Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lillevang Skole søger en tysklærer til udskolingen

Allerød Kommune

Allerød, Storkøbenhavn

Indrykket
08-10-2021
Kontakt
Allerød Kommune
Bjarkesvej 2
3450 Allerød
Tlf
48100322
Kontakt
Tue Bach Andersen
Tlf
51 15 74 75
Bjarkesvej 2
3450 Allerød
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-10-2021
Udløber
22-10-2021
Kviknummer
LJA-82777750
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Tysk, Øvrige Job

Brænder du for at skabe trygge og motiverende læringsmiljøer? Og vil du være en del af et fællesskab, hvor vi er sammen om at lave god skole? Så er det dig, vi søger!

Vores gode og erfarne kollega går på pension, og derfor søger vi en ny tysklærer pr. 1. december 2021 eller snarest muligt. Om du har behov for en fuldtidsstilling eller et reduceret skema er ikke så vigtigt for os det vigtigste er, at du har lysten og kompetencerne til at skabe en tryg og motiverende hverdag for vores elever. Stillingen kombineres med andre fag efter kompetence og interesse. Har du kompetencer indenfor LKT/AKT opgaver kan stillingen kombineres med opgaver i vores Læringscenter.

Vi søger en lærer som:

  • har stærke relationskompetencer
  • kan samarbejde med kolleger om at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever både fagligt og socialt
  • kan indgå i teamsamarbejde og har evnen til at planlægge, gennemføre og efterbehandle undervisning i samarbejde med kolleger
  • vægter elevinddragelse og et tæt forældresamarbejde højt
  • er pædagogisk og didaktisk nysgerrig og vil udforske og udfordre egen og kollegers praksis
  • kan undervise med positivitet, høj faglighed og godt humør i en travl hverdag
  • har ambitioner på børnenes og lærerfagets vegne og ønsker at bidrage til skolens og elevernes udvikling.

På Lillevang Skole går faglighed, trivsel og fælleskab hånd i hånd. Det er i fællesskabet vi inspireres og udvikles og bliver til dem vi er. Vi ruster eleverne fagligt til fremtiden, og til at indgå positivt i de fællesskaber den byder på.

I skolens hverdag vægter vi den demokratiske dannelse, og ønsker at bidrage til en forbedring af klodens fremtid - det betyder blandt andet, at vi arbejder strategisk med FNs verdensmål og børnekonventionen som en del af skolens hverdag. Afd. Skovvang er certificeret som UNICEF Rettighedsskole, mens afd. Lillerød er på vej til at blive det. Lillevang Skole vægter det kollegiale samarbejde og samvær højt. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge en stilling hos os. 

Lillevang Skole er en distriktsskole med to afdelinger, 0. - 5. klasserne på afd. Skovvang og 6. - 9. klasserne på afd. Lillerød. Derudover har vi specialklasser, modtageklasse og Centerklasser. Skolen rummer ca. 900 elever på det almene område og ca. 125 elever i de forskellige gruppeordninger. Skolen ligger ti minutters gang fra S-toget, tæt på naturen og grønne områder.
 
Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgeren.

Vi arbejder ud fra kommunens fælles børne- og læringssyn det kan du læse om her: Det fælles børne- og læringssyn.

Du er velkommen til at kontakte os og høre om stillingerne:
  • Distriktsskoleleder: Tue Bach Andersen på 51 15 74 75
  • Daglig leder: Ditte Fogsgaard Munk på 21 80 99 65.
  • Daglig leder: Anders Frøkjær Mørch på 61 70 50 30

Se mere her: https://lillevangskole.aula.dk/.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for lærere i folkeskolen.
 
Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
 
Du uploader din ansøgning og sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest fredag 22.  oktober 2021. I ansøgningsperioden vil der løbende blive indkaldt til samtaler.  

Vi glæder os til at læse din ansøgning.


Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har over 25.500 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.


Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation
Allerød Kommune
Bjarkesvej 2
3450 Allerød
Tlf
48100322
Kontaktperson
Tue Bach Andersen
Tlf
51 15 74 75
Adresse
Bjarkesvej 2
3450 Allerød
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-10-2021
Udløber
22-10-2021
Kviknummer
LJA-82777750
Jobtype
Fuldtid
Fag
Tysk, Øvrige Job
Beliggenhed