Del
Gem annonce

NAAR vi søger en leder

Nørre Aaby Realskole

Middelfart, Fyn

Indrykket
23-03-2021
Kontakt
Leo Bøgeholm Madsen
Tlf
52990727
Skolevej 2
5500 Nørre Aaby
Danmark
Praktisk information
Oprettet
23-03-2021
Udløber
22-04-2021
Kviknummer
LJA-81865038
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Lederjob, Øvrige Job

Nørre Aaby Realskole (herefter NAAR) er en to-sporet fri grundskole beliggende på Nordvestfyn med ca. 400 børn fordelt på årgangene 0. til 10. klasse. Desuden er der hvert år førskole for ca. 35 børn. Skolen driver derudover vuggestue og børnehave med hhv. 14 og 50 børn. En af de få private grundskoler i Danmark som danner ramme om børns udvikling og læring fra vuggestue til 10. klasse.


NAAR er en faglig skole med stærke værdier, der leves i den daglige skolegang:


Faglighed, tryghed, traditioner og gensidig forpligtelse.


Dette grundlag giver en tryg og lærerig hverdag for både voksne og børn.


På trods af 125 års jubilæum i 2021 er NAAR en moderne skole med højt kvalificeret undervisning og velovervejede læringsmetoder. Der lægges vægt på høj faglighed og de klassiske eksamensfag. Fokus er på at flytte og dygtiggøre børnene fra, hvor de er uanset udgangspunkt. Vi forventer af børn og forældre, at de støtter op om NAAR og dens virke. Til gengæld kan de forvente et engageret og dygtigt personale, der lever op til forventningerne om en tryg og faglig hverdag.


NAAR søger en dygtig leder, der skal sikre, at vi også i fremtiden har mulighed for at tilbyde en værdibaseret og fagligt fokuseret hverdag for forældre og børn på Nordvestfyn.


Læs mere om skolen på
www.naar.dk.


Opgaven:


Lederens primære opgaver:


Helt overordnet en konsolidering i nuværende rammer samt løbende videreudvikling af NAAR til at forblive en af de bedste grundskoler i Danmark

Fortsat positionering og videreudvikling af NAAR som et stærkt tilbud til børn og forældre i lokalområdet, med særlig fokus på faglighed og trivsel

Bevare og løbende videreudvikle den ånd og de traditioner, der hersker på NAAR, herunder sikre en gensidig respekt og skabe de rammer, der sikrer udvikling og trivsel for såvel skolens børn som ansatte

Fastholde den stærke søgning

Sikker styring og sikring af skolens økonomi

Sikre at NAAR til stadighed står for en stærk faglig, pædagogisk og didaktisk profil

Sikre at den røde tråd mellem alle afdelinger af NAAR for både børn, forældre og personale

vuggestue, børnehave og SFO fortsat er en naturlig del af NAAR

Sikre fagligt sammenhold og sparring mellem personalegrupperne

Sikre god kontakt til og dialog med det lokale miljø (virksomheder/politisk)

Sikre et godt samarbejde med NAARs bestyrelse

Sikre at NAAR er en attraktiv arbejdsplads


Arbejdsområder:


Lederens primære udfordringer vil være at tage lederskab for at fastholde og videreudvikle et højt niveau for pædagogik, faglighed og trivsel. Derudover bevare den stærke ånd og de gode traditioner på NAAR.


Dagligdagens opgaver for lederen på NAAR:


Varetage den daglige overordnede ledelse af NAARs drift og udvikling

Være et synligt omdrejningspunkt for børn, personale, bestyrelse og forældre

Skabe tydelige rammer og retning for NAARs personale, børn og forældre

Lede og videreudvikle personalet, samt løbende sikre motivation, begejstring og arbejdsglæde

Være en god partner for bestyrelsen, og af egen kraft udvikle og bringe relevante beslutningsoplæg til drøftelse og godkendelse


Kvalifikationer:


Den person, vi søger, er både personligt og fagligt velfunderet.


Fagligt fremhæves følgende kvalifikationer:


Erfaring med skoleledelse og medarbejderudvikling

Godt kendskab til skole herunder moderne pædagogik og didaktik

Kendskab til daglige driftsopgaver og rammerne for en privatskole

God erfaring med situationsbestemt ledelse, med en naturlig præference for uddelegering af ansvar og opgaver samt selv tage fat, når det er påkrævet.

God erfaring med klar forventningsafstemning og opgaveløsning i samarbejde med alle relevante interessenter; f.eks. børn og deres forældre, bestyrelse og ansatte

Indsigt i og erfaring med økonomisk styring og ledelse

Erfaring med at opbygge og vedligeholde netværk med samarbejdspartnere i kommunen, relevante skoler samt øvrige eksterne interessenter


Dine personlige egenskaber:


Brænder for at gøre en positiv forskel for NAARs børn, deres dagligdag samt fremtidsmuligheder

Udstråler en naturlig og troværdig ledelsesautoritet, og evner at skabe tillid og positive relationer

Er en god kommunikator i såvel små som store forsamlinger, og udtrykker klar retning samt forventninger

Går foran som et godt eksempel i tanke og handling

Er strategisk tænkende med gode evner for implementering

Kan bevare det store overblik også i pressede situationer - samt kan og vil selv dykke ned i detaljen, når det er påkrævet

Er en empatisk problemløser med pondus og en fast hånd såvel internt som eksternt


Dine ledelsesværdier:


Ordentlighed og respekt i relationer

Anerkendende og empatisk tilgang

Holisme/helhedsledelse

Tydelig og konsekvent ledelse

En positiv og åben tilgang til opgaver og relationer

Udviklingsorienteret og inspirerende ledelse


NAAR tilbyder:


Et udfordrende og spændende lederjob med stor indflydelse på NAARs funktion, vision og udvikling

Stor mulighed for faglig og personlig udvikling

En skole, vuggestue, børnehave og SFO med en sund økonomi

En dygtig, engageret og loyal medarbejderstab, der udviser begejstring for NAAR

Gode faciliteter

Nyrenoveret lærerkollegie

Et positivt image, god elevtilslutning og forældreopbakning

En positiv og velfungerende bestyrelse, som bakker op om NAAR, ledelsen og personalet

Rigtig mange muligheder for en fortsat spændende udvikling


Tiltrædelse: Den 1. juni 2021 eller snarest derefter.


Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

 

Vi ser frem til at modtage din kvalificerede ansøgning, hvori du kort beskriver de ideer, som du har for NAAR, din begrundelse for netop at fremhæve disse ideer, samt at du med afsæt i et detaljeret CV kort skitserer dine kompetencer i forhold hertil.


Send ansøgning samt CV og relevante bilag som en PDF eller Word-fil på mail til
LBM@bogetorp.com
  senest den 19. april 2021.


Få yderligere informationer om stillingen hos Bøgetorp. Kontakt partner Leo Bøgeholm Madsen på +45 52 99 07 27

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu

Del dette job

Kontaktperson
Leo Bøgeholm Madsen
Tlf
52990727
Adresse
Skolevej 2
5500 Nørre Aaby
Danmark
Praktisk information
Oprettet
23-03-2021
Udløber
22-04-2021
Kviknummer
LJA-81865038
Jobtype
Fuldtid
Fag
Lederjob, Øvrige Job
Beliggenhed
Gem annonce