøre en god skole og en god arbejdsplads endnu bedre. Stillingen er forankret på 2. årgang, og skemaet består af dansk, billedkunst, engelsk, idræt, kristendom, musik og læsestund på 2. årgang samt evt. andre fag ud fra dine kompetencer. Der er et meget tæt samarbejde i årgangsteamet om alle årgangens børn, og der er tildelt ekstra resurser som del af et pilotprojekt.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet lærer eller ved at afslutte din læreruddannelse
- Har en anerkendende tænkning og adfærd
- Har stærke, relationelle kompetencer
- Er god til at samarbejde, vise ansvar og tillid
- Kan se fordelen i og har lyst til teamsamarbejdet og et tæt forældresamarbejde
- Er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn
- Har lyst til aktivt at indgå i et fællesskab med dine kolleger, både fagligt og socialt
Praktisk information:
Vibeholmskolen er en fortrinsvis tosporet skole med ca. 520 elever og ca. 60 pædagogiske medarbejdere. Vi prioriterer en høj faglighed, forpligtende fællesskaber, samt at der skal være deltagelesmuligheder for alle børn i læringsfællesskabet. Vi lægger vægt på, at der skal være et godt arbejdsmiljø for alle, hvor der er plads til humor og grin i en travl hverdag. Vi mener selv, vi har verdens bedste lærerværelse!
Alle lærere har egen arbejdsplads med skrivebord, skabe og computer. Vi tager godt imod nye kolleger og har en udvidet mentorordning, så du hurtigt kan finde dig til rette, og så du gennem hele dit første år tilbydes forskellige forløb i fx klasseledelse og dsa til at understøtte din praksis.
Ansøgningsfrist: mandag d. 2. januar kl. 12
Vi planlægger at holde ansættelsessamtaler løbende
Du kan kontakte viceskoleleder Jette Hansen på tlf. 20 71 77 41 eller skoleleder Kirsten Koudahl på tlf. 24 46 67 94 for yderligere oplysninger.
Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Ishøj Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. august 2019.
Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her.
Ansøgningsfrist:
2. januar 2023
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk