Vi søger en lærer, gerne med inklusionsvejlederuddannelsen, som vil være en medspiller i bestræbelserne på at skabe klassefælleskaber, der giver deltagelsesmulighed for alle vores elever.
Du skal have lyst til at arbejde med LKT på alle klassetrin, og derudover skal du kunne undervise i almindelige skolefag. I indeværende skoleår, vil de almindelige skolefag primært ligge i indskolingen.
Du vil ligeledes blive en del af skolens resurseteam, som i kommende skoleår får flere timer til forebyggende og foregribende indsatser. Det betyder bl.a. at en del af dit arbejde vil være som co-teacher i de klasser, du får LKT-opgaver i.
Du skal søge en lærerstilling hos os, hvis du:
- Er læreruddannet.
- Har erfaring med LKT.
- Har lyst til at arbejde med dygtige og engagerede kollegaer.
- Har gode relationskompetencer.
- Bidrager til et godt samarbejde på tværs af årgangen og på skolen.
- Har lyst til at arbejde med elever i både NÆS- og almenklasser
Vi tilbyder
- En stilling hvor samarbejde er i fokus, og hvor du som ny vil føle dig velkommen.
- En god arbejdsplads, hvor der er fokus på et godt arbejdsmiljø og højt fagligt niveau.
- En stærk lokal folkeskole i et lille samfund.
- Et godt fællesskab - med dygtige og hjælpsomme kolleger.
- Høj grad af samarbejde omkring eleverne og deres undervisning.
- En god mentorordning for nyansatte, særligt hvis du er nyuddannet.
- En skole, hvor alle elever er et fælles ansvar.
- En skole hvor vi samarbejder om årsplaner i fagene og arbejder i team.
- Mange lektioner, hvor der er to voksne i klassen.
- Stor mulighed for at bruge naturen som en del af undervisningsrummet.
Mere om Melby Skole
Melby Skole er en levende, tosporet skole med over 400 fantastiske elever fra 0.-9.klasse. Vi er beliggende tæt på skov og strand og nyder stor opbakning fra forældrene i lokalsamfundet. Det naturskønne område midt i Halsnæs benyttes flittigt i elevernes undervisning.
I 2018 startede vi med én NÆS-klasser i 0. klasse, og har i dette skoleår NÆS-klasser i det ene spor, i hele indskolingen. I en NÆS-klasse deler børn med autisme og børn fra almenområdet klassefællesskab. Der er altid to voksne i klassen, og læringsmiljøet er tilrettelagt, så det imødekommer NÆS-målgruppens behov for struktur og forudsigelighed.
Der er gode offentlige transportmuligheder bl.a. med direkte togforbindelse til Hillerød.
Vi er en skole i udvikling. Personale, elever og forældre har sammen udarbejdet værdierne
RESPEKT DEDIKATION SAMHØRIGHED TRADITIONSRIG
Værdierne er grundlaget for det videre arbejde med at udvikle vores skole. En udvikling du får mulighed for at blive en del af.
Skolen skal i løbet af den nærmeste tid i gang med en gennemgribende modernisering og opgradering, der skal opdatere vores lokaler og udeområder så de svarer til standarden på en god folkeskole i det 21. århundrede.
For nærmere oplysninger kan du kontakte:
Faglig leder, Lene Snediker Jacobsen på: 6139 4825 eller Skoleleder, Christian Wibeck-Nilsson på: 3022 9310
Vi giver meget gerne en kop kaffe og en rundvisning på skolen.
Ansøgningsfrist: tirsdag d. 23. august 2022.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt torsdag d. 25. August om eftermiddagen.
Stillingen er en fuldtidsstilling, og ansættelse vil ske pr. 1. oktober.
Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er ikke som alle andre. Halsnæs byder på rå, nærværende og autentiske oplevelser i Kongernes Nordsjælland, der giver enestående muligheder for at udfolde sig. Halsnæs er ikke for fint, og det føles ægte. I Halsnæs byder vi folk indenfor i en afslappet stemning, hvor alle kan deltage og være sig selv.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i stadig forandring. Vi er en røgfri arbejdsplads fra 1. august 2020. Læs mere om Halsnæs Kommune på www.halsnaes.dk eller på vores LinkedIn-profil. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.