Nytænkende og energisk klubpædagog søges
Vores mangeårige gode kollega skal nu på efterløn. Derfor søger Sigerslevøster Privatskole pr. 1.9.2022 en nytænkende og energisk klubpædagog, som har mod og lyst til et professionelt og tæt forpligtende samarbejde med elever og voksne. Du vil i høj grad have mulighed for at sætte dit præg på hverdagen i klubben og stor grad af frihed til at planlægge aktiviteter, som du mener vil fange børnenes og din egen interesse.
25 t/ugentlig i gennemsnit (årsnorm). Arbejdstiden vil hovedsageligt være mellem kl. 13-17:00.
Vi kan tilbyde:
- Dygtige og engagerede kolleger
- En dejlig skole med fokus på både høj faglighed, læring og trivsel
- Et tæt samarbejde mellem SFO, klub og skole
- Professionelle læringsfællesskaber
- Tid til forberedelse og ugentlig P-møde med SFO og klub.
- Timer om eftermiddagen og 1 gang om måneden klubaftener.
Du bliver budt velkommen af en åben personalegruppe, imødekommende og læringsparate elever samt en engageret forældrekreds og bestyrelse.
Vi forventer, at du:
- Er initiativrig og igangsættende ift. hverdagen
- er ansvarsbevidst, ærlig og imødekommende
- er indstillet på at lade børns behov være grundlag for det pædagogiske arbejde
- har en anerkendende tilgang til børnene
- kan indgå i et positivt og konstruktivt samarbejde med forældre, børn og ansatte
- har faglig indsigt og kendskab til fritidsområdet
- er god til at skabe rammer og struktur
- ·vil gå foran i forhold til at give børnene den bedste tid i klub
- er fleksibel og god til at kommunikere
- ·vil medvirke til den gode trivsel på arbejdspladsen, er mødestabil og fleksibel.
Sigerslevøster Privatskole er en skole med ca. 325 elever fordelt på 0. - 9. klasse. I SFO’en, Krudtuglen, går elever fra 0.-3. kl. Fra august 2022 bliver vores eksisterende klubtilbud for alle vores elever i 4.-6. kl. automatisk indmeldt i klubben. I fritidsordningen er der ansat 8 personer til at løse den pædagogiske opgave (pædagoger, assistenter og medhjælpere).
Ansættelsesdato: Fra den 1. september 2022.
Løn: Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger:
Viceskoleleder, Julie Hornslet tlf.: 6116 0210
Ansøgning og CV sendes til kontor@sigerslev.dk og skal være os i hænde senest fredag den 24. juni 2022, kl. 12.00.
Samtaler finder sted i uge 26.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk