Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Leder af Den Gamle Bys Undervisningsteam

Den Gamle By

Midtjylland

Indrykket
04-04-2022
Kontakt
Den Gamle By
Viborgvej 2
8000 Aarhus C
Tlf
41850952
Kontakt
Berit Guldmann Hornstrup
Tlf
41850709
Viborgvej 2
8000 Aarhus C
Danmark
Praktisk information
Oprettet
04-04-2022
Udløber
15-05-2022
Kviknummer
LJA-83485774
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse

Leder af Den Gamle Bys Undervisningsteam

I Den Gamle By vil du gøre en stor og meningsfuld forskel for rigtig mange børn og unge. Mere end 100.000 børn og unge besøger nemlig hvert år Den Gamle By, og museet var i finalefeltet til den internationale pris Children in Museums Award 2019.

 

Over 20 år har Den Gamle Bys Undervisningsteam opbygget et stærkt undervisningsprogram med udgangspunkt i dramapædagogiske virkemidler og dilemmabaseret undervisning. Efter mange års tro tjeneste går den nuværende leder af teamet på pension i starten af 2023, og vi søger en ny leder, som efter et halvt års sidemandsoplæring kan videreføre og udvikle teamets program i samarbejde med museets øvrige medarbejdere.

 

De kvaliteter, vi leder efter hos vores nye kollega er, at du

  • er en erfaren og fagligt velfunderet lærer med særlig interesse for, hvordan historiefaget kan indgå i tværfaglige sammenhænge
  • har ledererfaring eller -potentiale
  • har viden om dramapædagogik og har praksis-faglig interesse
  • er struktureret og kan dokumentere arbejdsgange
  • har lyst til at organisere og inddrage andre i arbejdsprocesser
  • er dygtig til relationsarbejde, samarbejde og kommunikation
  • er nysgerrig, fuld af gode idéer som du ikke er bange for at dele
  • er tydelig omkring dét, du står for

 

Arbejdsopgaverne, der venter dig, er

  • undervisning og rundvisninger af skolegrupper oftest i historisk dragt og i samarbejde med Den Gamle Bys aktører
  • udvikling af nye forløb og justering af de allerede eksisterende
  • udvikling og gennemførelse af skoleferieaktiviteter for museets gæster
  • udarbejdelse af nyhedsbreve og kommunikation med samarbejdspartnere
  • ledelse af Undervisningsteamet på pt. tre fastansatte og et varierende antal timelønnede og frivillige
  • ledelse af museets timelønnede rundvisergruppe
  • supervisering af museets Erindringsformidlingsaktiviteter
  • at du repræsenterer Undervisningsteamet internt og eksternt

 

Vi tilbyder et museum og undervisningsteam

  • med en høj profil i Aarhus, nationalt og internationalt
  • med meget engagerede kolleger
  • med et højt ambitionsniveau
  • hvor der er respekt for den historiske ramme, samtidig med, at vi er i udvikling
  • som gør en forskel for børn og unge med forskellige udgangspunkter og baggrunde
  • som er en spændende og anderledes arbejdsplads i smukke rammer centralt placeret i Aarhus.

 

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller Den Gamle By, så ring endelig til leder af Undervisningsteamet Marianne Bager på telefon 4185 0840 eller til chef for Levende Historie Berit Guldmann Hornstrup på telefon 4185 0709.

 

Ansættelsesvilkår og det med småt
Stillingen er normeret til 37 timer om ugen med opstart 1.august 2022.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og med udgangspunkt i dine kvalifikationer.

Vær opmærksom på, at der vil forekomme arbejde i weekender og ferieperioder.

Ansættelsen forudsætter en ren børne- og straffeattest.


Ansøgning og vilkår

Du bedes sende en ansøgning med din motivation for at arbejde i Den Gamle By og dit CV med relevant erfaring ift. jobbet i ét samlet pdf-dokument til: job@dengamleby.dk.

Send din ansøgning snarest muligt og senest 15. maj, mærket Undervisningsteam i emnefeltet. Samtaler vil blive afholdt mellem 23. maj 3. juni 2022. Vi glæder os til at møde dig.

Den Gamle By er et nationalt museum og også lokalmuseum for Aarhus. Museet besøges årligt af omkring en halv million gæster, heraf mange fra udlandet. Den Gamle By modtager tilskud fra stat og kommune og tjener selv mere end halvdelen af sine driftsmidler. Inklusive projekter er den årlige omsætning omkring 150 mio. kr. Museet har ca. 200 årsværk, som består af mange forskellige faggrupper. Læs mere her: www.dengamleby.dk.

 

 

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation
Den Gamle By
Viborgvej 2
8000 Aarhus C
Tlf
41850952
Kontaktperson
Berit Guldmann Hornstrup
Tlf
41850709
Adresse
Viborgvej 2
8000 Aarhus C
Danmark
Praktisk information
Oprettet
04-04-2022
Udløber
15-05-2022
Kviknummer
LJA-83485774
Jobtype
Fuldtid
Fag
Ledelse
Beliggenhed