Hvis du vil være med til at sikre gode rammer for faglig og social læring for børn i alderen 9 mdr. til 9. klasse, skal du overveje denne stilling.
Lykkegårdsskolen er en kristen friskole med SFO og daginstitution. Vi har en masse ambitioner og er særligt kendt for at vægte faglighed, inkluderende læring og fælles aktiviteter på tværs af aldersgrupper.
Vi lægger som institution vægt på det kristne livs- og menneskesyn. Skolen har 0.-9. klasse og er et-sporet med ca. 200 elever. Marts 2020 åbnede Lykkegårdens Børnehus, som er en integreret institution med vuggestue og børnehave normeret til 59 børn. Børnehuset har fuldt børnetal i dag. Skolen og daginstitutionen har lærere, pædagoger og teknisk personale, som alle er engagerede og aktivt deltagende i at skabe et godt børne- og ungeliv i daginstitution og skole. Her er plads til forskellighed, og hvor den enkelte elev er i fokus samtidig med, at vi forventer, at alle tager et ansvar for fællesskabet.
Du vil som skoleleder referere til forældrebestyrelsen og indgå som leder af et kompetent lederteam bestående af viceskoleleder og afdelingsledere for SFO og for daginstitution. Derudover får du direkte ledelse af lærere og øvrige medarbejdere. Medarbejdere i henholdsvis SFOen og i daginstitutionen refererer til afdelingslederen for området.
Jobindhold:
Du skal varetage det økonomiske- og driftsmæssige ansvar samt sørge for daglig ledelse af personalet og sikre det faglige niveau og udviklingen.
Herunder vil opgaverne være at:
understøtte og motivere medarbejderne i skolens værdier, herunder det kristne værdigrundlag
lave strategi for skolens og daginstitutionens fælles udvikling
styrke lederteamet
sikre det fine elevtal men også fylde klasserne
sætte kurs og formidle retning for medarbejdere
sikre den gode trivsel og det gode arbejdsmiljø
navigere i samarbejdet med personale, elever og forældre
arbejde for trivsel hos daginstitutionsbørn og elever
Se mere om skolen på: www.lykkegaardskolen.dk
Forventninger til faglige kompetencer:
Du skal være uddannet lærer eller lignende, have tydelig ledelseserfaring og gerne en lederuddannelse. Det kan være en fordel, hvis du har haft ansættelse på en fri skole.
Herudover er det nødvendigt, at du:
har organisatorisk og økonomisk overblik
har en struktureret tilgang
har gode formidlingsevner såvel mundtligt som skriftligt
kan gøre skolen kendt i nærmiljøet
Forventninger til personlige kompetencer:
Du skal brænde for, at den kristne kultur er bærende for skolen ved at stå i front for skolens daglige kristne traditioner.
Endvidere skal du:
kunne se potentialet hos medarbejderen
have en lyttende og inddragende tilgang
være synlig og kunne træde i karakter
kunne rumme forskellighed hos medarbejdere, elever og forældre
mestre et tillidsfuldt forældresamarbejde
Vilkår: Løn og andre ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst m.v.
Tiltrædelse 1. juni 2021 eller snarest herefter.
Ansøgning: Ansøgningsfrist er 14. april 2021 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 19. april og 26. april. Forud for anden samtale laves personlighedstest, og der indhentes referencer efter aftale.
Kontakt gerne bestyrelsesformand Karsten Aagaard mobil 6166 6299 eller chefkonsulent Kresten Kragh-Schmidt MentalTouch Rekruttering mobil 2968 9668 for yderligere information.
Ansøgning sendes til MentalTouch Rekruttering, kresten@mentaltouch.dk Ansøgninger behandles efter reglerne for GDPR.
Vi er en kristen friskole med daginstitution beliggende i Kolding. En skole med masser af ambitioner og gåpåmod. Er du vores nye skoleleder, vil vi glæde os til sammen med dig at udvikle skolen videre ud fra vores værdier og traditioner. Se mere på: www.lykkegaardskolen.dk.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk