Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ny afdelingsleder til Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse på Center for Specialundervisning for Voksne

CSV København

København, Storkøbenhavn

Indrykket
08-08-2019
Kontakt
CSV København
Bystævneparken 20
2700 Brønshøj
Tlf
82 56 11 00
Kontakt
Anne Leth
Tlf
20 45 60 06
Bystævneparken 20
2700 Brønshøj
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-08-2019
Udløber
22-08-2019
Kviknummer
LJA-74727645
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Lederjob

Vi søger en ny kompetent og erfaren leder på fuld tid fra den 1. september 2019 eller snarest derefter, da vores dygtige afdelingsleder gennem otte år har søgt nye udfordringer.


Som afdelingsleder skal du stå i spidsen for driften og den fortsatte udvikling af vores Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU). Udover ledelsen af STU skal du være leder for afdelingen Læring og Udvikling i specialundervisningsdelen på Center for Specialundervisning for Voksne (CSV). Begge afdelinger har til huse i Bystævneparken i Brønshøj.

I STU er der ansat 19 medarbejdere, og i afdelingen Læring og Udvikling er der ansat fem medarbejdere. Begge afdelinger supporteres af CSVs samlede administration og serviceafdeling. Der er ca. 95 ansatte på det samlede CSV. Du kan læse mere om CSV på www.csv.kk.dk, og på www.stucsv.kk.dk


Særligt om STU
STU er et tilbud til unge op til 25 år, der ikke vil kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Vores STU henvender sig til unge, som har generelle indlæringsvanskeligheder. En del af de unge har derudover andre vanskeligheder, som eksempelvis ADHD og autismespektrumforstyrrelser.

STUen har pr. 1. august 2019 70 studerende fordelt på tre årgange og med to spor på hver årgang. Vi har et bredt tilbud af fag og valgfag, som tilpasses den enkelte studerende. Vi arbejder med det faglige, sociale og personlige aspekt gennem den tid, de studerende er hos os. En væsentlig del af forløbet er tillige virksomhedspraktikken, som i samspil med undervisningen har til formål at afklare mulighederne og forberede den unge på tiden efter STU.
 

Særligt om Læring og Udvikling
Denne afdeling tilbyder voksenspecialundervisning til borgere med ADHD/ADD, sent udviklede, udviklingshæmmede, psykiske vanskeligheder, autismespektrumforstyrrelser og dyskalkuli. Undervisningen er individuelt tilrettelagt og foregår som eneundervisning og/eller på hold med 4-8 deltagere. Vi er aktuelt i en proces, hvor vi arbejder med at omlægge fra eneundervisning til holdundervisning i den udstrækning, det fagligt giver god mening.
 

Vi søger en afdelingsleder, der  

 

  • kan fastholde og udvikle det høje faglige og specialiserede niveau på STU og Læring og Udvikling
  • evner at skabe samarbejdsrelationer til et bredt spekter af samarbejdspartnere
  • kan varetage personaleledelse af forskellige faggrupper, herunder organisering, koordinering og samspillet i arbejdsfællesskabet
  • er fremsynet i forhold til at vedligeholde og udbygge efterspørgslen af pladser på vores STU
  • kan reflektere over egen ledelsespraksis og skabe rammer for eget ledelsesrum
  • er aktivt bidragende i ledelsesteamet
  • effektivt leder i overensstemmelse med lovgivning, politiske målsætninger, budget og aftaler


Personlige kvalifikationer
Vi ønsker stillingen besat med en person, der har en videregående uddannelse på det pædagogiske område, viden og erfaring fra specialområdet, ledererfaring på et tilsvarende niveau suppleret med en lederuddannelse og meget gerne erfaring med planlægning af undervisning.
 

Vi ønsker en afdelingsleder, der

 

  • har gode relationelle kompetencer og vil/kan bedrive faglig ledelse tæt på opgaven
  • tænker ud af boksen, er kreativ og nyskabende i proces og indhold
  • kan skabe begejstring og motivation hos medarbejderne
  • er autentisk, lydhør, tillidsskabende og afbalanceret i sin fremtoning og skaber rum for sparring
  • kan stå fast også når vinden blæser


Som afdelingsleder refererer du direkte til centerchefen for CSV. Du vil
 

 

  • indgå i et dynamisk lederteam bestående af centerchefen og tre afdelingsledere
  • få frihed under ansvar
  • få plads i en organisation i stadig vækst og forandring
  • blive del af et lederteam, der arbejder systemisk og anerkendende
  • få et spændende og udfordrende lederjob i et undervisningsmiljø med engagerede, ansvarsfulde og ambitiøse medarbejdere

 

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning i henhold til overenskomst.


Københavns Kommune har en ligestillingspolitik, der skal sikre, at arbejdspladserne afspejler befolkningssammensætningen i kommunen samt, at ligestilling mellem mænd og kvinder fremmes.
 

Mere information
Yderligere oplysninger fås hos centerchef Anne Leth på 2045 6006.
 

Søg via nedenstående link senest torsdag den 22. august 2019

Vi holder ansættelsessamtaler den 27. august 2019 og eventuel anden samtale den 29. august 2019. 
 
Ansøgning skal sendes igennem nedenstående link.
 
Venlig hilsen
Københavns Kommune

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
CSV København
Bystævneparken 20
2700 Brønshøj
Tlf
82 56 11 00
Kontaktperson
Anne Leth
Tlf
20 45 60 06
Adresse
Bystævneparken 20
2700 Brønshøj
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-08-2019
Udløber
22-08-2019
Kviknummer
LJA-74727645
Jobtype
Fuldtid
Fag
Lederjob
Beliggenhed