Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Matematiklærer søges til Herstedvester fængsel

Kriminalforsorgen

Albertslund, Storkøbenhavn

Indrykket
16-01-2023
Kontakt
Kriminalforsorgen
Holsbjergvej 20
Herstedvester fængsel
2620 Albertslund
Kontakt
Anders Thal Rønneberg
Tlf
72555170
Holsbjergvej 20
2620 Albertslund
Danmark
Praktisk information
Oprettet
16-01-2023
Udløber
03-02-2023
Kviknummer
LJA-84431735
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Lærer, Matematik, Øvrige Job

Institution Vestegnen, Herstedvester Fængsel søger en matematiklærer/AMU koordinator. Drømmer du om en spændende målgruppe, mere tid til kerneopgaven, mindre hold og ingen besværlige forældre, så er stillingen noget for dig.   


Om stillingen og det at være ansat som lærer i kriminalforsorgen

Det primære i stillingen er undervisning. Man har herudover ca. 10-12 timer ugen dedikeret AMU koordination.

I Institutionen Vestegnen tilbyder vi de indsatte undervisning i folkeskolens grundfag til og med folkeskolens afgangsniveau. Det foregår i rammerne af fængslets skole, hvor 5 lærere, en vejleder og en bibliotekar, har deres base.

Arbejdet som lærer i et meget lukket og restriktivt system er meget anderledes i forhold til så meget andet. Man underviser typisk små hold på op til 4-8 indsatte, men det kan også være 1:1.  Man er en del af et mindre lærerkollektiv og skal derfor trives med at arbejde selvstændigt med sin faglighed. Man skal synes skæve og forstyrrede mennesker er spændende og i den forbindelse, besidde stor tålmodighed. Man skal slutteligt trives i et meget analogt undervisningsmiljø, med meget begrænset adgang til multimedier og PCere.

Er du typen som motiveres af at arbejde med det sidste nye og for hvem internet er et must, så er dette job ikke noget for dig. Kunne du omvendt tænke dig at bruge din faglighed og personlighed til at arbejde med en unik, spændende og ekstrem målgruppe, så er jobbet lige sagen.

Vores indsatte er typisk meget glade for skolen. De er langt størstedelen af tiden undervisningsparate og interesserede, der hersker en hyggelig stemning, hvor der er rart at være. Nogen blandt de indsatte har udsigt til at skulle påbegynde uddannelse efter løsladelse. For dem er målet bl.a. en eksamen. For mange er motivet for at tage fag i skolen dog i lige så høj grad at få noget fagfaglig inspiration og udsyn.    

Som lærer i Institution Vestegnen har du løbende også arbejdsopgaver i den halvåbne afdeling samt Køge Arrest. Målgruppen på disse matrikler er typisk lidt anderledes end på fængslet. Der er en større udskiftning og mere omskiftelighed.    

Udover lærerdelen indeholder stillingen ca. 10-12 timer/ugen til koordination af AMU kursus aktivitet (Arbejdsmarkeds Uddannelse). Dette indbefatter kontakt til erhvervsskole, information om samt visitation til forløb. Det er ikke et krav, at man kender til dette fagområde på forhånd. Man skal dog trives med planlægnings- og koordineringsdelen.  


Vi lægger stor vægt på, at du:

  • Er et voksent og modent menneske med livserfaring 
  • Er ydmyg og har stor respekt for de sikkerhedsmæssige regler.
  • Er en god menneskekender med empati, forståelse og stor tålmodighed
  • Har en naturlig, personlig autoritet, som gør, at du formår at skabe ro og orden
  • Er i stand til at sætte grænser og kommunikere klart om bl.a. regler og forventninger
  • Er i stand til at håndtere individer i krise/konflikter
  • Kan fungere i en tværfaglig medarbejdergruppe med mange arbejdsopgaver og nye tiltag

Faglige kvalifikationer:

  • Uddannet folkeskolelærer med faget matematik som det primære.
  • Du skal være komfortabel med at føre til eksamen på AVU niveau.
  • Mht. din øvrige fagportefølje er naturvidenskabelige fag en fordel.
  • At være uddannet FVU lærer er ligeledes en stor fordel. Hvis du ikke er det allerede, skal du være indstillet på at lade dig uddanne.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen er med tiltrædelse 1. april 2023 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt gældende organisationsaftale for Fængselslærere m.fl.

Som civil medarbejder skal du deltage i et internt obligatorisk 3 dages internat kursus for civile medarbejdere (ICN).


Ansættelsesområdet
er Kriminalforsorgen.


Arbejdsstedet
er Herstedvester Fængsel, Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund. Du vil også skulle varetage undervisning i Køge arrest.   

Herstedvester Fængsel er en del af Institution Vestegnen der endvidere består af den halvåbne afdeling Holsbjergvej og Køge arrest. Herstedvester Fængsel er et lukket fængsel med 145 pladser. I fængslet sidder indsatte som har begået drab, grov og personfarlig kriminalitet samt sædelighedsdømte. Omkring 30 af de indsatte er idømt forvaring. I alt har institutionen 228 arrest- og afsoningspladser.   

Læs mere om Herstedvester Fængsel her.

Institution Vestegnen er en del af Kriminalforsorgen Sjælland, der omfatter 4 institutioner bestående af 2 lukkede fængsler, 1 kvindefængsel, samt 9 arresthuse, 2 KiF afdelinger, Ungekriminalforsorgen, Intensiv Overvågning (fodlænke), og Områdekontoret i Ringsted.

Kriminalforsorgen Sjælland har ca. 745 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere. For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til www.kriminalforsorgen.dk


Du søger stillingen
via linket søg stillingen. Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og at du dermed kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansøgningsfristen er den 3.februar 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 6.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

Kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Har du spørgsmål
 til stillingen er du velkommen til at kontakte Enhedschef Anders Thal Rønneberg på 7255 6571.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår eller det tekniske vedr. ansøgning, er du velkommen til at kontakte HR-teamkoordinator Anna Berg Møller, tlf. 7255 5596.



Kriminalforsorgen begrænser kriminalitet og skaber tryghed i samfundet. Det har vi tilfælles med politiet, anklagemyndigheden og domstolene, som er de andre myndigheder i straffesagskæden. Vi sikrer, at domstolenes domme bliver fuldbyrdet. Det er både frihedsstraffe, som afsones i fængsler og arrester eller med fodlænke, og tilsyn i forbindelse med betingede domme, herunder samfundstjeneste. Vi fører også tilsyn med prøveløsladte. Straf bliver gennemført med den nødvendige kontrol og sikkerhed, men også med støtte og motivation, så de dømte ikke falder tilbage til kriminalitet. Kriminalforsorgen består af et direktorat og fire områder og beskæftiger ca. 4300 medarbejdere. Lidt over halvdelen er fængselsbetjente.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation
Kriminalforsorgen
Holsbjergvej 20
Herstedvester fængsel
2620 Albertslund
Kontaktperson
Anders Thal Rønneberg
Tlf
72555170
Adresse
Holsbjergvej 20
2620 Albertslund
Danmark
Praktisk information
Oprettet
16-01-2023
Udløber
03-02-2023
Kviknummer
LJA-84431735
Jobtype
Fuldtid
Fag
Lærer, Matematik, Øvrige Job
Beliggenhed