Har du lyst til at undervise motiverede og glade elever, samarbejde med engagerede forældre og være en del af et stærkt lærerkollegie med ambitioner om god undervisning og et godt arbejdsklima?
Vi søger en lærer til at varetage dansk- og klasselæreropgaven i 1. klasse, idræt på mellemtrinnet og i indskolingen. Timer i dansk som andetsprog kan også være en mulighed.
Du tilbydes en arbejdsplads præget af stor frihed, tillid til den enkelte medarbejder samt et kollegialt miljø, hvor både det faglige og sociale er højt prioriteret.
Vi vægter lærer-elevforhold, der bygger på tillid, tryghed og gensidig respekt, derfor er det vigtigt for os, at eleverne lærer at tage ansvar for sig selv og fællesskabet.
N. Zahles Seminarieskole har 470 elever fordelt på to spor fra 0. til 10. klasse og en SFO med 160 børn. Skolen ligger midt i København, og det er naturligt at inddrage byens museer, seværdigheder og byrum i undervisningen.
Vi er en traditionsrig skole, som stadigt tilstræber at udvikle og forandre sig efter hver tids behov. Du kan læse mere på skolens hjemmeside https://zahles.seminarieskole.dk
Kontakt skoleleder Morten Svendgaard for at høre mere om stillingen på telefon
33 69 79 50 eller 31 72 22 53.
Ansættelse i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst indgået mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Ansøgning med relevante bilag stiles til:
Skoleleder Morten Svendgaard, seminarieskolen@zahles.dk
Ansøgningsfrist den 2. december 2022, samtaler afholdes løbende.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk