Forældreskolen er en traditionsrig og veldrevet
privatskole beliggende i Aarhus nær skov og strand.
På Forældreskolen sætter vi faglighed og fællesskab
højt. Vi arbejder fokuseret på at skabe gode rammer
for elevernes trivsel, dannelse og læring og oplever
en positiv interesse og søgning til skolen.
Vi søger en leder, der er fagligt stærk indenfor
pædagogik, læring og ledelse, og som motiveres
af at indgå i et tæt samspil med børn, forældre og
medarbejdere. Du skal have visioner for udvikling af
indskoling og SFO og kunne se potentialet i et tæt
samspil mellem lærere og pædagoger.
Du får mulighed for at medvirke til at tegne Forældreskolen i fremtiden sammen med dygtige medarbejdere og et samarbejdende ledelsesteam.
Opgaven
Du får det daglige og pædagogiske ansvar for indskolingen
bestående af 0.-3. klasse og SFO.
Stillingen indeholder både faglig ledelse, personaleledelse
og ledelse af den daglige drift.
Som en del af ledelsesteamet skal du bidrage til det tværgående samarbejde på skolen. Du skal være med til at skabe en
rød tråd i indskolingen, sikre overblik og sammenhæng over
faglighed, pædagogik og didaktik og sikre børnenes trivsel.
Du skal ligeledes medvirke til at styrke de professionelle
læringsfællesskaber for lærere og pædagoger.
Du skal:
sætte retning og rammer for den pædagogiske og
didaktiske udvikling i indskolingen og SFO med afsæt i
Forældreskolens vision og værdier sammen med pædagoger og lærere
understøtte det tværfaglige samarbejde mellem skole
og SFO skabe følgeskab og derigennem sikre at alle
kompetencer bringes bedst muligt i spil
varetage rollen som personaleleder for indskoling og
SFOs lærere og pædagoger og sikre at Forældreskolen
fortsat er en attraktiv arbejdsplads med dedikerede
medarbejdere og høj trivsel
sikre en velfungerende daglig drift vagtplanlægning i
SFO, fagfordeling i indskolingen mv.
fungere som inspirator og sparringspartner for lærere og
pædagoger tæt på den daglige drift
kommunikere og samarbejde med forældre
have blik for optimal ressourceanvendelse i indskolingen
til gavn for børnene
fungere som bindeled til eksterne samarbejdspartnere
Kompetencer
Vi søger en udviklingsorienteret pædagogisk leder. Du
skal være nytænkende og have modet til at udfordre vante
tilgange til opgaveløsningen i balance med at udvise respekt
for skolens traditioner og værdier. Du skal være dedikeret
omkring at skabe gode rammer for læring, dannelse, trivsel
og fællesskab og du må gerne sætte barren højt.
Med en ressourceorienteret og anerkendende tilgang
sikrer du at bringe alle medarbejderes kompetencer i spil.
Og du opnår følgeskab. Du er samtidig en tydelig personaleleder, der formår at træffe nødvendige ledelsesmæssige
beslutninger.
Dine kompetencer indenfor koordinering og planlægning
skal være fremtrædende med henblik på at sikre en fortsat
velfungerende drift.
Vi forestiller os, at den kommende pædagogiske leder af
indskoling og SFO har ledelseserfaring. Det er en fordel,
hvis erfaringerne er erhvervet i en lignende ledelsesstilling.
Den rette kandidat har en relevant uddannelsesmæssig baggrund indenfor læring og/eller pædagogik. Ledelsesmæssig
efteruddannelse er en fordel.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: Søndag den 28.februar 2021
Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skoleleder
Céline Kragh Vissing, tlf. 27 51 07 09 eller rekrutteringschef i
MUUSMANN A/S Iben Munck Adamsen, tlf. 22 91 20 06.
På www.foraeldreskolen.dk og www.muusmann.com findes
en stillings- og kompetenceprofil med en uddybende beskrivelse af skolen og den pædagogiske leders opgaver og profil.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk