Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogisk it-vejleder til VIA University College, Campus Holstebro

VIA University College

Holstebro, Vestjylland

Indrykket
09-06-2022
Kontakt
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N
Tlf
8755000
Kontakt
Peter Nordestgaard
Danmark
Praktisk information
Oprettet
09-06-2022
Udløber
23-06-2022
Kviknummer
LJA-83702229
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT

Er du optaget af nye læringsformer og digitalisering har VIA University College en spændende stilling som pædagogisk it-vejleder på VIAs campus i Holstebro og Nr. Nissum.
Ansættelsen er i VIAs it-afdeling.

Dine opgaver
I VIA ønsker vi digitalt attraktive, tidssvarende og eksperimenterende uddannelsesmiljøer. Vores ambitioner er beskrevet i VIAs vision og strategi, som du finder på vores hjemmeside.
Nøgleord for den udvikling er bl.a. virtuelle og digitale samarbejdsplatforme, vores læringsplatform samt en videreudvikling af netbaseret undervisning.
Som pædagogisk it-vejleder er det din opgave at hjælpe med at realisere ovenstående. Du bliver en del af et team, der arbejder med såvel tekniske som pædagogiske it-opgaver til medarbejdere og studerende på VIAs adresser. Opgaverne løses med udgangspunkt i de standarder, der er aftalt i VIA mht. teknologier.
Din opgave bliver bl.a. at understøtte undervisernes anvendelse af vores læringsplatform, udvikling af digitale undervisningsmaterialer, indførelse af nye læringsteknologier samt medvirke til den generelle kompetenceudvikling af medarbejdere. Du forventes ligeledes at kunne yde it-support på VIAs IT-systemer.

Den ideelle kandidat har følgende kompetencer:

  • En professionsuddannelsesbaggrund som fx sygeplejerske, lærer, ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende. Du har brugt din uddannelse og arbejdet med formidling, så du derigennem har fået erfaring med teknologi inden for din profession
  • Du har suppleret din uddannelse med en relevant videreuddannelse fx Master i IT og Læring eller lignende.
  • Du kan formidle teknologier og sætte anvendelsen af dem ind i en didaktisk sammenhæng
  • Evne til både at arbejde selvstændigt og som en del af et team af kolleger, der ikke nødvendigvis er tæt på dig i hverdagen, da VIA dækker et stort geografisk område.
  • Dine it-kompetencer i forhold til anvendelsen af programmer og hardware er kendetegnet ved, at du undersøger nye teknologier, anvender dem professionelt og glæder dig over nye versioner med nye funktioner. Du har desuden viden om it-tekniske begreber som DNS, IP-adresser, mm..
  • Du skal have gode evner i skriftlig og mundtlig kommunikation.

Vi tilbyder
En hverdag, hvor du i samarbejde med undervisere og kollegaer fra IT arbejder med meget varierede opgaver af både teknisk og didaktisk karakter. Opgaverne løses ofte i samarbejde med fagligt dygtige kolleger. 

Om VIA IT
VIA IT fungerer dels som it-afdeling for VIA University College, dels som it-afdeling for DMJX samt en række ungdoms- og erhvervsuddannelser i Midt- og Nordjylland. Samlet set servicerer VIA IT ca. 60.000 brugere fordelt på 45 adresser. Der er ca. 80 personer ansat i VIA IT. VIA IT leverer en bred vifte af pædagogiske og tekniske it-løsninger.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat hurtigst muligt senest 1. august 2022.
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst inkl. pensionsbidrag. 

Er du interesseret?
Din ansøgning skal indeholde dokumentation for erfaring med undervisning, it-kendskab samt uddannelsesbaggrund. Dokumentation vedlægges som PDF-dokumenter.
Du vil arbejde med opgaver, der går på tværs af VIAs adresser og uddannelser, så du må forvente, at der forekommer arbejdsdage på en af VIAs andre adresser. Derfor skal du være i besiddelse af kørekort samt være villig til at bruge egen bil.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder af Teknologi og læring Peter Nordestgaard på tlf. 8755 1218.
Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem på VIAs hjemmeside.
Vi skal have din ansøgning senest torsdag den 23/6 2022.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 28/6 2022.

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 20.000 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N
Tlf
8755000
Kontaktperson
Peter Nordestgaard
Adresse
Danmark
Praktisk information
Oprettet
09-06-2022
Udløber
23-06-2022
Kviknummer
LJA-83702229
Jobtype
Fuldtid
Fag
IT
Beliggenhed