Stillingerne indeholder ud over musik eller idræt en kombination af nogle af følgende fag: dansk, matematik og natur og teknologi. Begge stillinger er fuldtidsstillinger. Hvis du har linjefag i musik eller idræt i kombination med andre fag end ovenstående, opfordrer vi dig alligevel til at søge.
En åben plan-skole med gode nyrenoverede fysiske rammer
Peder Lykke Skolen er nyrenoveret åben plan-skole med store fællesarealer. Skolen er afdelingsopdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling med fire aldersinddelte skolegårde samt personale- og forberedelsesrum i hver afdeling. Skolen ligger tæt på Amager Fælleds natur og byens mange kulturtilbud for små og store.
Vores klasseværelser er uden døre. Vi oplever det som en stor styrke at være åbne omkring vores undervisning, og det giver os mulighed for at støtte og hjælpe hinanden. Vi deler succeser og udfordringer med professionalisme og tillid. I forlængelse heraf kan nævnes, at vi har et tæt lærer- og pædagogsamarbejde, hvor vores KKFO-pædagoger spiller en aktiv rolle i skoledagen. Herudover har vi to-lærertimer, da vi tror på, at lærere/pædagoger udvikler deres praksis bedst i samspil med hinanden.
I forbindelse med renoveringen har vi fået en flot ny bygning, som huser vores madhus spisested for hele skolen, madkundskabslokale og Sciencehus med naturfagslokaler. Vi har fokus på inkluderende læringsfællesskaber, relationskompetence, progression og tydelige rammer for vores elever. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.
Om dig
- Du er læreruddannet og har linjefag i musik eller idræt i kombination med dansk eller matematik eller andre fag.
- Du er engageret og søger en skole med teamsamarbejde i højsædet.
- Du er åben for feedback og har mod på at være åben omkring din undervisning.
- Du har en åben og anerkendende tilgang til børn og voksne.
- Du søger en skole, hvor lærernes stemme og perspektiver tages alvorligt af ledelsen.
Du får
Du kan blive en del af en dynamisk og fagligt kompetent lærergruppe, hvor der er plads til humor. Du bliver tilknyttet en årgang, hvor dine timer primært er placeret. På Peder Lykke Skolen får du nyrenoverede lokaler på en udviklingsorienteret skole med fokus på kerneopgaven. Her er plads til initiativer og højt til loftet.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er faste fuldtidsstillinger på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2022. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Ønsker du mere information om stillingerne, kan du kontakte afdelingsleder for indskoling Ditte Brogaard Phillipsen på 4021 9272.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 10. juni 2022
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 24 i dagtimerne.
Ansøgning skal sendes igennem dette link:
https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=183440&DepartmentId=19215&MediaId=4747&SkipAdvertisement=true
Venlig hilsen
Københavns Kommune
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk