Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kommunikationskonsulent til Danmarks Lærerforening (barselsvikariat)

Danmarks Lærerforening

København, Storkøbenhavn

Indrykket
23-05-2019
Kontakt
Danmarks Lærerforening
Vandkunsten 12
1467 København K.
Tlf
33 69 63 00
Kontakt
Pernille Louise Lauridsen
Tlf
53 14 43 93
Vandkunsten 12
1467 København K.
Danmark
Praktisk information
Oprettet
23-05-2019
Udløber
14-06-2019
Kviknummer
LJA-73490570
Jobtype
Fuldtid
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Øvrige Job

Vil du arbejde i en politisk organisation, hvor ikke to dage ligner hinanden? Er du en stærk kommunikatør, der brænder for at sikre, at foreningens budskaber rammer plet hver gang? Så har vi måske jobbet til dig.  

Danmarks Lærerforening søger en kommunikationskonsulent til Kommunikations- og analyseafdelingen. Ansættelsen er tidsbegrænset, da det er et barselsvikariat.

Vi arbejder i Kommunikation og Analyse med pressehåndtering, sociale medier, public affairs, medlemsundersøgelser, økonomiske analyser, kampagner, web og intern kommunikation.

Hvem er du?
Vi søger en kommunikationskonsulent, der er interesseret i at stå i spidsen for foreningens kampagner på forskellige platforme, har øje for målgruppen og kan tænke i forskellige kanaler og måder at nå foreningens medlemmer på.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en politisk organisation og et godt blik for de mange forskellige interessenter, afdelingen kommunikerer med på daglig basis, herunder foreningens medlemmer og tillidsvalgte, medier og beslutningstagere. 

Dine daglige opgaver vil spænde bredt fra brainstorms på dagens SoMe-opslag til udvikling af foreningens interne kommunikationsplatform. Du skal derfor have din kommunikationsfaglige værktøjskasse i orden og være klar på at løfte en bred vifte af opgaver i samarbejde med resten af afdelingen.

Du har gerne en kommunikationsfaglig baggrund, enten fra studier eller praktisk erfaring. Du har måske arbejdet nogle år i en kommunikationsafdeling i en interesseorganisation, et ministerium eller lignende, eller du er relativt nyuddannet med relevant erhvervserfaring. Kendskab til lærerfaget er en fordel.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er initiativrig, fleksibel og en stærk kommunikator, både skriftligt og mundtligt
  • har blik for det gode indhold til sociale medier og evnerne til at få det til at fungere på de rigtige platforme
  • arbejder selvstændigt, tager ansvar for dine opgaver og får noget fra hånden
  • er god til at samarbejde med mange forskellige fagligheder.

Vi tilbyder
En arbejdsplads i hjertet af København, hvor du befinder dig i et udfordrende, afvekslende og selvledende arbejdsmiljø med attraktive ansættelsesvilkår. Vi er 11 ambitiøse kolleger i afdelingen med forskellige fagligheder fra lærer til cand. polit. Vi går op i, at det skal være både udfordrende og sjovt at gå på arbejde, og vi laver ofte sociale aktiviteter.

Vilkår
Ansættelsen er omfattet af overenskomst mellem Danmarks Lærerforening og konsulentklubben i sekretariatet. Lønindplacering sker jf. overenskomsten efter det kommunale lønsystem ud fra kvalifikationer og erfaring. I ansættelsen indgår en arbejdsgiverbetalt AP pensionsordning på 17,3 %. Arbejdstiden er tilrettelagt ud fra 37 timer ugentligt. Vi har 6 ugers ferie.

Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte Ida Friis-Hansen, kommunikationskonsulent på telefon 29 91 55 17 eller Pernille Louise Lauridsen, afdelingschef for Kommunikation og Analyse på telefon 53 14 43 93.

Vi skal modtage din ansøgning og CV senest fredag den 14. juni kl. 12.

Vi afholder første samtalerunde torsdag den 20. juni og anden samtalerunde onsdag den 26. juni med henblik på ansættelse 1. august 2019. Der vil indgå en case som del af anden samtalerunde.

Fremtiden starter i skolen. Vi glæder os til at modtage din ansøgning!


Danmarks Lærerforening er en partipolitisk uafhængig organisation med 85.250 medlemmer, hvoraf hovedparten er lærere i folkeskolen. Danmarks Lærerforening varetager medlemmernes tjenstlige og økonomiske interesser og arbejder for pædagogisk udvikling af folkeskolen.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Danmarks Lærerforening
Vandkunsten 12
1467 København K.
Tlf
33 69 63 00
Kontaktperson
Pernille Louise Lauridsen
Tlf
53 14 43 93
Adresse
Vandkunsten 12
1467 København K.
Danmark
Praktisk information
Oprettet
23-05-2019
Udløber
14-06-2019
Kviknummer
LJA-73490570
Jobtype
Fuldtid
Vikar/barsel
Fag
Øvrige Job
Beliggenhed