Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagogisk afdelingsleder til Trørødskolen

Rudersdal Kommune

Rudersdal, Storkøbenhavn

Indrykket
25-01-2022
Kontakt
Rudersdal Kommune
Trørødskolen
Gammel Holtevej 2
2950 Vedbæk
Tlf
46 11 46 00
Kontakt
Jesper Lykkegaard
Gammel Holtevej 2
2950 Vedbæk
Danmark
Praktisk information
Oprettet
25-01-2022
Udløber
01-04-2022
Kviknummer
LJA-83280246
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse, Øvrige Job

Pædagogisk afdelingsleder til Trørødskolen


Er du vild med børn og unge, og vil du arbejde på en skole i udvikling?


Så kom til Trørødskolen!

Da vores pædagogiske afdelingsleder for udskolingen har avanceret, søger vi en ny pædagogisk afdelingsleder.


Om jobbet:


På Trørødskolen har vi en vision om at skabe en skole, hvor eleverne ville komme, selvom de kunne lade være. Og vi tror på, at vores elevers læring får de bedste vilkår, når de oplever skoledagen som meningsfuld og motiverende.

Vores medarbejdere understøtter læringsprocesser, som tilgodeser elevernes individuelle læringspotentialer, med sigte på differentiering i praksis.

Trørødskolens ledelse og medarbejdere har et tæt og tillidsfuldt samarbejde, hvor vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber på alle niveauer.

Vi har dygtige medarbejdere, og derfor søger vi nu en kompetent pædagogisk afdelingsleder, der skal være med til at lede medarbejdernes arbejde med elevernes læring.


Opgaven:

Du skal være optaget af elevernes læring og trivsel, rammesætte medarbejderenes professionelle samarbejde og understøtte deres kompetenceudvikling.

Du skal arbejde med implementering af såvel kommunale, som lokale indsatser.

Vi er i proces med en udviklingsdagsorden, der sigter på elevernes læringsprogression. Vi har taget SOLO taksonomien i anvendelse, som en læringsforståelse for både professionelle og elever.

Vi har ligeledes arbejdet målrettet med Feed back på alle niveauer i skolen, således at læringsvejen bliver tydelig og metodisk for eleverne.

Rudersdal kommune har igangsat et spændende udviklingsarbejde om en styrket udskoling. Vi sigter mod en praksis, hvor elevernes skolearbejde også indeholder projekter, der er stilladseret med metoder, som vi ved understøtter elevernes læring.

Som et vigtigt element i projektet om styrket udskoling, har vi fordybet os i fysiske læringsmiljøer, der understøtter en varieret undervisningsform, hvor eleverne kan tilgå læring ud fra deres forskellige potentialer.

Trørødskolen er desuden i færd med et ambitiøst talentprogram for de elever, som har særlige forsætninger. Skolen har etableret samarbejdsrelationer med uddannelsesinstitutioner og uddannelsespartnere med det sigte, at også de talentfulde elever bliver set og anerkendt i deres udvikling. Vi har ligeledes talentvejledere, som vejleder kollegaer om undervisningsdifferentiering i almen praksis, der sikrer læring for de dygtigste elever.

Du skal være en relationel stærk og inspirerende leder, der er tæt på praksis i sparring med vores dygtige medarbejdere, og som kan understøtte skole/hjem samarbejde omkring vores elevers læring og trivsel.

Med afsæt i din profil og dine kompetencer, vil vi fordele de ledelsesmæssige ansvarsområder i forhold til ledelse af personale og afdelinger. Det er således en proces, hvor vi matcher ledernes kompetencer med et mål om den bedste arbejdsfordeling, til gavn for elevernes læring.


Vi søger en pædagogisk afdelingsleder der:

  • Trives i lederrollen har selvindsigt og er nysgerrig på andre mennesker
  • Er anerkendende og ærlig bidrager til et positivt arbejdsmiljø
  • Er tydelig og retningsanvisende - skaber tillid og tryghed i arbejdsfællesskaberne
  • Er åben og udadvendt har humor og godt humør
  • Arbejder systematisk og struktureret med overblik følger opgaverne til dørs
  • Er selvstændig og står på egne ben bevarer et køligt overblik og et varmt hjerte under pres
  • Har pædagogisk baggrund og erfaring med, eller mod på pædagogisk ledelse.
  • Er i livslang læring sammen med andre

Derfor skal du vælge os

Som ledelse tror vi grundlæggende på, at vi bedst kan lykkes, når vi er en del af et lærende arbejdsfællesskab. Det betyder, at vi opbygger viden sammen gennem arbejdet med elevcentreret ledelse, systematiske indsatser og kortlægning af effekt m.v. Vi udgør således et samarbejdende lederteam, som betragter ledelse som en holdsport. Du kan blive en del af vores hold.

Du bliver del af Rudersdal Kommunes skolevæsen, hvor vi samarbejder om at skabe landets bedste skoler. Vi videndeler på tværs af skoler, og alle skolernes ledelser indgår i tværgående opgaver omkring vores fælles skolevæsen, hvor vi lærer sammen, og hvor kompetenceudvikling er en naturlig del af vores arbejde.

Hvis du vil læse om Trørødskolen, kan du orientere dig her: www.trørødskolen.aula.dk

Du kan læse om Rudersdal kommunes skolevision her www.skole.rudersdal.dk


Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid og efter gældende overenskomst for ledere i Folkeskolen.


Om os

Trørødskolen er en større folkeskole i Rudersdal kommune.

Vi har:

  • 1000 glade og dygtige elever, som udgør de bedste forudsætninger for at målrette vores fokus på kerneopgaven.
  • Et arbejdsfællesskab på ca. 100 medarbejdere, hvor vi udvikler os som professionelle og udvikler fælles praksis sammen.
  • En stor gruppe af aktive og interesserede forældre, der har høje forventninger til skolen, og som udgør en positiv ressource i skolens hverdag.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Vi ser gerne, at interesserede ansøgere tager kontakt og besøger skolen til en uformel drøftelse om jobbet, inden ansøgningsfristens udløb.


Samtaler:

Samtaler: 1. samtale d. 22. februar og 2. samtale d. 23. februar

Tiltrædelse: d. 1. april 2022

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Jesper Lykkegaard

Skoleleder

jlyk@rudersdal.dk

Tlf.: 46114600

Tlf.: 72684585

Ansøgningsfrist:

18. februar 2022

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation
Rudersdal Kommune
Trørødskolen
Gammel Holtevej 2
2950 Vedbæk
Tlf
46 11 46 00
Kontaktperson
Jesper Lykkegaard
Adresse
Gammel Holtevej 2
2950 Vedbæk
Danmark
Praktisk information
Oprettet
25-01-2022
Udløber
01-04-2022
Kviknummer
LJA-83280246
Jobtype
Fuldtid
Fag
Ledelse, Øvrige Job
Beliggenhed