Del
Gem annonce

LÆRER TIL CHRISTIANSØ SKOLE

Christiansø Skole

Bornholm, Bornholm

Indrykket
15-04-2021
Kontakt
Christiansø Skole
Christiansø 4
Christiansø
3760 gudhjem
Tlf
56 46 20 72
Kontakt
Birgit Jepsen
Tlf
72819183
Christiansø 4
3760 gudhjem
Danmark
Praktisk information
Oprettet
15-04-2021
Udløber
16-05-2021
Kviknummer
LJA-81965775
Jobtype
Deltid
Arbejdsområde
Biologi, Dansk, Fysik/kemi, Historie, Øvrige Job

Søger du og din familie også et liv med plads til fordybelse og ro så er Christiansø en oplagt mulighed for jer.



Mange familier oplever ofte at jonglere med mange gøremål i hverdagen. Er det en oplevelse du og din familie kan nikke genkendende til, og har I lyst til en oplevelse for livet, med mulighed for oplevelser som individ, familie og i fællesskabet på en ø? Hvis du er uddannet lærer eller har erfaring med undervisning - så er det måske jer, der er vores nye familie på Christiansø.




Som lærer skal du indgå i vores lærerteam på skolen, hvor vi arbejder tæt sammen omkring udviklingen af den bedste skole for de elever, der bor på Christiansø. Vi ser gerne, at du kan undervise i fysik/kemi, biologi, historie og dansk på mellemtrinnet. Men hvis du har en anden fagkombination, skal det ikke afholde dig fra at søge.

Om os
Christiansø Skole er en af landets mindste skoler, men ikke desto mindre en vigtig del af vores levende øsamfund. Vi har efter sommerferien 12 elever fra 0. - 7. klassetrin, og vi er fire deltidsansatte lærere til at undervise dem.

Vi har få elever i klasserne og derfor tid til at give hver enkelt af vores elever, det de har brug for både fagligt og relationelt. Øens skole er en livsnerve for øen, så derfor lægger vi stor vægt på at bringe børnefamilier til øen.

Christiansø er en lille ø, men den rummer mange af de funktioner, ethvert andet samfund har: skole (0.-7. klasse), læge, bibliotek, gymnastiksal, samt masser af aktiviteter og sammenhold og det gælder for såvel børn som voksne. Et lille udpluk af aktiviteter er hockey, børnebiograf, fællesspisning, whiskey-laug, strikkeklub osv.

Christiansø er ejet af Forsvarsministeriet og underlagt statens administration, hvilket bevirker at øens beboere ikke betaler kommuneskat. Det betyder, at familier på Christiansø ofte ikke behøver to fuldtidsindkomster.

Din partner skal kunne se muligheder frem for begrænsninger. Der er ofte mulighed for en række småjobs i løbet af året. Her kan nævnes, at vi gerne ser flere træde ind i øens lønnede beredskabskorps dette er dog ikke et krav.

Hvis din partner har håndværksmæssige, kreative, formidlingsmæssige eller musikalske evner kombineret med lidt initiativrigdom og virkelyst, er der gode muligheder for at opnå en supplerende indtægt. Måske har I også mulighed for at kunne medbringe distancearbejde. En løsning, der bruges af flere familier på øen.

Om stillingen
Du bliver også en del af vores lærerteam på i alt 4 medarbejdere. Det kommende skoleår har vi 12 elever. Stillingen er en deltidsstilling med en ansættelsesgrad på 50 %. Som udgangspunkt er det en fast stilling, men du har også mulighed for at søge den som et årsvikariat.

En stor grad af fleksibilitet er en nødvendighed på så lille en skole og i så lille et samfund. Til gengæld tilbyder vi en meget høj grad af selvbestemmelse, et minimum af kontrol og en stor indflydelse på skolens hverdag og udvikling.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil ske i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation (LC) og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (CO10) - (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for Ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og frie fagskoler. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Der er en tjenestelejebolig knyttet til jobbet.

Stillingen er en deltidsstilling på 18,5 timer/uge og der er ansættelsesstart den 1. august 2021 eller efter aftale. Som udgangspunkt er det en fast stilling, men du har også mulighed for at søge den som et årsvikariat.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Kontakt og ansøgning
Har du og din familie spørgsmål til stillingen og livet på Christiansø, er du meget velkommen til at kontakte en af følgende:
Charlotte Buch, Skoleleder, Christiansø Skole tlf: 3131 1066
Christian Gruvmark, skolebestyrelsesformand tlf: 3071 8079
Jacob Pescettini, lærer tlf: 5194 3553
Maja Feenstra, lærer tlf: 3024 3828

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Jepsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf: 728 19183.

Ansøgningsfristen er den 16. maj 2021, og vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler i uge 21.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Vær opmærksom på, at bilag skal uploades som pdf. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Din ansøgning bør indeholde:
En beskrivelse af dine fagkompetencer med dokumentation og en beskrivelse af dine tidligere ansættelsesforhold og opgaver.
En beskrivelse af din familie, dine børns alder og din ægtefælle/samboendes kompetencer og interesser.
Et par ord om dine og familiens fritidsinteresser

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Ertholmene
Ertholmene - Christiansø i daglig tale - er Danmarks østligste øgruppe beliggende 18 kilometer nordøst for Bornholm. To af øerne (Christiansø og Frederiksø) er beboede - af p.t. 90 fastboende. Øerne er ikke en del af den kommunale struktur, idet de ejes af staten og hører under Forsvarsministeriet, som har ansat en administrator til både at være chef for den samlede virksomhed og til at varetage en række myndighedsopgaver. Oprindeligt var øerne en fæstning og senere et fiskersamfund, men i dag er de først og fremmest en attraktion, der hver sommer besøges af ca. 45.000 turister. Det giver os, der bor her, en ganske betydelig værtsrolle. Hovedparten af de beboere, der har job, er håndværkere ansat under Christiansø Administration til at vedligeholde anlæg, de fredede bygninger, den unikke natur og de gamle fæstningsværker.

Man kan desuden orientere sig på øens hjemmeside: www.christiansoe.dk

Om dig
Du skal kunne arbejde selvstændigt og har stor indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse. Foruden din faglige kunnen, lægger vi også vægt på, at du og din medfølgende familie har personlige og sociale egenskaber, der kan bidrage til øens kulturelle og sociale liv.

Vi ønsker en ambitiøs og initiativrig lærer til vores skole. Vi har brug for naturfags-kompetencer, derfor skal du gerne kunne undervise i fysik/kemi og biologi.
Da vi kun er få lærere til at dække alle fagene fra 0.-7. klassetrin, underviser vi hver især i 4-7 fag, og da vi desuden dækker hinanden ind/vikarierer ved kortvarigt fravær, skal du være indstillet på at undervise i stort set alt.

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationForm/SinglePageApplicationForm.aspx?cid=1236&departmentId=18959&ProjectId=168893&MediaId=4681

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Lignende job

Del dette job

Virksomhedsinformation
Christiansø Skole
Christiansø 4
Christiansø
3760 gudhjem
Tlf
56 46 20 72
Kontaktperson
Birgit Jepsen
Tlf
72819183
Adresse
Christiansø 4
3760 gudhjem
Danmark
Praktisk information
Oprettet
15-04-2021
Udløber
16-05-2021
Kviknummer
LJA-81965775
Jobtype
Deltid
Fag
Biologi, Dansk, Fysik/kemi, Historie, Øvrige Job
Beliggenhed
Gem annonce