Del
Gem annonce

Pædagog til Velkomstklassen på Engelsborgskolen

Engelsborgskolen

Lyngby-Taarbæk, Storkøbenhavn

Indrykket
11-01-2022
Kontakt
Engelsborgskolen
Engelsborgvej 66
2800 Kgs. Lyngby
Tlf
45 28 40 00
Kontakt
Heidi Heilmann Clausen
Tlf
21 83 39 14
Engelsborgvej 66
2800 Kgs. Lyngby
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-01-2022
Udløber
26-01-2022
Kviknummer
LJA-83211940
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Øvrige Job

Engelsborgskolen søger dygtig og fagligt kompetent pædagog, der vil bidrage til den fortsatte udvikling af vores velkomstklasse.

 

Vi søger dig, som gerne vil være med til at understøtte og udvikle undervisningsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle elever pr. 1. marts 2022 til fast stilling på fuld tid.

Vil du være en del af en moderne skole, der har ambitioner om høj faglig kvalitet? Foretrækker du at arbejde i et uformelt arbejdsmiljø med mulighed for indflydelse, selvstændighed og plads til humor? Får du energi af at udvikle et skoletilbud med afsæt i en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang, hvor indsatsen er at få udviklet elevernes danskkundskaber bedst muligt, samt understøtte en god integrering i det det danske samfund – er det måske dig vi står og mangler.

Velkomstklassen på Engelsborgskolen er et skoletilbud til sent ankomne ikke dansktalende elever i alderen 12-15 år.

Engelsborgskolen er en skole, hvor vi alle gør os umage for at opnå den størst mulige læring og trivsel for såvel elever som kolleger. Vi er på en rejse, hvor vi konstant udvikler os og vi er en udviklingsorienteret skole med et tæt og forpligtende teamsamarbejde. Vi synes selv, vi tilbyder et ønskejob, og vi håber, du vil være med!

Ambitioner om høj faglighed?

Du tror på alle elevers muligheder og kompetencer. Du er pædagoguddannet og brænder for DSA. Har du erfaringer inden for området vil det klart være en fordel. DSA-tilbuddet skal dække hele fagrækken, hvorfor du sammen med dine kollegaer i teamet bla skal varetage brobygning og koordinering af denne til almen. Du har forståelse for betydningen af et tæt skole-hjem-samarbejde med omdrejningspunkt i det forpligtende fællesskab.

Din faglighed er i top, og du er ambitiøs og nysgerrig. Du har interesse i at udvikle undervisning og fællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle elever og hermed en lyst og vilje til at være med til at skabe et fundament for den enkelte elevs trivsel og læring. Du kan se dig selv på en skole, hvor vi stiller store krav til den daglige undervisning og hinanden.

Velkomstklassen er tilknyttet udskolingen på skolen og skal være en del af skolen som helhed og indgå i diverse arrangementer og traditioner på skolen. Derudover skal almenklasserne indtænkes for eleverne der hvor dette giver mening som en del af brobygningsarbejdet for eleverne. Som pædagog i velkomstklassen indgår man i det almindelige teamsamarbejde på skolen.

På udkig efter moderne og udviklingsorienteret skole?

Du får godt 1.000 skønne elever og 135 faglige og engagerede nye kolleger, som vægter samarbejde i et åbent og respektfuldt miljø. Vi arbejder på, at eleverne oplever høj faglighed i alle fag, at de trives og bliver inddraget aktivt og demokratisk i læringen. Vi lægger vægt på at inddrage lærere og pædagoger i skolens faglige og pædagogiske udvikling.

Du får et godt samarbejdsklima, der lægger vægt på teamsamarbejde omkring de enkelte klasser og årgange med afsæt i en formaliseret mødestruktur. Vi prioriterer en høj grad af faglighed med plads til fordybelse, og hvor det kreative i undervisningen er en del af fagligheden. Samtidig lægger vi vægt på elevernes, forældrenes og medarbejdernes ansvarlighed.

Din nye hverdag

Du kommer til at få alle dine timer i velkomstklassen. Din arbejdstid vil være på fuld tid. Der vil vente et grundigt introduktionsprogram, hvor du får tildelt en mentor.

Du vil få mulighed for at deltage i mange forskellige samarbejdssammenhænge med fokus på og omdrejningspunkt i kerneopgaven. Derfor er det vigtigt, at du er en omsorgsfuld, robust og tydelig voksen, der er fleksibel samt indstillet på teamsamarbejde, feedback, refleksion og læring.

Du får mulighed for at deltage i og præge skolens pædagogiske udvikling – du vil blive en nøgleperson sammen med to andre kollegaer i forhold til at udvikle velkomstklassetilbuddet på skolen – forankret i elevernes læring og trivsel som hinandens forudsætninger.
Socialt har vi sommerfest, julefrokost og fredagshygge i uformelle rammer.

Hvem er vi?

Engelsborgskolen er Lyngby-Taarbæks næststørste skole med godt 1.000 elever fordelt på fire og fem spor på alle årgange. Skolen er afdelingsopdelt i indskoling (0.- 3. kl.), mellemtrin (4.- 6. kl.) og udskoling (7.- 9. kl.). Men der er igangsat proces med henblik på en todeling af skolen fra skoleåret 2022/23

Engelsborgskolen er en gammel traditionsrig skole. Skolen blev bygget i 1909, og vi har således fejret 100-års jubilæum. Skolen har i en årrække været så privilegeret at have stor søgning, dette betyder at der opleves et pres på kapaciteten og skolen står foran en udbygning og renovering for dermed at være parat til fremtidens udfordringer. Den gamle hovedbygning er fra 1935 og, her har udskolingen til huse. I den gamle hovedbygning er der indrettet et naturfagsområde.

Ledelsen

Skolen har en aktiv og engagerede forældregruppe, en ambitiøs skolebestyrelse og en synlig ledelse. Engelsborgskolen er en skole, hvor vi alle gør os umage for at opnå den størst mulige læring og trivsel for såvel elever som ansatte. Læs mere om skolen her

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning inden kl. 12.00 den 26. januar 2022.
Vi forventer at afholde samtaler den 28. januar 2022.

Du er velkommen til at ringe

til skoleleder Bettina Kallenbach og høre mere om stillingen på telefon 21 33 16 51 eller til koordinator og lærer i velkomstklassen Heidi Heilmann Clausen på telefon 21 83 39 14.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende aftaler på området.  Der indhentes straffe- og børneattest på ansøgeren.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation
Engelsborgskolen
Engelsborgvej 66
2800 Kgs. Lyngby
Tlf
45 28 40 00
Kontaktperson
Heidi Heilmann Clausen
Tlf
21 83 39 14
Adresse
Engelsborgvej 66
2800 Kgs. Lyngby
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-01-2022
Udløber
26-01-2022
Kviknummer
LJA-83211940
Jobtype
Fuldtid
Fag
Øvrige Job
Beliggenhed
Gem annonce