Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Koordinator/dansklærer til ressourcecenteret på Peder Lykke Skolen

Peder Lykke Skolen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
10-05-2022
Kontakt
Peder Lykke Skolen
Bryders Alle 25
2300 København S
Kontakt
Ditte Brogaard Philipsen 
Tlf
4021 9272
Bryders Alle 25
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
10-05-2022
Udløber
29-05-2022
Kviknummer
LJA-83597317
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Dansk, Specialpædagogik, Øvrige Job

Vi søger en erfaren og ambitiøs dansklærer, der brænder for at hjælpe børn og familier i udsatte positioner, og som ser værdien af det tværfaglige samarbejde. Du skal have mod på både at undervise og fungere som koordinator i vores ressourcecenter (RC). Du skal have erfaring med inklusionsarbejde, og det er en fordel, hvis du har uddannelse i LKT/AKT eller har kurser som fx A-guide med dig i bagagen.

 

Som koordinator for RC på Peder Lykke Skolen bliver du en fast del af et team med tre inklusionspædagoger, en LKT-vejleder, en dsa-vejleder og en læsevejleder. Du kommer desuden til at arbejde tæt sammen med vores eksterne ressourcer som fx skolesocialrådgivere og PPR-psykologer. RC arbejder bredt med inklusionsopgaven, både i forhold til de forebyggende, foregribende og indgribende indsatser. I samarbejde med skolens øvrige pædagogiske personale, ledelse og eksterne samarbejdspartnere får du mulighed for at sætte dit præg på skolens arbejde med bl.a. relationskompetence, progression og synlighed. Ved siden af din funktion som koordinator for RC skal du have noget undervisning i dit skema, et danskhold på 3. årgang.

 

RC er både et fysisk sted på skolen, placeret centralt, samt en samling af forskellige fagligheder, der arbejder sammen om at løfte skolens inklusionsopgaver. Arbejdet med elever foregår primært i klassemiljøet, men ressource centrets fysiske rum bliver også brugt til forløb med elever, der i en periode har brug for en særlig indsats uden for klassemiljøet.

 

Som koordinator for skolens RC skal du være med til at udvikle skolens inklusionsindsatser i tæt samarbejde med ledelsen og skolens øvrige ressourcepersoner. Du skal have overblik, arbejde systematisk og være klar til at lave både forebyggende, foregribende og indgribende indsatser. Vi forventer, at du har gode samarbejdsevner og er klar til at arbejde med at understøtte en positiv og stærk teamfølelse hos ressourcecentrets personale, og at du har en åben, ressourceorienteret og anerkendende tilgang til børn og voksne. Dine opgaver bliver bl.a. at:

 

 

  • planlægge og deltage i tværfaglige ressourcecentermøder (hos os kaldet Åbent RC), hvor det pædagogiske personale kan få sparring til forskellige udfordrende opgaver med elevgrupper eller enkeltelever

 

  • koordinere indsatser i tæt samarbejde med skolens inklusionspædagoger og LKT-vejleder med henblik på at støtte elever i udsatte positioner i klassen eller i mindre grupper

 

  • støtte lærere og pædagoger i arbejdet med at skabe en hverdag med tydelige strukturer, stærke relationer og inkluderende undervisningsfællesskaber

 

  • koordinere netværksmøder, være mødeleder og tovholder på handleplaner for børn i specifikke forløb

 

  • samarbejde tværfagligt med eksterne ressourcer som fx talehørelære, sundhedsplejerske, skolesocialrådgiver og PPR-psykolog

 

 

Det er derfor en fordel, hvis du

 

 

  • har erfaring med at give sparring til kollegaer

 

  • har viden om børns nervesystemer og konkrete værktøjer til arbejdet med dette

 

  • er stærk ift. at udarbejde skriftlige beskrivelser af observationer og pædagogiske indsatser

 

  • er åben for at modtage og give feedback på praksis

 

 

En åben plan-skole med nyrenoverede fysiske rammer og et positivt og engageret læringsfællesskab

Peder Lykke Skolen er en åben plan-skole med store fællesarealer. Skolen er afdelingsopdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling med aldersdelte skolegårde. Klasserummene er fordelt i seks små huse, som også hver især har et personalerum og et forberedelsesrum. Det har den positive virkning, at den enkelte årgangs lærere og pædagoger er tæt på undervisningsmiljøet. Vi ser det som en styrke at være åbne omkring vores undervisning, og det giver os mulighed for at støtte og hjælpe hinanden. Vi deler succeser, og det der udfordrer med professionalisme og tillid. Vi arbejder med delehold og to-lærertimer, da vi tror på, at lærere og pædagoger udvikler deres praksis bedst i samspil med hinanden. I det kommende skoleår skal vi i gang med at udvikle co-teaching-kultur på skolen.

 

I forbindelse med vores renovering, blev vi også en del af Københavns Kommunes madskoler. Vi har fået en flot, ny bygning, som huser madhuset, hvor elever og lærere sammen kan nyde et dagligt måltid. Det skal være et samlingspunkt i hverdagen på skolen, hvor eleverne lærer at spise sammen i respekt for hinanden. Madhuset er for alle skolens børn  uanset om de selv medbringer madpakke eller vælger at tage del i skolens madordning.

 

Hos os kan du forvente

Du kommer til at arbejde på en velfungerende skole centralt på Amager tæt på Amager Fælled og DR Byen. Skolen er dynamisk og sammensat af pædagogisk personale, der har teamsamarbejde i højsædet og vægten lagt på fællesskab og faglighed. Her er fællesskabskultur med gode traditioner og samtidig plads til initiativer og højt til loftet. På Peder Lykke Skolen får du nyrenoverede lokaler på en udviklingsorienteret skole med fokus på kerneopgaven. Du kan blive en del af en dynamisk og fagligt kompetent lærer- og pædagoggruppe, hvor der er plads til humor. Vi arbejder ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang. Du kan forvente et miljø, hvor pædagoger og læreres stemmer og perspektiver tages alvorligt af ledelsen.

 

Stillingen er med start hurtigst muligt efter ansættelsessamtalen, men senest den 1. august 2022. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

 

Mere information

Ønsker du mere information om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder for ressourcecentret Ditte Brogaard Philipsen på 4021 9272.

 

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

 

Søg via linket senest søndag den 29. maj 2022

Vi holder ansættelsessamtaler i uge 22.




Ansøgning skal sendes igennem dette link:
https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=183204&DepartmentId=19215&MediaId=4747&SkipAdvertisement=true

Venlig hilsen
Københavns Kommune

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation
Peder Lykke Skolen
Bryders Alle 25
2300 København S
Kontaktperson
Ditte Brogaard Philipsen 
Tlf
4021 9272
Adresse
Bryders Alle 25
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
10-05-2022
Udløber
29-05-2022
Kviknummer
LJA-83597317
Jobtype
Fuldtid
Fag
Dansk, Specialpædagogik, Øvrige Job
Beliggenhed